Sommerfilmen De gyldne år: Er kærlighed nok?

Pressefoto

**** 4 stjerner ud af 6

 

Bag DE GYLDNE ÅR står den franske instruktør og manuskriptforfatter Arnaud Desplechin (f. 1960).  I filmen følger vi Desplechins alter ego Paul Dédalus, hvis navn er inspireret af den irske forfatter James Joyces store roman ’Ulysses’.

 

Den franske originaltitel på ”De gyldne år” er ’Trois souvenirs de ma jeunesse’, altså ’Tre minder fra min ungdom’. En nok mere præcis titel, for de tre minder er livsformende for hovedpersonen, og SÅ gyldne viser ungdomsårene sig altså heller ikke at være.

 

Handling

Filmen er bygget op som en rammefortælling, hvor nutiden fylder ganske lidt i forhold til tilbageblikkene på de såkaldt gyldne år. Paul Dédalus (Mathieu Amalric) er på vej hjem til Paris fra Tajikistan, hvor han har arbejdet som antropolog.

 

I tre erindrings-flashbacks med hver sin ’kapitel’-overskrift afdækkes de begivenheder i Pauls barndom og u

ngdom, der har dannet ham som menneske. Stedet er Roubaix, og den første barndomssekvens skildrer morens sindssyge og Pauls flugt fra hjemmet og de to mindre søskende. Han opgiver at beskytte dem mere. Hos en grandtante og dennes russiske veninde finder han ly, kærlig omsorg og åndelig føde.

 

Det næste nedslag handler om en studierejse til Minsk, hvor Paul uegennyttigt – og ungdommeligt naiv- udsætter sig selv for risici for at hjælpe russiske jøder i nød.

 

Det sidste minde-afsnit fylder mest og rummer historien om den nu 19-årige hovedpersons betagelse af og forelskelse i den tre år yngre Esther (Lou Roy-Lecollinet). En kærlighed, der er svær at realisere, fordi Paul (Quentin Dolmaire) læser antropologi i Paris og er fattig som en kirkerotte.  Rejsen tur-retur til Roubaix er ikke lige sådan til at kringle.

 

Mere skal ikke afsløres her, da udviklingen i kærlighedsforholdet rummer en række uforudsigelige momenter, som biografgængeren ikke skal snydes for selv at blive overrasket over.

 

Fin persontegning

De tre hovedrolleindehavere (den unge og ældre Paul samt Esther) bliver spillet meget overbevisende, men sine steder skurrer filmens realisme noget. Esther gennemgår på et tidspunkt en total forvandling, der ikke forekommer at være rigtig psykologisk dækning for. Også det totale fravær af voksne forekommer besynderligt.

Læs også
NY FILM: Kemikaliefabrik truer landmand – så går en opofrende advokat i aktion

 

På billedsiden bruger Desplechin bl.a. raffineret splitscreen, altså flere billeder på lærredet på samme tid, for at illustrere, hvordan minderne væver sig sammen i en mosaik. Og i flere passager taler billederne for sig selv uden at benytte dialog eller fortællerstemme. Det er godt.

 

Lykkes det Paul og Esther at overvinde de mange prøvelser, deres kærlighedsforhold udsætter dem for? Eller betyder deres fysiske adskillelse, og Esthers og Pauls særlige personligheder, at relationen er dømt til at gå under?

 

Se filmen og få svarene, for den er et biografbesøg værd på grund af såvel persontegningen som kamera-arbejdet.

 

Længde: 123 minutter

  • Medvirkende: Mathieu Amalric, Quentin Dolmaire, Lou Roy-Lecollinet m.fl.
  • Manuskript: Arnaud Desplechin og Julie Peyr
  • Kamera: Irina Lubtchansky
  • Instruktør: Arnaud Desplechin
  • Premieredato: torsdag d. 14. juli

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…