Her i løbet af årets første ni måneder har i alt 6.199 asylansøgere ifølge Udlændingestyrelsen fået opholdstilladelse i Danmark.
Det er på nuværende tidspunkt over fire tusinde færre end i hele sidste år, hvor 10.840 asylansøgere fik opholdstilladelse.
Imidlertid dækker antallet af opholdstilladelser ikke den reelle tilstrømning af flygtninge. På grund af familiesammenføringerne bliver antallet af flygtninge langt højere end dem, som oprindeligt fik opholdstilladelse.
Sådan blev fire tusinde flygtninge til atten tusinde flygtninge
Den Korte Avis har kigget på tallene fra Udlændingestyrelsen i perioden 2011 til 2015, og her viser det sig, at i alt 4.616 flygtninge i den periode fik tilladelse til ægtefællesammenføring samt familiesammenføring med tilsammen 8.304 børn.
Ægtefællesammenføringen medfører, at flygtningen med opholdstilladelse fra et være én enkelt person i Danmark nu pludselig bliver til to og dermed for de nævnte 4.616 flygtninges vedkommende til i alt 9.232 personer med opholdstilladelse i Danmark.
Der til kommer så de nævnte 8.304 børn, hvilket bringer antallet af opholdstilladelser op på i alt 17.536.
Eller næsten fire gange så mange som de flygtninge, der oprindeligt fik opholdstilladelse.
Ægtefæller med videre samt børn under 15 år
Sammenføringsreglerne gælder ifølge Udlændingestyrelsens oplysninger ægtefælle eller dokumenteret samlever samt børn under 15 år, hvilket i øvrigt kan virke besynderligt i og med, at begrebet ”uledsagede flygtningebørn” dækker unge op til 18 år.
Dertil kommer, at personer, som i hjemlandet har været afhængige af den flygtning, som er stukket af til Danmark, også kan komme i betragtning i forbindelse med familiesammenføring.
Det gælder således typisk ældre eller svagelige personer, som i hjemlandet har været afhængige af flygtningens hjælp og bistand, og som ikke har mulighed for sociale bistand med videre, eller andre familiemedlemmer, som kan hjælpe.
I sine statistikker oplyser Udlændingestyrelsen intet om, hvor mange af den form for familiesammenføringer, der er blevet givet tilladelse til.
En ting er imidlertid familiesammenføringer. Noget helt andet er fødselshyppighederne.
Somaliske kvinder føder næsten dobbelt så mange børn
Danmarks Statistik har netop udgivet publikationen, ”Befolkningens udvikling 2015”, og har her beregnet fødselshyppigheden for kvinder i alderen 14 – 49 år
Der er tale om et gennemsnit for årene 2011 – 2015, hvor man har beregnet antal levendefødte per år for hver 1.000 kvinde. Altså den såkaldte fertalitetskvotient.
Den lå for danske kvinder i den fødedygtige alder 14 – 49 år på 1.735. For indvandrere fra Vestlige lande lå den en hel del lavere på 1.437, medens den derimod for indvandrere fra ikke-vestlige lande var lidt højere og lå på 1.859.
Generelt ligger fødselshyppigheden for kvinder fra ikke-vestlige lande, som også omfatter blandt andre de asiatiske lande, således lidt over niveau i forhold til danske kvinder, men ifølge Danmarks Statistik er der dog en række flygtninge som klart skiller sig ud.
Det er blandt andre somalierne, hvor kvinderne ifølge fertalitetstallene føder næste dobbelt så mange børn, som de danske kvinder gør:
Somaliere: Her ligger fertalitetskvotienten på 3.233. Per 1. januar i år boede der i alt 20.510 somaliere i Danmark, og heraf var de 9.886 kvinder.
Pakistanere: Her ligger fertalitetskvotienten på 2.880. Per 1. januar i år boede der i alt 24.357 pakistanere i Danmark, og heraf var de 11.558 kvinder.
Afghanere: Her ligger fertalitetskvotienten på 2.379. Per 1. januar i år boede der i alt 17.195 afghanere i Danmark, og heraf var de 7.871 kvinder.
Libanesere: Her ligger fertalitetskvotienten på 2.429. Per 1. januar i år boede der i alt 26.039 libanesere i Danmark, og heraf var de 12.282 kvinder.
Irakere: Her ligger fertalitetskvotienten på 2.089. Per 1. januar i år boede der i alt 31.394 irakere i Danmark, og heraf var de 14.501 kvinder.
http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20715&sid=befudv2015
