Ved det østrigske præsidentvalg blev de store gamle partier, socialdemokrater og konservative, ramt af et regulært sammenbrud. Deres kandidater røg ud allerede i valgrunde. Samtidig stormede det indvandringskritiske Frihedspartiet frem og var tæt på at vinde præsidentposten.
I Tyskland er de tilsvarende partier endnu ikke lige så hårdt medtaget. Men for hver dag, der går, bliver deres krise dybere.
Tyskland rammes af stadig kraftigere politiske rystelser.
Nedtur
I en meningsmåling, der offentliggøres i dag, ligger de to partier i den store regeringskoalition for første gang under 50 procent af stemmerne til sammen. Det er kristendemokraterne i CDU/CSU, og det er socialdemokraterne i SPD. (Insa/BILD)
Ved valget til Forbundsdagen i 2013 fik de to partier til sammen over 67 procent af stemmerne. Det er noget af en nedtur.
CDU/CSU fik sidste gang 41,5 procent. I den nye måling bliver det kun til sølle 30 procent. Socialdemokraterne er helt i knæ med bare 19 procent.
Til gengæld fortsætter det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD) sin fremgang. Partiet ligger i denne måling på 15 procent, hvilket altså kun er fire procentpoints under SPD.
Merkels ansvar
Der er da heller ikke megen tvivl om, at hovedårsagen til vælgerskredet er vrede over den udlændingepolitik, som regeringen har ført.
Den svage og rådvilde kansler Angela Merkel har et stort personligt ansvar for den massive asylstrøm til Tyskland og Europa. Hun gav masser af mennesker fra Syrien og andre lande det indtryk, at de bare skulle komme til Tyskland og det øvrige Europa, hvor de ville blive modtaget med åbne arme.
Regeringens trængsler forstærkes yderligere af Merkels tætte samspil med Tyrkiets præsident Erdogan og den eftergivende holdning, hun har haft over for den autoritære islamist. Meningsmålinger har vist, at de tyske vælgere er stærkt imod hendes linje i forhold til Tyrkiet.
Bedre bliver det ikke af, at der løbende er offentlige skænderier mellem de to kristelige unionspartier CDU og CSU.
Problemets kerne
Samtidig bryder vælgerne sig ikke om den meget aggressive tone, som gennemgående har præget regeringspartiernes omtale af AfD.
Dette synes nu også at være ved at gå op for ledende politikere i Merkels CDU. Som indenrigsminister Thomas de Maizière udtrykker det: ”Fornægtelse, ignorering, stigmatisering: alt det har ikke fungeret”.
I stedet anbefaler de Maizière en ”saglig og hård, men samtidig høflig og korrekt meningsudveksling”.
Det har han sikkert ret i. Men Merkel og regeringspartiernes problemer skyldes ikke primært ”tonen” i debatten. De skyldes helt grundlæggende, at man fører en asylpolitik, som medfører en voldsom tilstrømning, der vil forandre Tyskland til uigenkendelighed.
Flertallet af tyskere ønsker absolut ikke et samfund, der splittes op i parallelsamfund, præges af islams stadigt stigende indflydelse og oplever den voksende byrde af flygtninge og lykkejægere, der skal have offentlig forsørgelse, boliger m.m.
Det er den simple, men afgørende besked til Merkel og hendes regering i dagens meningsmåling.