Søde og festlige vine til julen og nytåret

Udskriv

Julen og nytåret venter lige om hjørnet, og endnu engang er der gang i forsøgene på at overgå tidligere års kulinariske oplevelser. Juleanden og flæskestegen med sprød sværd og ikke mindst oksemørbraden til nytår ved vi på forhånd, hvordan smager. Derfor kommer forretter og desserter i fokus, men uden vin går det ikke. Derfor giver vi nedenfor nogle ideer til, hvordan man kommer rundt om den opgave.

 

Vin med bobler

 

Maison Diebolt-Vallois, Brut Grand-Cru, Cramant, Champagne, Frankrig – Normalpris 329,95 kr. – Tilbudspris 249,95 kr.

 

Dette champagne-hus ligger i grand-cru-kommunen Cramant i Champagne-provinsen sammen med nogle få andre og mindre producenter, Disse udmærker sig ved ekstrem høj kvalitet, og når det gælder Diebolt-Vallois er det specielt de feminine sider, som slår igennem. Et ypperligt valg til østers naturelles.

 

Importør: Theis Vine, Charlottenlund.

 

Læs også
Flotte tilbud på sensommervine

Bodegas Antonio Arraéz, 2014 Cava Sutra, Valencia DO, Font de la Figuera, Spanien – Normalpris 129 kr. – Tilbudspris 79 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Cava er det spanske navn for vin med bobler, og denne vin er fremstillet på en blanding af Macabeo og Chardonnay druer. Det er ejer og kældermester Toni Arraéz sluppet godt fra, og den kan med stor fornøjelse serveres sammen med kaviar eller tapas med relationer til hav.

 

Importør: D’Wine, Aalborg.

 

Vine med sødme

 

Dominio del Bendito, 2009 La Chispa Negra, Toro DO, Castilla y Léon, Zamora, Spanien – Normalpris 299,95 kr. – Tilbudspris 249 kr.

Læs også
Supervin fra vinprojekt i spanske Castilla y Leon

 

Vinhuset ligger i det nordvestlige hjørne af Spanien tæt på den portugisiske grænse. En af dets specialiteter er en dessertvin fremstillet på tørrede druer fra Tempranillo vinstokke. Den laves kun i udvalgte år og kun i et antal af 600 til1000 flasker. Vinen er et fantastisk frugtkoncentrat tilsat et væld af krydderier. Drik den solo eller til en nøddekage f.eks.

 

Importør: Andrup Vin, Esbjerg.

 

Tenuta Corte Alta, 2013 Vigna Corone, Recioto della Valpolicella DOCQ Classico, Fumane, Verona, Italien – Normalpris 269,95 kr. – Tilbudspris 189,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinen, der er fremstillet på 75% Corvina Veronese, 20% Rondinella og 5% Molinara druer, er med sine myriader af duft- og smagsindtryk en oplevelse af de få. Den vil være en pryd for næsten enhver slags dessert, men også en spændende ledsager til kraftige blåskimmeloste.

 

Læs også
Lækre vine til sensommeren

Importør: Theis Vine, Charlottenlund.

 

Domaine Sipp-Mack, 2009 Lucie Marie, Gewürztraminer Vendange Tardive AAC, Hunawihr, Alsace, Frankrig – Normalpris 189 kr. – Tilbudspris 169 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinhusets historie går tilbage til 1698, da bødkeren Frederick Mack begyndte at lave sin egen vin. 8 generationer senere – i 1959 – blev Marie-Louise Mack fra Hunawihr gift med vinmageren Francois Sipp fra landsbyen Ribeauville og sammen skabte de vin-domænet Sipp-Mack. Det drives i dag med stor succes af sønnen Jacques og dennes amerikanske hustru, Laura. En fantastisk vin til æbletærte.

 

Importør: Jysk Vin – det gode glas, Randers.

 

Château Suduiraut, 2010 Castelnau de Suduiraut, Sauternes ASC, Preignac, Frankrig – Jule- og Nytårstilbud 175 kr.

 

Vinen, der er slottets 2. vin, er fremstillet på Semillon og Sauvignon Blanc druer, som er angrebet af en særlig svamp, der suger væden ud af druerne og efterlader dem rosinlignende på vinstokken. Efter omhyggelig sortering bringes de til gæring, og resultatet er en honninglignende lækkerbisken til fois gras.

 

Importør: Sigurd Müller Vinhandel, Aalborg.

 

Château Piada, 2013 Clos du Roy, Sauternes ASC, Barsac-Gironde, Frankrig – Normalpris 174,95 kr. – Tilbudspris 99,95 kr. ved køb af 12 flasker.

 

På Château Piada, der engang var en del af Sauternes’ berømte flagskib, Château Yquem, fremstiller man udover traditionel honningsød Sauternes af høj kvalitet baseret på Semillon druer og ”normal” vin lavet på Sauvignon Blanc druer. Den hedder Clos du Roy og er et fund til blåskimmelost eller blot som aperitif.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal.

 

Bodegas y Viñedos Blotani, 2014 No 1 Seleccion Especial, Malaga DO, Almachat, Malaga, Spanien – Normalpris 149,95 kr. – Tilbudspris 119 kr.

 

Denne søde vin er fremstillet på Moscatel de Alexandria druer, som hænger overmodne på vinstokkene, før de plukkes. Gæringen foregår på ståltanke, og som følge af et uhyre højt sukkerindhold opnås en lavt alkoholprocent. Fin sammen med f. eks, chokolade eller mandelkager.

 

Importør: Andrup Vin, Esbjerg.

 

Domaine Rotier, 2014 Les Gravels, Gaillac AGC, Toulouse, Languedoc, Frankrig – Normalpris 130 kr. – Tilbudspris 115 kr.

 

Den aktuelle vin er lavet på druesorterne Loin de l’oeil (60%) og Sauvignon Blanc (40%). Den har både en frisk sødme og smag af botrytis-gærsvamp – ædel råddenskab, som det også kaldes – og en pæn afdæmpet syre. Prøv den sammen med en isdessert og friske frugter.

 

Importør: Vinova, Horsens.

 

Château de Beaulon, Pineau des Charentes Ruby 5 år APCC, Cognac, Saint Dizant du Gua, Frankrig. Jule- og Nytårstilbud 120 kr.

 

Denne likørvin fra Cognac-distriktet, der er rød, består af 1/3 Cognac og vin af lokal oprindelse, som igen består af 85% Cabernet Sauvignon og Franc samt 15 % Merlot. Duften spænder fra solmodne kirsebær til kanel og mokka, og smagen minder om Ruby-Port. Behagelig oplevelse sammen med ris á la mandes.

 

Importør: Sigurd Müller Vinhandel, Aalborg.

 

Weingut Hans Nittnaus, 2013 Beerenauslese Exquisit, Burgenland, Gols, Østrig – Kampagnepris 79,95 kr. i Meny butikker.

 

Her har vi det østrigske svar på franskmændenes Sauternes. Det er rene lækkerier med noter af honningmelon citrus og en smukt velafbalanceret frisk syre. Den er fantastisk sammen med stærke oste, men matcher også gåseleverpostej.

 

Importør: GOBIvin, Brøndby.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ