Mens SKAT nidkært vogter over skatteborgernes rettidige betaling af restskat, fosser milliarderne ud af de offentlige kasser.
Rigsrevisionen har netop besluttet at kulegrave SKATs udbetaling af negativ moms til store og små virksomheder. Udbetalingerne er steget voldsomt, og samtidig er kun et fåtal af sagerne åbenbart blevet kontrolleret.
Medarbejdere i SKATs egen momskontrol flere gange har forsøgt at slå alarm i takt med stigningen i disse udbetalinger, men angiveligt uden at ledelsen i SKAT har grebet ind. (Politiken 22.5)
De enorme momsudbetalinger nåede sidste år op på langt op over 200 milliarder kroner svarende til mere end 10 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt.
Revisorernes brancheorganisation, FSR, ser ifølge Politiken lighedstegn mellem udbetalingerne af negativ moms og skandalen om SKATs refusion af udbytteskat.
Den gamle skandale om udbytteskat
Tidligere på året kom det frem, at udenlandske svindlere på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation uhindret kunne lænse statskassen for mindst 9,1 milliarder kroner i refusioner af udbytteskat til påståede udenlandske aktionærer i danske selskaber som Tryg, Danske Bank, Vestas, Coloplast, Mærsk og flere andre.
Sagen var helt absurd og førte til, at Statsrevisorerne afgav en Beretning om SKAT forvaltning af og skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat.
I beretningen påtalte Statsrevisorerne på det skarpeste, at SKAT har ført en helt utilstrækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og at Skatteministeriets tilsyn har været særdeles mangelfuldt.
Statsrevisorerne påtalte blandt andet:
• at SKAT og Skatteministeriet først reagerede, da SKAT modtog oplysninger udefra om formodet svindel, selv om man i hvert fald siden 2010 har vidst, at der var svage kontroller og forretningsgange i forvaltningen af refusion af udbytteskat
• at SKAT fortsatte med at udbetale refusion for i alt 3,2 mia. kr. efter det tidspunkt, hvor man modtog oplysninger udefra om formodet svindel
• at SKAT ikke har kontrolleret helt grundlæggende oplysninger i anmodningerne om refusion af udbytteskat, fx ejerskab, og om ansøger har betalt udbytteskat, og at SKAT ikke har haft en klar ansvars- og opgavefordeling, forretningsgange og it-systemer, der kunne understøtte kontrollen
• at SKAT uden lovhjemmel har uddelegeret kontrolopgaver til 3 banker – i øvrigt uden at tilse, om kontrollen blev udført
• at Skatteministeriet ikke har taget initiativ til at undersøge området nærmere, selv om ministeriet har modtaget en række indikationer på risici, og selv om simple analyser af udviklingen ville have vist, at der var problemer med refusion af udbytteskat.
Statsrevisorerne konstaterede sammenfattende, at risikostyringen i SKAT og Skatteministeriet har været helt utilstrækkelig.
Statsrevisorernes formand udtalte dengang til dagspressen, at de kritisable forhold var det værste, han havde set i hans mere end 24 år som formand for Statsrevisorerne, og han ville have forsvoret at noget sådan kunne forekomme i Danmark.
Ledelsens ansvar
Folketinget, Statsrevisorer, Rigsrevision og skiftende regeringer har indtil nu tilladt et Skatteministerium uden egentlig styring. Ministre og chefer er kommet og gået i en stadig strøm.
Som Statsrevisorerne har afdækket, rækker sagen om svindel med refusion af udbytteskatten i hvert fald tilbage til 2010, hvor man var opmærksom på svage kontroller og forretningsgange. De chefer, der dengang var ansvarlige, har man i mellemtiden skilt sig af med, inklusive den tidligere departementschef Peter Loft.
Den nuværende departementschef, Jens Brøchner, og Skattedirektør Jesper Rønnow Simonsen har siddet på deres poster i flere år, og har dermed ifølge Statsrevisorerne indiskutabelt det ledelsesmæssige ansvar for de – for skatteyderne kostbare – skandaler.
I Skatteministeriet har man ledelsesmæssigt forladt sig på resultatlønskontrakter. I kontrakten mellem departementschef Jens Brøchner og direktøren for SKAT, Jesper Rønnow Simonsen, har indsatsen for at ”forudse, håndtere og mitigere SKATs risici” i årevis været et prioriteret indsatsområde. Tilsvarende i resultatlønskontrakten mellem Jesper Rønnow Simonsen og SKATs direktion, hvor imødegåelse af risici ligeledes er en klar målsætning.
Departementschefens og direktørens inadækvate ledelse har været medansvarlig for, at det har været muligt i løbet af få år at dræne SKAT og dermed statskassen for over 9 mia. kr.
At det kunne ske, var ovenikøbet forudset og skriftligt påpeget af Intern Revision over for både Skattedepartementets og SKATs ledelse. At ingen gjorde noget, kan kun forklares med grundlæggende systemfejl og ledelsessvigt.
Den logiske konsekvensen er, at direktøren for SKAT og Skatteministeriets departementschef bliver stillet til ansvar.
