SF, Enhedslisten (EL) og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) mener at karaktererne i gymnasiet spænder ben for læringen og vil derfor afskaffe dem.
Det undrer ikke, at Enhedslisten og DGS vil afskaffe karaktererne. De har vel nærmest altid betragtet karakterer som en del af kapitalismens sammensværgelse mod den almindelige borger, og det er ikke første gang, de melder sig ud af verden.
Det er lidt mere forbavsende, at SF er hoppet med på vognen, for de har dog glimtvis evnet at forholde sig til virkelighedens problemer. Noget tyder da også på, at SF ikke helt ved, hvilket ben de skal stå på, for det er ikke længe siden, partiet stemte for et karakterkrav for optagelse på erhvervsskolerne.
Mener SF, at karakterer er i orden i folkeskolen men ikke i gymnasiet?
En politiserende forsker
Når spørgsmålet om karaktererne kommer op igen, skyldes det, at frontkæmperne i DGS har spurgt et antal gymnasieelever om deres syn på karakterer.
Resultatet er, ifølge DGS, at eleverne oplever et stort fokus på karakterer, som gør dem stressede, og får dem til ikke at deltage i undervisningen af frygt for at sige noget forkert.
Dagbladet Politiken har 25/1 fundet en uddannelsesforsker frem, som uden forbehold støtter konklusionerne og hævder:
”Det er bombe under læringskulturen i vores uddannelsessystem. Vi er i gang med at smadre den læringskultur, der skal være en del af ungdomsuddannelsessystemet. Konkurrencestaten har slået hul igennem til klasseværelserne. Og der er også nået helt ind i den enkelte elev”, siger Noemi Katznelson.
Sådan taler en kølig, velovervejet, neutral forsker!
Karakterer er bedst for de socialt svage
SF, EL og DGS mener tillige, at karakterkravet for optagelse på de videregående uddannelser har en negativ indflydelse på gymnasiet, fordi kravene er blevet meget høje til visse uddannelser.
Sjovt nok taler de ikke, som de ellers har for vane, om at det især er elever fra socialt svage, uddannelsesfremmede hjem, der får vanskelige vilkår på grund af karaktersystemet.
Det skyldes formentlig, at Evalueringsinstituttet har gennemført en undersøgelse, der afslører, at karakterer er bedre til at skaffe mønsterbrydere adgang til universitetet end alternative adgangsformer.
Der er ikke en stærk sammenhæng mellem de studerendes sociale baggrund (forældrenes uddannelsesniveau og indtægt) og de karakterer, eleven får i gymnasiet.
Det var måske værd at tage disse resultater i betragtning, før man kræver karaktererne afskaffet.
Godt, hvis man taler læreren efter munden
I stedet for de usunde karakterer, som DGS’ formand kalder dem, forestiller SF, EL og DGS sig, at lærerne skal give mundtlig feedback. Karaktererne skal erstattes af samtaler, og i sidste ende skal læreren lave en udtalelse til eleverne.
Det er naivt at forestille sig, at samtaler kan erstatte karakterer, og hvis man mener, at en af ulemperne ved karakterer er, at eleverne snakker læreren efter munden i timerne, så er der ingen grund til at tro, at det ikke vil ske i mindst lige så høj grad under en evalueringssamtale.
Risikoen ved at skippe karaktererne er også, at man nemt ender med at fremme kammerateri og nepotisme, som har fine vilkår uden de strikte regler for karaktergivning.
Det bliver eleverne med de gode talegaver og de elever, der bedst evner at give udtryk for samme opfattelse som læreren, der kommer til at få fordelene ved at droppe karaktererne.
Skolen er fuld af klynk
Karakterer har en åbenlys motiverende virkning, og hvis nogle elever holder sig tilbage for at deltage i undervisningen for ikke at dumme sig, har vi en lærer, hvis opgave det er at sikre, at alle elever deltager i undervisningen.
Folk, der kender skolen indefra ved, at lærere holder af elever, der tør stille dumme spørgsmål, og har det svært med elever, der gemmer sig bag deres computere.
Påstanden om, at undervisningen og karaktererne er stressgivende, er så gammel som Metusalem. Skolen har altid været fuld af klynk.
Den stress, eleverne hævder at opleve, skyldes snarere, at de ikke har lavet deres hjemmearbejde og er uoplagte, fordi de har været for optaget af deres erhvervsarbejde, af deres mangfoldige sociale aktiviteter (sport, kæresten og vennerne) eller af alt det andet, der ligger uden for skolen. De skal nå det hele, og så er det skolen, der forsømmes.
Eleverne må lære at prioritere. Hvis de stræber efter at være perfekte uden for skolen, er det ikke sikkert, de kan være det i skolen. Lidt stress under læringsprocessen er slet ikke så dårligt endda, og en smule kappestrid mellem eleverne kan være sundt ansporende.
Klar besked
Karakterer er neutrale indikatorer for, hvor meget eleverne har lært uanset deres sociale baggrund. De giver klar besked i stedet for de vage, hensynsfulde signaler, der vil blive resultatet af en samtale.
Problemet med feedback er også, at den meget hurtigt bliver standardiseret, og at den kommer til at sløre elevens reelle niveau. Nogle elever, måske specielt indvandrerelever, kan også tænkes at have vanskeligheder med at afkode formuleringer under en samtale.
Der er derfor god grund til at fastholde, at eleverne fortsat skal have både den løbende mundtlige og skriftlige evaluering af læreren, som de altid har fået, og en samlende karakter.
Der er god grund til at spørge, om det er en god forberedelse til voksenlivet ikke at give elever klar besked om, hvad de kan og ikke kan, men i stedet pakke dem ind i vat.
Venstrefløjens akademikerbørn laver politik for akademikerbørn
Liberal Alliances Merete Riisager peger på den diskrimination, afskaffelsen af karakterer vil medføre:
”Desuden giver det en kæmpe fordel for børn fra boglige hjem, fordi de bedre kan navigere i sådan et morads, som ikke er karakterbestemt, hvorimod et klart defineret mål stiller folk fra uddannelsesfremmede hjem bedre” (Pol. 26/1).
Eleverne fra boglige hjem har allerede i dag opnået uhensigtsmæssige og urimelige fordele i gymnasiet, bl.a. gennem Gymnasiereformens såkaldte studieretningsopgave, som Evalueringsinstituttet har påvist.
Det er ikke netop disse elever, SF og EL plejer at sige, at de kæmper for, men der er god overensstemmelse mellem dem og SF- og EL-politikernes egen baggrund.
Karaktersystemet er et enkelt, billigt og pålideligt system, der opfylder sit formål, og det er vigtigere end elevers og politiske partiers romantiske forestillinger om en bedre verden.
