Ulfat Al-Sitt var sidste torsdag i svømmehallen i Horsens med sin lille søn.
Det udviklede sig til en strid om, hvorvidt det danske samfund skal bøje sig for muslimske særkrav eller stå fast på, at rent badevand er vigtigere.
Ulfat Al-Sitt går klædt efter islams forskrifter – med tørklæde og tøj, som ikke afslører bar hud, bortset fra ansigt og hænder.
Derfor havde hun også tøj på, da hun gik i svømmehallen i Horsens. Hun bar en dragt, som dækker hele kroppen. Den bliver kaldt en burkini.
Men svømmehallen i Horsens tillader ikke, at man bade med tøj på af hensyn til hygiejnen. Derfor fik Ulfat besked på at skifte til en almindelig badedragt.
Men det ville hun ikke. Derfor gik hun med sin søn. Men hun gjorde en sag ud af det.
Særkrav
Antallet af muslimer vokser i Danmark og der er samtidig kommet et pres for, at det danske samfund skal indrette sig på muslimske særkrav.
Det mærker man blandt andet i svømmehaller. Her er der krav om særlige åbningstider kun for kvinder. Og nu altså også krav om, at muslimske kvinder skal have mulighed for at bade med tøj på.
Flere andre svømmehaller tillader kvinder at bade med tøj på – i de såkaldte burkinier. Det bliver sagt, at det er som en badedragt bare med længere ærmer og ben.
Men det er ikke rigtigt. De burkini, man kan se på fotos og videoer her, ligner mest af alt en løstsiddende hjemmedragt. Dertil kommer, at kvinderne også svømmer med tørklæde, som man kan se det på billederne.
Ulfat holder selv den dragt, som hun ville svømme i frem, og som man kan se på indslaget fra TV SYD, så ligner den også nærmest en joggingdragt:
Det omfangsrige stof øger risikoen for bakterier i vandet. Og det vil ledelsen af svømmehallen ikke accepterer.
Jørn Juul, der er direktør for Forum Horsens, forklarer:
”Vi har 200.000 gæster om året, og vi har en holdning til, at man skal have badetøj på for at sikre kvaliteten af vores badevand. Vi har tidligere haft teenagere, der gerne ville bade i t-shirts og cowboy-bukser og triatleter, der gerne ville svømme med våddragter. Det sagde vi også nej til,” siger han til BT (9.6).
Jo mere stof, der kommer i vandet, jo flere bakterier er der også potentielt risiko for, at der kommer i vandet. Også selv om tøjet er rent:
”Hvordan vil du kontrollere, at det er rent. Det kan vi jo ikke, og derfor vælger vi at sige, at vi ikke vil have heldragter,” siger Jørn Juul.
Den muslimske kvinde fortæller i Horsens Folkeblad, at hun har benyttet heldragten i andre svømmehaller.
Men Jørn Juul holder fast: “Vi mener, at vi belaster vandet mindre, hvis folk har almindeligt badetøj på”, siger han til TV SYD.
En tysk borgmester har også forbudt burkini
I andre europæiske lande oplever man samme pres for at få gennemført muslimske særkrav. Og også i andre lande er der forskellige holdninger.
I Tyskland har en borgmester netop forbudt burkinier i svømmehallerne.
Heinz Kiechle, der er borgmester (CSU) i byen Neutrauling fik en klage fra badegæster, der var utilfredse med, at en kvinde badede med tøj på. Det var en muslimsk kvinde i burkini. (Die Welt 11.6)
Derfor besluttede han, at det skulle forbydes af hensyn til hygiejnen og rent badevand.
Og borgerne er glade fortæller han. Han har fået mange reaktioner, og mindst 75 procent af dem er meget positive.
Holder Horsens fast – eller vinder de muslimske særkrav igen?
I Horsens skal reglen om badetøj op til ny vurdering fortæller TV SYD.
Det kan meget vel gå som så ofte før. Det danske samfund bøjer sig for presset fra bogstavtro muslimer.
Det kan gå ud over hygiejnen, og det kan enten betyde mere beskidt og smittefarligt vand eller flere kemikalier i vandet.
Men problemet er større end det
Hvis muslimske kvinder får lov til at bade med tøj på, så er det et svigt af de muslimske kvinder, som gerne vil integreres. Fundamentalisterne vil få bedre mulighed for at lægge pres på dem for at underlægge sig islams dogmer og dække sig til.
Men det betyder også, at danskere må se et helt andet kvindesyn og værdisæt vinde indpas. Sådan som det er sket på andre områder. Alene i sidste uge var der flere eksempler på et pres for muslimske særkrav.
På sosu-skolen i Hillerød ville en elev have ret til muslimsk bøn på skolen. Der er flere eksempler på mænd, som på grund af islam ikke vil give hånd til kvinder, blandt andet ved den dansk-svenske grænsekontrol. På asylcentrene bliver personalet mødt med krav om særlige spisetider under Ramadanen, osv.
Og nu altså også krav om at bade med tøj på Horsens.