Den almene boligbevægelse har alle dage været en hovedhjørnesten i den socialdemokratiske bevægelse i Danmark.
Den er ansvarlig for en stor del af de boligområder, som er udnævnt til ghettoer. Der er en masse aktiviteter kørende i disse ghettoer. Og der gives store penge til indsatsen fra den såkaldte landsbyggefond og fra det offentlige.
Men meget tyder på, at den omfattende indsats slet ikke har forhindret, at ghettoerne fungerer som parallelsamfund – overvejende muslimske.
Tværtimod: Noget tyder på, at boligselskaberne yder deres bidrag til at styrke de muslimske parallelsamfund.
Imens søger Socialdemokratiet at give indtryk af, at de er blevet vældig stramme i udlændingepolitikken.
Parallelsamfund
Forleden udkom en forskningsrapport om ghettoerne fra Kraks fond for Byforskning. Den konkluderede, at det siden 1985 overhovedet ikke er lykkedes at ændre den sociale sammensætning af beboerne i ghettoerne.
Samtidig er ghettoerne mere og mere blevet særlige områder for indvandrere. I 1985 udgjorde indvandrere og efterkommere ti procent af beboerne. I dag er det halvdelen.
En stor del af dem lever deres eget liv i parallelsamfundene. Med ringe lyst og evner til at blive en konstruktiv del af det omgivende samfund.
Nu er der kommet en sønderlemmende kritik af boligbevægelsens rolle i den forbindelse.
De skal lære at være buspassagerer
Kritikken kommer fra Henrik Christoffersen, der er forskningschef i den liberale tænketank CEPOS. Han har som ekspert i byplanlægning været medlem af et boligsocialt ”advisory board” i Brabrand Boligforening i Gellerup.
Men nu går han sin vej. Det sker med en kritisk salut i en kronik i Berlingske i dag, mandag.
Christoffersen påpeger, at mange af disse unge næsten intet har fået ud af ti års uddannelse i skolen.
Han fortæller så om, hvordan man i Gellerup bruger Landsbyggefondens midler til en form for uddannelse af dem.
Han oplevede således et modul, der skulle lære de unge buskørsel. De lærte vel at mærke ikke at arbejde som chauffører. De skulle såmænd bare lære at opføre sig ordentligt som passagerer!
Som Christoffersen sarkastisk skriver:
”Der er to døre i en bus i Aarhus, men hvilken stiger man ind ad, og hvilken ud ad? Billet skal også købes, og det skal også læres. Og ikke mindst skal man lære at opføre sig ordentligt. Man slår ikke på sine medpassagerer.”
Selvkørende socialdemokratisk pengetank
Christoffersen spørger med rette, hvorfor i alverden man bruger pengene på sådan noget, der sandsynligvis er helt uden effekt – i stedet for at bruge dem på brugbar uddannelse.
Svaret er lige så enkelt, som det er absurd: Det er, fordi boligselskaberne har adgang til deres egen store pengekasse, og pengene herfra skal bruges på boligsocialt arbejde. Uanset om der måske var mere brug for dem i uddannelsessystemet.
Det er en selvkørende pengetank under socialdemokratisk kontrol.
Hjælper unge indvandrere til at undgå reelt job
Et andet eksempel er endnu værre:
Folketingets blå flertal har vedtaget den såkaldte 225 timers regel. Den betyder, at man ryger på nedsat kontanthjælp, hvis man ikke har minimum 225 timers lønnet arbejde om året.
I Gellerup har boligforeningen så opfundet en type job til de unge indvandrere, der direkte undergraver dette forsøg på at få dem i reel beskæftigelse.
Man udnævner dem til ”opgangsambassadører”, der skal tage imod nye beboere. Dette arbejde kræver sjovt nok lige præcis 225 timer.
Således sikrer man de unge indvandrere den høje kontanthjælp på danske skatteyderes regning.
Samtidig sørger man for, at disse unge slet ikke behøver at bevæge sig ud af ghettoen for at finde sig et rigtigt arbejde. De får det hele forærende, så de kan blive inden for deres parallelsamfund.
Sådan fungerer socialdemokratisk politik i det virkelige liv. Imens bruger Mette Frederiksen alle de rigtige ord for at give vælgerne indtryk af, at Socialdemokratiet nu vil føre stram udlændingepolitik.
