Det globale bagtæppe for fremgang i dansk økonomi er blevet mere dystert hen over sommeren. Alligevel ser det moderate opsving ud til at fortsætte med beskeden BNP-vækst og stærk fremgang på arbejdsmarkedet. 118.000 flere ventes at være i job i 2017 sammenlignet med 2012. Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, som finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterer i dag.
Usikkerheden om udviklingen i den globale økonomi er taget til hen over sommeren – ikke mindst på grund af briternes beslutning om at forlade EU.
Men fundamentet for fremgang herhjemme er fortsat solidt. Især skubber stigende beskæftigelse på indkomsterne og forbruget. En ansvarlig linje i finanspolitikken og reformer, der øger arbejdsudbuddet, bidrager samtidig til, at den gode beskæftigelsesudvikling kan fortsætte.
Derfor er det rettidig omhu nu at rette blikket mod fremtiden og tage hånd om udfordringer, inden de bliver til problemer.
Det går fortsat i den rigtige retning i dansk økonomi, og der er grund til at glæde sig over, at flere får foden indenfor på arbejdsmarkedet. Men vi kommer ikke uden om, at verden er blevet mere usikker. Derfor er det også vigtigt, at vi som ansvarlig regering gør vores til at fremtidssikre dansk økonomi. Det gælder både her og nu, hvor vi tilpasser finanspolitikken gradvist, og på længere sigt, hvor vi med 2025-planen præsenterer en helhedsplan for et stærkere Danmark, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen og fortsætter:
Regeringen vil give et stærkere Danmark videre til de næste generationer. Med udspillene i 2025-planen sikrer vi, at det bedre kan betale sig at arbejde, at virksomhederne har gode vilkår for vækst, og at der er styr på den offentlige økonomi, så vi kan styrke kernevelfærden og stå stærkt, når fremtidens udfordringer rammer. Jeg håber på, at alle Folketingets partier vil være med.
Fakta: Hovedpunkter fra Økonomisk Redegørelse, august 2016
- Dansk økonomi er inde i et moderat opsving med langsom vækst (målt ved BNP), men klar fremgang på arbejdsmarkedet. Det ventes at fortsætte trods øget usikkerhed om vækstudsigterne for den globale økonomi, efter briterne i juni stemte for at forlade EU-samarbejdet (Brexit). Væksten i BNP skønnes at blive 0,9 pct. i 2016 og 1,5 i 2017.
- Vækstskønnet er nedjusteret lidt sammenlignet med konjunkturvurderingen fra maj. Det skyldes hovedsageligt mindre optimistiske forventninger til væksten i Europa som følge af Brexit-beslutningen. De seneste oplysninger peger dog på, at de negative konsekvenser af Brexit på kort sigt vil være forholdsvis afdæmpede uden for Storbritannien, blandt andet fordi renterne er faldet til gavn for forbrug og investeringer.
- Arbejdsmarkedet har været i fremgang siden slutningen af 2012. Det ventes at fortsætte over prognoseperioden, så der i 2017 er 118.000 flere i job end i 2012. I takt hermed bliver der færre ledige hænder på arbejdsmarkedet. Det ses ved, at virksomhederne nu begynder at melde om tiltagende vanskeligheder med at rekruttere. En gradvis tilpasning af finanspolitikken, og reformer der øger arbejdsudbuddet, bidrager til at imødegå risikoen for flaskehalse generelt.
- Stærke impulser skubber på det private forbrug. Det er blandt andet stigende realløn og fremgang på arbejdsmarkedet. Samtidig tiltager boligpriserne og friværdierne, hvilket skaber plads til højere forbrug og boliginvesteringer.
- Virksomhedernes investeringer understøttes af lave renter og højere efterspørgsel. Kapacitetsudnyttelsen er nu tilbage på et mere normalt niveau, og virksomhederne skønnes gradvist at få større behov for nyt produktionsapparat. Usikkerhed om de fremtidige vækstudsigter kan dog få virksomhederne til at udskyde nogle investeringer lidt endnu.
- Eksporten ventes at kunne vokse igen i prognoseperioden trods svagere global vækst og øget usikkerhed. Men tempoet er beskedent, blandt andet fordi en svag udvikling i eksporten af søtransport trækker ned i år, ligesom det gjorde sidste år.
- Med finanslovforslaget for 2017 og økonomiaftalerne med kommuner og regioner fastholdes en vis afstand til budgetlovens underskudsgrænse med et skønnet underskud på den strukturelle saldo på 0,4 pct. af BNP.
