Lars Løkke Rasmussen er kendt som en dygtig politisk håndværker, der er i stand til at holde hovedet koldt i selv den mest pressede situation.
Det har han endnu engang bekræftet med dannelsen af den nye borgerlige trekløverregering, forkortet VLAK.
Venstre-regeringen var i fare for at falde, og et nyvalg ville efter al sandsynlighed føre til en rød regering. Men Løkke forhindrede det borgerlige sammenbrud ved at udvide regeringen med Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti.
Det var en hurtig manøvre, og det må man selvfølgelig tage højde for, når man vurderer den nye regerings politiske grundlag.
Valgt at vise flaget
En stor del af det ordrige dokument er ret brede formuleringer og hensigtserklæringer.
I virkelighedens verden vil en række af regeringsgrundlagets målsætninger heller ikke have store chancer for at overleve.
Regeringen vil være stærkt afhængig af Dansk Folkeparti. Og her vil der ikke være nogen velvilje over for dokumentets vægt på skattelettelser. Og da slet ikke lettelser i topskatten.
Men regeringen har altså helt legitimt valgt, at den vil vise flaget i forhold til lavere skat. Det betyder til gengæld, at regeringen vil løbe ind i en række nederlag, når den økonomiske politik skal udmøntes konkret.
Vælgernes prioritering
Dokumentets afsnit om udlændingepolitik fylder meget lidt og er alt for uforpligtende.
Udlændingepolitikken fylder cirka 4 sider i dokumentet. Den økonomiske politik fylder 35-40 sider afhængigt af, hvordan man regner.
Denne vægtning er helt ude af trit med de prioriteringer, som befolkningen har.
En aktuel Megafon-måling for TV2 viser, at flygtninge og indvandrere efter vælgernes mening er langt det vigtigste emne i dag.
36 procent af vælgerne har dette emne som det vigtigste. På andenpladsen kommer sundhed og hospitaler langt efter med 23 procent.
En nylig måling Fra TNS Gallup viste samme mønster. Her blev vælgerne bedt om at nævne de tre vigtigste emner. 59 procent nævnte udlændingepolitikken, mens sundhedspolitikken blev nævnt af 35 procent.
Udlændingepolitikken er med andre ord det klart vigtigste emne for befolkningen. Med god grund. Hvis der ikke kommer styr på tilstrømningen fra ikke-vestlige, især muslimske lande, vil hele grundlaget for det danske samfund smuldre.
Hvad hjælper skattelettelser, hvis samfundet er fyldt med spændinger, konflikter, kriminalitet, fremmedgørelse, mistillid – og islamisk lov?
Her svigter regeringsgrundlaget
Først og fremmest mangler dokumentet en meget klar tilkendegivelse af, at antallet af ikke-vestlige migranter er altafgørende. Og det mangler en forpligtelse på, at regeringen vil gøre, hvad der er nødvendigt, for at holde tilstrømningen nede på et meget lavt antal.
I den forbindelse kunne man nævne princippet om, at mennesker, der kommer fra lande, hvor de er i sikkerhed – for eksempel Tyskland – ikke bør have asyl i Danmark.
Der er nogle interessante formuleringer i dokumentet. Herunder, at man ”vil arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland, fremfor ved de europæiske landes grænser”.
Men der er slet ikke nogen klar tilkendegivelse af, at man vil sikre den nationale grænsekontrol, der kan bremse strømmen, så længe der stadig kommer mange til vores grænser.
På dette afgørende punkt svigter regeringsgrundlaget befolkningen. Man kan kun håbe på, at udlændingepolitikken bliver væsentlig mere skarpskåren og forpligtende, når den skal udmøntes.
