USA hæver renten for anden gang på ti år – den amerikanske centralbank kan få mindre indflydelse under Trump

Udskriv

Den amerikanske centralbank hæver renten. Det er et år siden, at det skete sidst.

 

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hæver renten til 0,50-0,75 procent. Det er den blot anden rentestigning siden finanskrisen, oplyser FED.

 

Centralbanken sænkede under finanskrisen renten til nul, hvor den landede i slutningen af 2008.

 

Trods fremgang for den amerikanske økonomi og et jobmarked, der er blevet bedre og bedre, holdt centralbanken renten på nul frem til december 2015.

 

Onsdagens rentestigning er dermed den blot anden siden 2006.

 

Den amerikanske centralbank har været tilbageholdende for ikke at kvæle det opsving, der har ført økonomien fremad. Men nu er økonomien stærk nok, skriver centralbankens rentekomite om sin beslutning.

 

Læs også
Debatten om medicinpriser raser i USA

– Den information, vi har fået siden mødet i november, indikerer, at arbejdsmarkedet er fortsat med at styrkes og at den økonomiske aktivitet vokser i et moderat tempo.

Renten kommer fremadrettet til at ligge i et spænd på 0,5-0,75 pct.

 

Centralbanken indikerede samtidig, at der måtte påregnes 3 rentestigninger i det kommende år. Meddelelsen fik umiddelbart de amerikanske aktier til at falde. Dow Jones-indekset faldt med 0,6 pct., mens Nasdaq dykkede med 0,5 pct. S&P 500-indekset faldt med 0,8 pct. Kursen på dollar i forhold til euro steg samtidig.

 

De europæiske aktiebørser har formentlig i et vist omfang taget højde for rentestigningen, men der må desuagtet forventes yderligere kursfald.

 

– Jobskabelsen har været solid i de sidste måneder og arbejdsløshedsprocenten er faldet, skriver rentekomiteen.

 

Troen på økonomien får samtidig rentekomiteen til at varsle, at der vil komme tre rentestigninger i 2017. Det kommer dog helt til at afhænge af, hvordan virkeligheden udspiller sig.

Læs også
Så fik Danmarks Radio igen gjort sig uheldigt bemærket med stærkt venstreorienterede holdninger

 

Med højere renter i USA og udsigten til endnu højere styrkes dollaren med det samme. Mens en dollar tidligere onsdag kostede 6,98 kroner koster den efter meddelelsen 7,03 kroner.

 

Er centralbankens rolle udspillet?

Den amerikanske centralbank har siden finanskrisen haft afgørende indflydelse på den amerikanske rente. Det er imidlertid spørgsmålet om det bliver the Fed’s FOMC-komité, der får lov at bestemme renten i de kommende måneder og år.

 

Det bliver snarere finanspolitikken, skatteniveauet og investeringsniveauet under David Trumps første præsidentår, der får afgørende betydning for, hvor mange gange og hvor meget den amerikanske centralbank vil ændre på renten.

 

Ekspansiv finanspolitik

Hvis Donald Trump fra den 20. januar 2017, hvor han indsættes, gennemfører den ekspansive finanspolitik, han har bebudet, vil det givet føre til et vist inflationspres, da den amerikanske økonomi med en ledighed på kun 4,6 pct. har begrænset ledig kapacitet og derfor hurtigt kan løbe ind i flaskehalsproblemer. Det vil tilskynde centralbanken til yderligere rentestigninger for at dæmpe inflationspresset.

Læs også
Video fra Charlottesville, USA: Højreekstremist med nazi-sympatier kører ind i demonstranter og dræber en kvinde

 

Donald Trump har under valgkampen været kritisk overfor centralbankens pengepolitik og det lave renteniveau. Det har skadet almindelige amerikaneres opsparing og hæmmet de almindelige forretningsbankers indtjening på deres kerneforretning: indlån og udlån.

 

Udsigt til rentestigninger

Samlet set er der i de kommende måneder derfor grund til at forvente yderligere rentestigninger i USA. Det vil smitte af på Europa og Danmark. Almindelige danskere og danske virksomheder gør derfor klogt i at indstille sig på et højere niveau for den lange rente. Den korte rente vil formentlig – i hvert fald frem til december 2017 – blive holdt nede som følge af Den Europæiske Centralbanks pengeudpumpning.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ