New York er stedet for den 13. runde i forhandlingerne mellem EU og USA om en handels- og investeringsaftale, Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). Forhandlingerne har stået på i næsten 3 år og baggrunden for forhandlingerne er parternes soleklare økonomiske interesser i en frihandelsaftale.
En TTIP-aftale vil have en værdi for EU på omkring 950 mia. kr. og omkring 760 mia. kr. for USA. En gennemsnitlig EU-familie vil kunne se frem til en årlig gevinst på 545 euro (godt 4.000 kr.) ligesom der vil blive skabt hundredetusinder af europæiske job. I en dansk kontekst har Dansk Industri vurderet, at aftalen kan øge Danmarks eksport med 27 mia. kr., skabe 15.000 nye job samt gøre mange varer billigere for danske forbrugere. BNP vil kunne øges med 0,3 pct.
Den fælles ambition for EU og USA er at nå en aftale, der stort set fjerner de tilbageværende toldsatser samt – som det vigtigste – strømliner og harmoniserer europæiske og amerikanske regler og standarder, så handlen mellem de to regioner kan glide lettere og eksporten begge veje dermed vokse. Told har en vigtig symbolværdi, men den gennemsnitlige toldsats mellem EU og USA er faktisk lav – omkring 3 pct. Det vigtigste er derfor harmoniseringen af regler og standarder – de såkaldte ”non-tariff barriers to trade”.
Møde i Hannover
Den tyske kansler Angela Merkel, David Cameron og Barack Obama (samt Hollande fra Frankrig og Renzi fra Italien) har i week-enden drøftet TTIP i den tyske by Hannover. Den britiske folkeafstemning om EU den 23. juni 2016 har været centrum for drøftelserne. USA er UK’s største enkeltmarked med en årlig britisk eksport på over 33 mia. kr. svarende til 17 pct. af UK’s samlede eksport – mens USA eksporterer for omkring 28 mia. kr. til UK, der også er det største enkeltmarked for USA.
Brexit
Et britisk Brexit efter den 23. juni 2016 vil fuldstændig torpedere TTIP-forhandlingerne. Den første reaktion vil være en mærkbar mindre amerikansk interesse i en aftale med et amputeret EU. Det vil derfor også være vanskeligt at få en aftale afsluttet så betids at Obama kan underskrive inden han forlader det Hvide Hus i januar 2017.
Hvis det alligevel skulle lykkes at afslutte forhandlingerne vil UK stå uden for.
Præsidentvalg
I den amerikanske præsidentvalgkamp har frihandel ikke hidtil været et vinder-tema. Republikanske kandidater har alle haft store reservationer over for, at udenlandske konkurrenter i Asien, Europa og Sydamerika har fri adgang til det amerikanske marked. Demokrater som Hilary Clinton har ligeledes indrettet sig efter folkestemningen. Hvordan TTIP-forhandlingerne vil forløbe under en ny præsident er derfor et helt åbent spørgsmål.
Free-trade fænger tilsyneladende heller ikke i Europa. Ud over usikkerheden i forbindelse med Brexit er der betydelig modstand i Frankrig. Bedømtefter udfaldet af den nylige folkeafstemning i Holland om EU’s associeringsaftale med Ukraine, er der også i andre EU-lande reservationer over for frihandel og globalisering.
Folkelig modstand
Weekendens topmøde i Hannover har været ledsaget af massive folkelige demonstrationer. Det er tydeligt, at de europæiske regeringer ikke har været i stand til at overbevise alle vælgerne om, at TTIP er en klar fordel også for EU’s almindelige borgere.
I lighed med tidligere tiders Russell Tribunaler, der i 60’erne vurderede den amerikanske intervention i Vietnam, og – senere – diktatoriske regimers krænkelser af menneskerettigheder i Latinamerika, arrangeres der nu såkaldte Folkehøringer. Fra disse høringer og fra organisationerne, der har påtaget sig at artikulere den folkelige bekymring, lyder det, at man ikke vil have en handelsaftale, som begrænser demokratiet, truer sociale rettigheder, underminerer regler for farlige kemikalier eller for den mad, vi spiser – eller på anden måde begrænser vores muligheder for at lave regler for at nå legitime politiske mål i offentlighedens interesse.
Vi kan stadig fravælge GMO og klordesinficeret fjerkræ
I Danmark er venstrefløjen og organisationer som forbrugerrådet TÆNK kritiske over for en frihandelsaftale. TÆNK udbreder systematisk skræmmebilleder – en aftale vil betyde, at vi skal opgive forsigtighedsprincippet, acceptere klordesinficerede salmonellafrit fjerkræ og GMO. En mere redelig forbrugeroplysning ville være udbredelse af kendskabet til de strenge amerikanske krav til mærkning. Ligesom vi i dag frit kan vælge eksempelvis økologiske produkter, vil vi med en TTIP-aftale kunne fravælge tydeligt mærkede klorkyllinger og GMO-produkter.
ISDS
I udkastet til TTIP-aftale opereres med et særligt voldgiftssystem, der skal gøre det muligt for investorer at rejse erstatningssager mod EU-regeringer eller den amerikanske regering, hvis nye regler og love fratager den en forventet indtjening. Den folkelige modstand mod dette tvistbilæggelsessystem – Investor-State Dispute Settlement (ISDS) – er betydelig. Formålet med ISDS er i overensstemmelse med hele ideen bag TTIP-aftalen, at forstærke investorbeskyttelsen med henblik på at øge interessen for direkte investeringer og intensiveret samhandel. Omvendt hævder modstanderne, at ISDS giver private virksomheder mulighed for at rejse sager, der vil udfordre regeringernes muligheder for frit og uafhængigt at træffe politiske beslutninger og gennemføre politikker og handlinger. Kravet syntes at være, at spørgsmål, der tænkes henlagt til ISDS, bør afgøres af de nationale domstole.
Det er egentlig overraskende, at der er opstået betydelig folkelig modstand mod lige netop ISDS og tvistbilæggelse i udkastet til TTIP-aftale.
I alle multilaterale og bilaterale handelsaftaler er der traditionelt indarbejdet tvistbilæggelsesmekanismer – et vigtigt element i World Trade Organization er således den etablerede Dispute Settlement Mechanism (DSM) til bilæggelse af tvister mellem WTO’s medlemmer. Formålet er at aftalerne kommer til at fungere godt, og til gavn for aftaleparterne sørge for ”sikkerhed og forudsigelighed”. I WTO er kernen i tvistbilæggelsen etablering af såkaldte Paneler, der er ad hoc-grupper på tre (eller fem, hvis det aftales mellem de stridende parter) ”velkvalificerede” panelmedlemmer. Panelet skal foretage en objektiv vurdering af sagen og drage sådanne konklusioner, som vil hjælpe til, at der kan afgives anbefalinger eller afsiges en dom. Her til kommer en appelinstans.
EU’s handelskommissær har allerede offentligt tilkendegivet, at det fra EU er et ufravigeligt krav, at regeringerne selvfølgelig fortsat har ret til at forfølge politikker i offentlighedens interesse, herunder f.eks. hvilke krav der kan stiles til emballagen af tobaksprodukter. Selvfølgelig vil hverken EU, medlemslandene eller den amerikanske Kongres opgive retten til at opretholde og udvikle beskyttelsesniveauet på legitime politikområder som f.eks. miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse. EU-kommissionen har i fortsættelse heraf fremlagt modificerede forslag vedrørende ISDS.
Er det virkelig sandt, at en frihandelsaftale vil true menneskeheden?
Retorikken har altid været skinger omkring internationale frihandelsaftaler. Spørgsmålet er, om den er velanbragt i forbindelse med TTIP?
Gevinsten for bruttonationalproduktet, eksporten og beskæftigelsen ved en aftale er markant. De antagelser, der ligger til grund for organisationernes kritik af de økonomiske fordele ved en TTIP-aftale, er postulater, de ikke er baseret på anerkendt økonomisk teori om baggrunden for og virkningen af international handel.
Teoretisk er der ingen tvivl om fordelene. Adam Smith, pegede på betydningen af international arbejdsdeling, David Ricardo, udviklede teorien om komparative fordele, der siden af bl.a. E.F. Heckscher og B.G. Ohlin er udbygget ved at inddrage forskelle i resurseudrustning og tekniske forhold som skalaafkast m.v. Hertil kommer et væld af nyere økonomisk litteratur og undersøgelser, der dokumenterer de økonomiske fordele ved international handel
Modstand mod globalisering og øget international konkurrence
De beregnede positive konsekvenser af en frihandelsaftale forudsætter, at den øgede konkurrence henover Atlanten vil gavne nogle virksomheder, mens andre virksomheder vil gå tilbage eller helt ned. Sådan er det jo. Det forudsættes samtidig, at den arbejdskraft, der afskediges som følge af den øgede konkurrence, vil få job i andre virksomheder, der vokser i kraft af handelsliberaliseringen. Der er ingen grund til at skjule, at mekanismen, der vil sikre denne udligning, er ændring i prissignalerne, herunder lønningerne: Ved arbejdsløshed vil lønningerne i de berørte sektorer falde så meget, at alle igen kan finde afsætning for deres arbejdskraft.
EU-Kommissionen og andre analytikere forudser vækst i den samlede handel mellem TTIP-landene. Samtidig vil TTIP i visse sektorer betyde et pres på løn m.m., som følge af den skærpede konkurrence med USA, der producerer billigere i kraft af lavere lønninger. Hvis Europa skal høste alle fordelene ved en frihandelsaftale, vil der i en række europæiske lande være behov for gennemgribende arbejdsmarkedsreformer, der kan øge fleksibiliteten.
Modstand mod reformer på arbejdsmarkedet
Danmark har taget hul på de nødvendige reformer, mens lande som Frankrig, Italien m.fl. endnu vægrer sig. Man skal ikke underkende, at fagforeninger i en række lande har store forbehold over for globalisering og øget konkurrence og de ubehagelige reformer, som mere åbne økonomier vil nødvendiggøre. Denne modstand gør naturligvis indtryk på socialdemokratiske og andre arbejderpartier, som derfor også giver udtryk for skepsis.
I den folkelige modstand mod TTIP har forhandlingerne også været kritiseret for lukkethed. Det er ikke ganske rimeligt, da alle har mulighed for at følge med på Kommissionens hjemmeside her.
Holdningen i danske virksomheder
Organisationen Landbrug & Fødevarer holdt i samarbejde med Danish-American Business Forum tirsdag den 7. april 2016 et velbesøgt morgenarrangement om ”TIPP and Beyond: Transatlantic Business Opportunities within Agriculture and Food”. På mødet var der vægtige indlæg af formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, handelsambassadør Jakob Brix Tange fra Udenrigsministeriet og Truels Damgaard, administrerende direktør for DLF.
Der er ingen tvivl om at virksomheder og erhvervsorganisationer ser frem til en TTIP-aftale. Samtidig må det erkendes, at ”Free Trade” ikke er specielt godt stof i danske medier. Dagbladet INFORMATION dækker kun modstanden, og andre aviser mener tydeligvis, at stoffet er for kompliceret for deres læsere.
Ligesom i Hannover vokser den folkelige kritik i Danmark fra bl.a. så forskellige organisationer som NOAH, Afrika Kontakt, Greenpeace, ATTAC-Danmark, Det Økologiske Råd, Forebyggelses- og Patientrådet og forbrugerrådet TÆNK.
Regeringen er officielt positivt indstillet over TTIP, men har overladt det til Udenrigsministeriets embedsmænd at forsvare aftale-forhandlingerne. Det kan man selvfølgelig ikke forlange af selv de mest loyale embedsmænd, og det er beskæmmende hvordan borgerlige partier og liberale tilhængere af frihandel afstår fra klare udmeldinger.
