Video: Mark og hans hund Patch har en historie sammen, som gør dem tæt forbundne – så Mark får en stormende velkomst, da han har været væk

Mark O’Neill fra Skotland har været bortrejst i en uge. Han har været på hospital i London. Hans hund Patch har været helt ude af sig selv over, at han var væk. De første dage spiste den overhovedet ikke.

 

Så der er ingen ende på hundens begejstring, da han træder ind af døren. Det fremgår af videoen her, som er optaget af Marks samleverske Kerrigan Renniegade.

 

Glæden er absolut gensidig. Da Mark træder ind ad døren siger han: ”Hvor er min dreng? Jeg har også savnet dig.”

 

Mark og Patch er usædvanlig tæt forbundne på grund af den historie, de har sammen. De har begge noget stort og vigtigt at takke den anden for.

 

Han fik en hjælper, hunden fik et hjem

Mark lider af epilepsi, og Patch er hans utrættelige hjælper, der følger ham overalt. Den har et veludviklet instinkt for, hvornår der er et anfald på vej, og så kan den søge hjælp. Den kan endda finde på at lægge sig oven på ham for at berolige ham.

 

Så Mark er i stor taknemmelighedsgæld til Patch. Men det gælder absolut også den anden vej rundt.

 

For kun lidt over et år siden, var Patch en herreløs hund, der blev fundet, mens den strejfede rundt på gader og veje. Den var så i hundekenneler i fem måneder, hvorfra den kom på et internat.

 

Her var personalet meget glad for den, men den havde svært ved at finde sig til rette i det liv den havde. Den blev stresset og gøede så en del.

 

Så det var stort, da Mark og Kerrigan dukkede op og besluttede sig for at tage den med hjem. Lige da Patch ankom, havde den halen nede og bagbenene rystede af angst, men efter en tur rundt i huset, havde den indtaget sit nye hjem. Siden har hunden, der nu er to år, knyttet sig meget tæt til dem, især til Mark.

 

De skylder hinanden meget, og de kan ikke undvære hinanden. Videoen her taler sit tydelige sprog.

Læs også
Video: Vera Lynn holdt modet oppe hos sodaterne under Anden Verdenskrig – hør hende synge: “We will meet again”

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…