Den økonomiske krise er blandt andet medvirkende til, at flere unge vælger naturvidenskaben.
De unge lytter tilsyneladende til politikerne, erhvervslivet og samfundsdebatten, når de skal til at studere videre.
De vælger nemlig i stigende grad naturvidenskabelige og tekniske uddannelser med gode jobudsigter, skriver Berlingske.
Det fremgår af en ny opgørelse fra Danske Universiteter, der når frem til, at bachelorproduktionen på universiteterne nu for første gang er større inden for teknik og naturvidenskab end inden for humaniora.
5281 bachelorer producerede universiteterne sidste år inden for naturvidenskab og teknik. Det samme år blev der produceret 5244 inden for humaniora.
I 2007 blev der kun udklækket 2670 bachelorer inden for naturvidenskab og teknik.
Direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard ser udviklingen som udtryk for, at de unge søger derhen, hvor jobbene i højere grad er.
– Der har i mange år været fokus på, at de skulle vælge natur og teknik. Helt fra folkeskolen har man talt om, at man skulle øge de unges interesse for det, og det er nok det, der slår igennem nu, siger han.
Ifølge underdirektør i Dansk Industri (DI) Charlotte Rønhof er det “glædeligt, at flere unge søger de uddannelser, som der er så stort behov for på arbejdsmarkedet”.
– Men der er stadig et mismatch mellem udsigten til, hvor mange vi uddanner inden for de her områder, og hvor stort behovet er, siger hun videre.
42 procent af de studerende, der blev optaget på universiteterne i 2015, blev optaget på naturvidenskab, teknik eller sundhedsvidenskab.
I 2007 var det 33 procent.
Hurtigere gennem studierne
De unge har lyttet til politikerne og kommer hurtigere igennem studierne, mener Danske Universiteter.
5,72 år.
Så lang tid brugte en universitetsstuderende i gennemsnit på at gennemføre sin uddannelse sidste år, viser en ny opgørelse fra Danske Universiteter. Og det er godt et halvt år hurtigere end i 2006.
Udviklingen tyder på, at de studerende spidser ører, når politikerne taler om at få de unge hurtigere igennem studierne.
Det mener Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter, der glæder sig over opgørelsen.
– Universiteterne lytter til og reagerer på de politiske målsætninger, så det er positivt, at de studerende gennemfører hurtigere, siger han.
Fremdriftsreformen fra 2013 er blandt de politiske udspil, der skal få de studerende hurtigere igennem uddannelserne.
Frem mod 2020 skal universiteterne mindske den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder. Sådan lyder målet med reformen, der i en ændret version trådte i kraft 1. juni 2016.
Derfor er det også for tidligt at konkludere, om den meget omtalte reform har haft en effekt på de studerendes gennemførsel, påpeger Jesper Langergaard.
– Det kan godt være, at de bliver endnu hurtigere på grund af reformen. Men jeg tror stadigvæk, at der er nogen, som har brug for lidt ekstra tid for at komme igennem studierne, siger han.
Tallene fra Danske Universiteter viser, at fremdriftsreformen er overflødig. Det mener formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali.
– Det har længe været en tendens, at vi er blevet hurtigere og hurtigere. De eneste, der ikke har taget det alvorligt, er politikerne, siger hun.
– Vi blev hurtigere færdige allerede før reformen, og de, der ikke bliver hurtigere færdige eller forsinkede undervejs, har for det meste en rigtigt god grund til det.
/ritzau/
/ritzau/
