Britiske BBC om terror: Det multikulturelle Sverige er Europas største eksportør af terrorister

Som vi skrev her i avisen den 4. oktober er Sverige ved at drukne i indvandrernes bandekrige. Således kæmper svensk politi med ikke færre end 156 uopklarede mord og 317 uopklarede mordforsøg.

 

 

Som et resultat af indvandrebandernes skyderier i gaderne har således indtil nu seks sagesløse voksne og to børn mistet livet.

 

 

Men det er ikke kun Sverige, der er blodigt ramt som følge af sin egen indvandringspolitik.

 

 

Den svenske asylpolitik har også medført, at Sverige nu er Europas største leverandør af mordere til udlandet.

 

 

Over tre hundrede begår terror i Syrien og Irak

I en TV-udsendelse 8. oktober bliver Sverige således af britiske BBC udnævnt som Europas største leverandør af terrorister til Syrien og Irak målt i forhold til befolkningstallet.

 

 

Ifølge BBC drejer det sig om over tre hundrede mænd og kvinder, som er draget til Syrien og Irak for at kæmpe sammen med, hvad BBC betegner som “den såkaldte Islamisk Stat.”

 

 

Det er især Sveriges næststørste by Göteborg med lidt over en halv million indbyggere, der er storleverandør af terrorister, fremgår det af BBC-journalisten Yalda Hakims reportage.

 

Drager i krig for at få en hurtig død og komme i himlen

I Göteborg har Yalda Hakims talt med en ung kvinde, som har været hos Islamisk Stat og nu er vendt hjem, efter at hendes mand er blevet dræbt i kamp.

 

 

Hun beskrives som en typisk vestlig ung kvinde i stramt tøj og med make up. På spørgsmålet om, hvorfor hun tog til Irak for at kæmpe sammen med Islamisk Stat, svarer hun:

 

 

“Når man vælger den (hellig krig, red.) tænker man ikke på det jordiske liv. Såsom en god seng, men kun på den hurtigste måde at dø på og komme i himlen.”

 

 

Som nævnt lykkedes det for hendes mand at blive dræbt, men om den så i øjblikket står på himmelske jomfruer for ham, skal man vist være muslim for at mene – redaktionel kommentar.

 

 

Husker tydeligt skrigene fra kvinder, der blev voldtaget

Fra sin tid som krigsenke hos Islamisk Stat husker den unge kvinde ifølge BBC især den larm, hun gennem sin væg kunne høre fra Yazidi-kvinder, der blev voldtaget i værelset ved siden af (Yazidi – en kurdisk religiøs retning, som Islamisk Stat forsøger at begå folkemord mod, red.).

 

 

Også behandlingen af lovovertrædere (af IS’s islamiske lov, red.), der blev bundet og skudt, har sat sig fast i hendes erindring sammen med bombardementerne. Hendes datter blev således såret af sprængstykker, der ramte hende i ansigtet.

 

 

Men det var den jordanske pilot, der blev brændt levende (i februar 2015, red.) som fik hende til at sige stop og flygte fra Islamisk Stat.

 

 

“Da de brændte den jordanske pilot, spurgte jeg dem, hvorfor de brændte et levende menneske. Er det i korrekt i islam? Så vidt jeg ved, har I ikke tilladelse til at brænde nogen som helst,” fortalte hun til BBC

 

 

Det lykkedes hende med hjælp fra en IS-kriger at flygte fra Syrien og over grænsen til Tyrkiet og derfra videre til Sverige.

 

 

Sverige her endnu ikke retsforfulgt terrorister

I Danmark er det nu blevet strafbart uden tilladelse at rejse til bestemte områder i Syrien og Irak, hvor der finder krigshandlinger sted.

 

 

Siden april i år har Sverige haft en tilsvarende lov, men den er endnu ikke blevet brugt.

 

 

Ifølge lederen af integrationspolitiet i Göteborg, Ulf Broström, har ikke blot Sverige generelt en kedelig rekord, men også Göteborg, som er den europæiske by, der har leveret flest terorister til kampene i Irak og Syrien.

 

 

Og på trods af lovgivningen sker der dem intet, når de vender tilbage til
Sverige.

 

 

“Der er vel omkring 311 af dem (terrorister, der er rejst ud – red.), men ingen, som er kommet hjem, er blevet retsforfulgt. Efter min mening fungerer terroristloven ikke godt nok,” siger Ulf Broström til BBC.

 

 

Dansk terrorlov har tilsyneladende heller ikke været i brug

Den danske lov, der gør det strafbart at rejse til krigsområder i Syrien og Irak uden tilladelse, blev vedtaget af et stort flertal i Folketaninget den 2. juni.

 

 

Men såvidt Den Korte Avis har kunnet konstatere, har loven, der kan give op til seks års fængsel, endnu ikke været taget i brug.

 

Del på Facebook