Danske Beredskaber konstaterer, at vi i Danmark ikke er ambitiøse nok i vores forebyggelsesindsats. Gjorde vi som i vore nabolande, kunne en brand som den, der nyligt ødelagde Svinkløv Badehotel, måske være undgået.
Natten til den 26. september brændte det unikke badehotel i Svinkløv, der var Danmarks største træbygning og fra 1925, ned til grunden. Heldigvis mistede ingen af de mange gæster eller ansatte livet, men en uerstattelig kulturarv er for evigt tabt. Danske Beredskaber pointerer, at det var et tab, vi burde og kunne have undgået, hvis vi i Danmark var mere ambitiøse med vores regler og målsætninger for forebyggelse.
”I Norge har man fx lavet en national forebyggelsesstrategi, hvor man har inkluderet en særlig indsats rettet konkret mod landets kulturarv og historiske bygninger”, forklarer Jacob Christensen, formand for Forebyggelse i Danske Beredskaber. ”Den type konkrete målsætninger har vi ikke i Danmark, og det er desværre med til, at vi ikke i tide får fokus rettet på at undgå tab af kulturværdier, som vi så forleden nat i Svinkløv.”
Der er for den type gamle bygninger heller ingen specifikke lovkrav om, at de skal indrettes med automatiske brandalarmeringsanlæg (kaldet ABA), røgalarmer eller sprinkleranlæg.
”Det er jo egentlig paradoksalt, at vi i et højteknologisk samfund end ikke tænker på at sikre kulturværdier som en gammel, unik træbygning, med så simple foranstaltninger”, siger Jacob Christensen. ”Vi kan selvfølgelig ikke vide, om det ville have reddet bygningen – og hotellet som lokal arbejdsplads – men det ville uden tvivl have betydet, at slukningsindsatsen var kommet i gang hurtigere, fordi teknologien jo netop hjælper til en hurtigere opdagelse. Et sprinkleranlæg ville endda have dæmpet eller slukket branden med det samme. Bare fordi bygningen er fra 1925, behøver sikkerheden jo ikke være det.”
Han understreger, at intet tyder på ulovlige brandsikkerhedsforhold på stedet, og det lokale beredskab, Nordjyllands Beredskab, roser personalet på badehotellet for, at de var klar til at hjælpe brandmandskabet, da det ankom, bl.a. med oversigtsplaner for stedet.
”Kritikken går alene på, at de manglende målsætninger i Danmark muliggør denne type brande. Ved nybyggeri af fx hoteller stilles der strengere krav, men ikke til ældre, eksisterende bygninger.”
I øjeblikket foregår der et arbejde med at formulere en national forebyggelsesstrategi for Danmark. Danske Beredskaber er med i processen, men har ikke været imponeret over det foreløbige udspil, som forsvarsministeren da også inden sommerferien sendte tilbage til mere udvalgsbehandling, fordi det første udspil var for ufærdigt.
De konkrete målsætninger er vigtige i arbejdet med at skabe en strategi, der kan være et reelt arbejdsværktøj for blandt andre beredskaberne, understreger Jacob Christensen.
”Efter vores opfattelse, giver en strategi først for alvor mening, hvis den kan gøres målbar og konkret. Fx i forhold til at tage bedre vare på uerstattelig kulturarv. Eller ved at formulere en målbar ambition om en reduktion af det alt for høje antal mennesker, der omkommer hvert år på grund af brand. Hvorfor ikke opsætte konkrete mål om reduktion på fx 50 % indenfor en kortere årrække. Den slags gør man på trafiksikkerhedsområdet, men det er som om, at brand er en mindre frygtet dødsårsag. Men slutresultatet er jo tilsvarende fatalt”
PRESSEMEDDELELSE
Fakta:
Danske Beredskaber er interesseorganisation for de fælleskommunale beredskaber og brandvæsener, der dækker hele Danmark.
Det kommunale beredskabs godt 1.700 fastansatte brandfolk, 4.300 deltidsansatte og 3.600 frivillige er fordelt på 241 lokale brandstationer, og rykker årligt ud ca. 40.000 gange med sine i alt over 1.700 køretøjer. (tal fra 2014). Kilde: www.brs.dk “Redningsberedskabets Statistik 2015”. Dermed er det ikke kun ved brand, men i over 90 % af alle ulykkeshændelser i landet, at Danske Beredskaber er ansvarlig for indsatsen.
I øjeblikket effektuerer Danske Beredskabers medlemmer en besparelse på 175 mio. kroner.
