Finansministeriet har i går den 26. april 2016 offentliggjort DANMARKS KONVERGENSPROGRAM 2016.
Den såkaldte konvergensrapport, der over for EU skal dokumentere Danmarks overholdelse af EU’s vækststrategi (Europa 2020), nedjusterer de økonomiske forventninger til de kommende år. Det skønnes nu, at økonomien i 2016 kun vil vokse med 1,1 pct. i år og 1,7 pct. næste år.
Nedjusteringer, men fortsat optimisme
Regeringens forventninger er dog stadig mere optimistiske end de skøn som bl.a. Den Danske Bank, Nykredit, Dansk Erhverv og Jyske Bank har præsenteret.
Regeringen baserer sine forventninger på at der fortsat fremgang i den internationale økonomi, og herunder i euroområdet. Eksporten ventes derfor stadig at bidrage positivt til væksten i Danmark i de kommende år som følge af øget efterspørgsel fra udlandet. Selvom den danske eksport har skuffet i de sidste måneder, mener regeringen at de senere års forbedring af lønkonkurrenceevnen vil slå igennem.
Samtidig venter regeringen, at den indenlandske efterspørgsel i stigende grad at bidrage til højere vækst frem mod 2020. Danske husholdninger og virksomheder har tilpasset deres økonomi oven på krisen, hvilket har skabt plads til vækst i det private forbrug og investeringer.
Regeringen er opmærksom på, at husholdningerne siden finanskrisen har været tilbageholdende, hvilket har ført til, at deres forbrug ligger lavt i forhold til indkomsterne.
Regeringen mener optimistisk, at den øgede beskæftigelse sammen med lave renter, stigende boligpriser og husholdningernes styrkede økonomi som følge af reallønsfremgangen vil betyde, at det private forbrug vil vokse i de kommende år.
Angående virksomhederne mener regeringen, at det lave investeringsniveau skyldes den svage efterspørgsel, ledig produktionskapacitet og usikkerhed om vækstudsigterne.
Nu er regeringen mere optimistisk og tror på, at stigende efterspørgsel og bedre kapacitetsudnyttelse vil inspirere virksomhederne til større investeringer – en udvikling der vil blive understøttet af det forventede lave renteniveau.
Regeringens forventninger vil ikke blive indfriet!
Eksporten
Eksporten vil ikke stige som forventet. Allerede nu viser eksporten til Tyskland svaghedstegn. Tyskland er suverænt Danmarks største eksportmarked med over 16 pct. af den samlede eksport. Derfor gør det indtryk, når det viser sig, at vi i forhold til Tyskland oplever et ordentligt tilbageslag på især grøn teknologi, og det er med til at trække den samlede eksport ned. Vi kan ikke forvente, at bidrag fra verdensøkonomien vil kompensere for afmatningen i Tysklandseksporten. Der er fortsat økonomisk usikkerhed i Kina, olie- og råvarepriserne er lave og væksten i Rusland og de andre BRICS-lande er gået helt i stå. Spørgsmålet er også hvor længe vi kan drage fordel af den lave kurs på amerikanske dollar.
Husholdningerne
Ifølge Danmarks Statistik har vi nu i Danmark et inflationsniveau, der svarer til niveauet i begyndelsen af 1950’erne.
Regeringen har ret i, at den lave inflation øger danskernes realløn, og mange danskere kan også glæde sig over historisk lave renter plus fremgang på både bolig- og arbejdsmarkedet.
Det burde stimulere privatforbruget, men forbrugerne holder i disse år mere på pengene end tidligere. Det sker på trods af stigende forbrugerforventninger, øgede indkomster og penge i banken. Det tegner et billede af en varig stigning i den private opsparingskvote og en langvarig ændring af danskernes forbrugsmønstre.
Når forbruget i Danmark ikke stiger, er en del af forklaringen, at danskerne i stigende udstrækning handler i udenlandske e-butikker. Den tendens bliver bekræftet af tal fra Betalingsrådet under Nationalbanken, der viser, at danskerne lægger en større del af forbruget i udlandet. I 2011 brugte vi 9 kr. i udlandet for hver 100 kr., der blev brugt på betalingskortet. I 2015 var det steget til 11,5 kr. I alt brugte danskerne langt over 50 mia. kr. på betalingskort i udlandet – herunder i netbutikker.
Det siger sig selv, at hvis dansk detailhandel og danske netbutikker havde været mere konkurrencedygtige i forhold til udlandet, ville det indenlandske privatforbrug, bruttonationalprodukt og beskæftigelsen have været betydelig højere.
Når regeringens økonomer forventer, at en stigning i privatforbruget skal trække væksten i de kommende år, tager de fejl. Det vil ikke ske, fordi en stadig større del af danskernes forbrug går ud af landet.
Virksomhedernes investeringer
Produktionserhvervenes investeringer har været faldende efter krisen, og det betyder, at danske virksomheder mister konkurrencekraft. SR-regeringens meget ambitiøse og for skatteborgerne kostbare offentlige investeringsprogram har i et vist omfang dækket over det lave niveau for private investeringer. Selvom investeringerne utvivlsomt har holdt beskæftigelsen i byggefagene oppe, er det et godt spørgsmål, hvor meget Metro og offentlig infrastruktur og supersygehuse vil bidrage til dansk økonomis fremtidige vækst og jobskabelse.
Hvis investeringslysten i Danmark var større, ville det uforholdsmæssigt store overskud på betalingsbalancen blive reduceret, den økonomiske vækst måske stige som forventet af regeringen.
Desværre er realiteten, at danske virksomheders investeringslyst i Danmark er begrænset. Nettoinvesteringerne er omkring 0, og dermed kun lige netop nok til at opretholde kapaciteten. Men ikke nok til at forbedre konkurrenceevne og produktivitet, og samtidig gøres der fra myndighedernes side intet for at fremme det initiativ og den konkurrence, der ikke mindst i hjemmemarkedserhvervene, detailhandel og byggeri, er et udtalt behov for.
Det er ikke kun danske virksomheder, der har været tilbageholdende med investeringer i Danmark. Udenlandske direkte investeringer i Danmark er i dag samlet set 57 mia. kr. lavere end de var i 2007.
I det omfang danske virksomheder investeringer sker det især i udlandet. Siden 2007 er danske virksomheders investeringer i udlandet ifølge Nationalbanken steget med knap 600 mia. kr. til i alt 1.351 mia. kr. i 2014 svarende til omkring 70 pct. af landets samlede produktion. Til sammenligning kan oplyses, at de samlede akkumulerede udenlandske direkte investeringer i Danmark i 2014 var på 860 mia. kr.
Ifølge Nationalbanken genererer investeringer i udlandet højere afkast sammenlignet med afkastet på investeringer i Danmark. Hovedårsagen til de relativt lave afkast af erhvervsinvesteringer i Danmark er manglende efterspørgsel, og et ikke særligt attraktivt investeringsklima. Det lave indtjeningspotentiale i Danmark har været afgørende for de lave investeringer. Der er ingen tegn på at mangel på kredit har været årsagen til de lave erhvervsinvesteringer. Det er også årsagen til at den lempelige pengepolitik og lave rente kun i begrænset omfang har stimuleret investeringerne.
Investeringsnedgangen er dermed af afgørende betydning for at regeringens optimistiske forventninger ikke vil blive indfriet!