Nytårsdag vakte Tyrkiets præsident Erdogan stor opstandelse. Han forsvarede sine planer om at skabe en langt stærkere præsidentpost i landet ved at henvise til Hitlers Tyskland som eksempel.
Da han kom hjem fra et statsbesøg i Saudi-Arabien, spurgte journalister ham, om et stærkt præsidentstyre ville fungere i Tyrkiet. Han svarede: ”Der er allerede eksempler på det i verden. Man kan iagttage det, når man ser på Hitlers Tyskland.” Han føjede til: ”Der er senere eksempler i forskellige lande.”
Erdogan kunne have henvist til USA. Han kunne have henvist til Frankrig. Han kunne for den sags skyld have henvist til Rusland. Men Hitlers Tyskland? Det var et mildt sagt opsigtsvækkende eksempel.
Påfaldende og pinligt
Præsidentens kontor skyndte sig da også at rykke med bortforklaringer på hans bemærkning. I en erklæring hed det, at bemærkningen var blevet ”forvredet” af visse medier. Præsidenten havde henvist til Hitlers Tyskland som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når præsidentposten misbruges, lød det nu.
Men Erdogan sagde intet om, at Hitlers Tyskland var et eksempel på, hvor galt det kan gå. Hitlers Tyskland var det eneste eksempel, han nævnte på et stærkt præsidentstyre.
Det kan godt være, at Erdogan kom til at klokke i det. Men det er under alle omstændigheder meget påfaldende og pinligt, at han overhovedet kunne finde på at nævne Hitlers Tyskland på den måde. Det styrker indtrykket af, at der er noget alvorligt galt med hans holdning til demokratiet.
Han har allerede gennemført talløse overgreb på demokratiske rettigheder. Og det kan blive til meget mere, hvis hans beføjelser styrkes betragteligt.
Hører ikke hjemme i EU
Erdogans udtalelser er ikke bare pinlige for Tyrkiet. De bringer også EU i forlegenhed.
For EU’s svage og rådvilde ledere er Erdogan blevet det store holdepunkt, der skal hjælpe dem med at begrænse asylstrømmen til Europa. De kan nemlig ikke selv finde ud af at gøre noget effektivt.
Derfor sender EU-landene for tiden meget venlige signaler til den tyrkiske præsident. Herunder er de blevet mere imødekommende i forhold til forhandlingerne om tyrkisk EU-medlemskab.
Så er det jo meget uheldigt, at deres holdepunkt i asylpolitikken går rundt og taler om Hitler.
Skal man se noget positivt i denne sag, må det blive følgende: Erdogans udtalelse er endnu en understregning af, at Tyrkiet ikke hører hjemme i EU.
(Die Welt, Daily Mail)