Video: To røvere kommer ind i en butik og truer den studerende, der passer butikken, med knive – men så gør han noget, som de ikke har drømt om

Han er studerende og ekspederer i en fødevarebutik i Manchester-området for at betale sine studier. En aften ved 20-tiden stormer to mænd ind i butikken med tørklæde for ansigtet og kniv i hånden.

 

De kræver, at han tømmer kassen og giver dem pengene. Hans arbejdsgiver har instrueret ham om, at han i en sådan situation skal udlevere pengene, så der ikke tilstøder ham noget.

 

Men han gør i stedet noget, som de to røvere givetvis ikke har drømt om: Han griber et baseballbat ved disken og svinger det foran røverne. På et tidspunkt rammer han den ene af dem med flere slag.

 

De løber mod døren, som om de opgiver ævred. Men så vender de alligevel tilbage og gør et nyt forsøg. Den ene råber: ”Kom med pengene, din forpulede lort!” Han viger dog ikke en tomme, men står endnu engang parat til at svinge battet.

 

Røveriet løber ud i sandet. Og politiet er i stand til at identificere de to røvere ud fra overvågningsvideoen, så de bliver anholdt.

 

Der er tale om to brødre, Gregory og Matthew Booth på 37 og 32 år. Det viser sig, at de var høje på både sprut og stoffer, da de begik røveriet. Det kan forklare deres noget desorganiserede optræden over for den hårdt kæmpende studerende.

 

Begge røvere blev idømt fire års og fire måneders fængsel.

 

Han turde ikke andet end at kæmpe

Under retssagen roste dommeren den studerende for hans mod. Men selv siger han, at han ikke er sikker på, at det handlede om mod.

 

Han var bange for, at røverne ville stikke ham ned, selv hvis han overgav sig og udleverede pengene. I deres sprut- og narkotåger har de nok virket ret vilde og skræmmende. Så han turde faktisk ikke andet end at tage kampen op og svinge baseballbattet.

 

Han havde kæmpet hårdt for at kunne studere. Det ville han ikke lade nogle røvere ødelægge. Så han svingede battet det bedste, han havde lært.

 

Lushan Weerasooriya, som han hedder, har det åbenbart ikke fra fremmede. Hans far er politibetjent på Sri Lanka, hvor han kommer fra.

 

 

Kald det mod. Kald det overlevelsesinstinkt. Lushan er i hvert fald en studerende og en ekspedient ud over det sædvanlige.
http://www.dailymail.co.uk/news/article-3650241/Knife-wielding-shop-robbers-fought-twice-PhD-student-doing-evening-job-pay-tuition-fees.html

Del på Facebook