Tusinder af højtlønnede udlændinge betaler mindre i skat end danskerne

Colourbox

Berlingske Tidende bringer den 16. november 2016 en artikel med det glade budskab, at veluddannede, løntunge indvandrere er en god forretning for Danmark.

 

Artiklen kommer i forlængelse af tidligere opfordringer fra erhvervsliv og universiteter om at der bør gøres mere for at tiltrække og fastholde udenlandske talenter i Danmark. Det er helt uforståeligt, at chefen for Global Talent i Dansk Industri, Linda Duncan Wendelboe, der optræder i artiklen, ikke oplyser om de reelle forhold, der betyder at udlændinge slipper billigere i skat end danskere.

 

Artiklen refererer til en DEA-analyse, der i realiteten slet ikke tager hensyn til den gældende forskerskatteordning, og dermed er analysens konklusioner af meget begrænset værdi. DEA bemærker i rapporten, at den nuværende attraktive 5-årige forskerskatteordning især er blevet benyttet efter 2011, hvilket betyder, at hovedparten af de indvandrere, som indgår i DEA’s analysegrundlag, i praksis var på den gamle treårige og langt mindre attraktive ordning, som udover højere indtjeningskrav også omfattede et tilbagebetalingskrav, hvis man forlod Danmark igen.

 

Myndighedernes strækker sig vidt for at imødekomme virksomhederne

Meget er sket siden 2011, og i virkelighedens verden strækker danske myndigheder sig meget langt for at imødekomme specifikke ønsker fra virksomheder og forskningsverdenen.  Hovedproblemet er det kvælende skattetryk i Danmark, og i forhold til udenlandske medarbejdere i danske selskaber er der faktisk gjort noget: Kandidater til nøglestillinger fra udlandet har således mulighed for at opnå en gevaldig skatterabat. Det vurderes oven i købet, at den lukrative skatterabat vinder frem hos danske topselskaber.

 

Selvom DI ikke vil sige det, har et flertal af Folketingets partier inklusive Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti for længst erkendt, at skattesystemet og ikke mindst topskatten og den høje marginalskat er en reel hindring for vækst og beskæftigelse i Danmark. Med en gennemsnitlig marginal skatteprocent på 56,5 pct. og de vilkår arbejdsmarkedet tilbyder, vil mange danskere betakke sig og afslå ellers vellønnede, men krævende stillinger. Det ville samtidig under normale skatteforhold være helt umuligt at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

 

Forskerskatteordningen

Folketinget har derfor i bred enighed indført undtagelser fra principperne om ”de bredeste skuldre” og besluttet at ”bestikke” den velkvalificerede arbejdskraft, for at tiltrække den til Danmark. Derfor er der med den såkaldte forskerskatteordning etableret en særlig skatteordning for udenlandske ”forskere” og nøglemedarbejdere (højtlønnede medarbejdere), som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen gælder for alle brancher og for såvel danskere som udlændinge – forudsat at de inden ansættelsen på forskerordningen har været skattepligtige i udlandet.

 

Det er svært at udtale sig om ”Forskerfintens” betydning for den egentlige forskning, men for såkaldte nøglemedarbejdere i danske virksomheder er ordningen uundværlig, så længe vi opretholder det urimeligt høje skatteniveau. Nøglemedarbejdere – dvs. medarbejdere, der opfylder et minimumslønkrav på 62.300 kr. i 2016 (61.500 kr. 2015) pr. måned efter fradrag af ATP – kan i op til 5 år nøjes med at blive beskattet med 26 procent + arbejdsmarkedsbidrag, i alt 31,92 procent af lønindkomst, andre kontante udbetalinger, værdi af fri bil, fri telefon og sundhedsforsikringer.

 

Voldsom stigning i anvendelsen af ”forskerfinten”

De seneste officielle tal for anvendelsen af ordningen er fra 2014, hvor Skatteministeriet har oplyst, at der var i alt 5.481 personer registreret på forskerskatteordningen. Heraf var de 372 (knap 7 pct.) danske statsborgere, der efter et længere ophold i udlandet opfyldte reglerne for at komme på forskerskatteordningen. Ordningen forbindes ofte med professionelle idrætsudøvere, som hentes til Danmark ved hjælp af gunstige skattevilkår. Denne gruppe fylder dog forholdsvis lidt i det samlede billede, da blot cirka 2 pct. er ansat i branchen “kultur, forlystelser og sport”.

 

Kraftig stigning i ordning, hvor udlændinge slipper med lavere skat

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

Siden er ordningen blevet voldsomt udbredt – ikke mindst efter sænkningen af lønkravet med omkring 10.000 kr. om måneden til de nuværende 62.300 kr.

 

En række danske selskaber herunder Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk ønsker ikke at oplyse om deres brug af ordningen, men kilder i erhvervstoppen peger på global konkurrence som forklaringen på den markante stigning i anvendelsen af ”forskerfinten”.

 

I Novo Nordisk er antallet af medarbejdere, der benytter sig af forskerordningen, steget med næsten 50 pct. og omkring 10 pct. af medarbejderne i NOVOs forsknings- og udviklingsafdeling er fra udlandet. Siemens i Danmark, der bl.a. producerer vindmøller, oplyser at omkring 10 pct. af firmaets 8.500 fuldtidsansatte er højtuddannede og højtlønnede udlændinge fra 70 forskellige nationer.

 

Forsker-ordningens lempelige skattemæssige behandling af forskere og nøglemedarbejdere, er tydeligvis ikke tilstrækkelig. I dagbladet Børsen agiterer Novo Nordisk den 21. april 2016 for at forskerskatteordningen forlænges, så den gælder otte-ti år mod de nuværende fem år.

 

Forskerordningen er en lappeløsning

Novo Nordisk-topchef Lars Rebien Sørensen betegner i Berlingske Tidende den 26. april 2016 forskerordningen som en lappeløsning. Rebien Sørensen er ikke blind for behovet for en større skattereform, men insisterer på den korte bane på en forlængelse af ordningen til 10 år.

 

Den tidligere topchef for A.P. Møller – Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, bekræftede over for Berlingske Tidende den 20. september 2015, at det helt store problem er at tiltrække talenter fra udlande, der ikke bare vil være her i 3, 5 eller syv år, men brænder for en karriere i A.P. Møller – Mærsk hele vejen op gennem systemet. ”Vi vil gerne have flere udenlandske talenter, der kommer til Danmark på permanent ophold. Løsningen på det er ikke en forskerordning, men en beskatning, der flugter med beskatningsniveauet i andre lande”.

Læs også
Rigsstatistikeren: Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

 

Urimelig forskelsbehandling

For skatteplagede danskere ville en skatteprocent på 26 pct. være forjættende, men selvom særbehandlingen af udlændinge giver anledning til misundelse, er der ingen tvivl om, at ordningen er helt nødvendig, hvis danske virksomheder skal kunne konkurrere og tiltrække medarbejdere fra udlandet.

 

Det skal bemærkes, at også søfolk, der arbejder på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, ligeledes under særlige omstændigheder fritages for beskatning af lønindkomst. Det internationale skibsregister, tillader rederierne at betale nettoløn, uden skattetræk, til deres ansatte.

 

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 blev mobile borerigge ligeledes omfattet af den lempelige tonnageskatteordning. Konsekvensen er, at også ansatte på borerigge vil blive omfattet af den lempelige sømandsbeskatning.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…