Donald Trump vandt meget overraskende det amerikanske præsidentvalg. Afgørende blev, at han sejrede snævert i traditionelt demokratiske stater, hvor der er mange arbejderklassevælgere. Pennsylvania, Michigan og Wisconsin har ikke stemt på Republikanerne siden 1988 henholdsvis 1984.
Hvorfor sejrede Trump så stort blandt især hvide amerikanere med begrænset uddannelse?
Amerikanere med lav uddannelse stemte på Trump
67-69 procent af denne gruppe stemte Trump.
Et sensationelt højt tal fra den gruppe, der historisk har stemt på Demokraterne, men som i de senere år er svinget til højre, fordi Demokraterne i stigende grad er blevet et parti, der appellerer til de højtuddannede, der har haft gavn af globaliseringen.
Den anden store gruppe er minoriteterne, som Demokraterne vinder i overvældende stil hver gang, denne gang dog en anelse mindre, end da Barack Obama stillede op og vandt i 2008 og 2012.
Tilbage til de grupper i USA, som ikke har haft gavn af globaliseringen, både hvide, sorte og latinoer.
Indtil for nogle årtier siden havde USA i millioner af forholdsvis velbetalte industrijobs. Det betød meget for sammenhængskraften i et land, der i hele sin historie har haft sit at slås med – for at sige det mildt – i forholdet mellem de forskelle grupper, eller races, som de oftest kaldes derovre.
Industrijobbene forsvandt
De mange industrijobs på fabrikker og lignende betød, at amerikanere uden længere uddannelse kunne se den amerikanske drøm indfriet eller i det mindste nogenlunde så.
På grund af handelsaftaler med især Mexico og Kina er drømmen om det gode liv med fast indkomst ved hårdt arbejde smuldret kraftigt.
Det reagerede først og fremmest de hvide arbejdervælgere på ved at stemme på Donald Trump den 8. november. De gjorde det, fordi Trump lovede at genskabe millioner af arbejdspladser i industrien og også at foretage massive investeringer i den nedslidte amerikanske infrastruktur, broer, veje, lufthavne med videre.
Kan Trump så indfri dette løfte?
Det vil være den virkelige prøvesten på, om han bliver en succes eller fiasko i de kommende fire år. Hvis han ikke kan, vil han sandsynligvis tabe valget i 2020, ikke mindst fordi latinoernes antal vokser hele tiden, og intet tyder på andet, end at de i massivt omfang vil stemme på Demokraterne. Men lad os nu antage, at Trump lykkes med dette løfte:
I så fald vil præsident Donald Trump tilbagerulle den del af globaliseringen, der er til skade for en stor del af middelklassen, for arbejderklassen og for den voksende underklasse i USA (og i de øvrige vestlige lande).
Liberale økonomer er blinde over for sammenhængskraften
Liberale økonomer har nok ret i, at en række produkter som tekstiler og legetøj er blevet billigere for forbrugerne, fordi de bliver lavet i lande som Kina, Mexico og Bangladesh, hvor løn og arbejdsforhold er af en standard, som ingen vestlige lande vil byde arbejdere.
Men liberale økonomer er blinde på det ene øje. Teorien om frihandel som et udelt gode bygger i virkeligheden på en forudsætning om en ren markedsøkonomi, hvor der ikke er nogen velfærdsstat, og hvor social og kulturel sammenhængskraft ikke spiller nogen rolle. Eller for at blive konkret:
Det kan godt være, at den bedrestillede del af middelklassen – der ikke behøver at frygte for deres jobs – skal betale mere for visse produkter, fordi de er produceret af deres egne medborgere med lavere grad af uddannelse. Til gengæld skal der ikke betales overførsler, hvilket vil være en økonomisk fordel for alle i USA (eller Danmark for den sags skyld).
Vigtigst vil der være tale om en markant styrkelse af sammenhængskraften i USA og de øvrige vestlige lande, fordi millioner af medborgere igen bliver produktive og dermed slipper ud af den taberkultur, som er en tragedie for dem selv, og som øger afstanden mellem grupperne internt i vore samfund.
Lykkes Donald Trump med dette kan han gå over i historien som en af USA’s store præsidenter.
