Sidste år lykkedes det Tyskland sammen med et flertal af EU-landene at vedtage en ”frivillig” fordeling af en første sending på 4.200 ud af de ca. 930.000, som trængte ind i Europa og søgte asyl i 2015.
De østeuropæiske lande strittede voldsomt imod tvungne kvoter, og blev truet med økonomisk afstraffelse og tysk misbilligelse.
Kvoter – håbløst
I alt 17 lande lod sig skrive op. Men i skrivende stund er det lykkedes at anbringe godt 300 asylansøgere. Under fanfarer lettede et fly i november fra Athens lufthavn med kurs mod Luxembourg. Ombord var 30 irakere og syrere – ud af de 900.000 migranter, som i løbet af 2015 trængte ind i og igennem Grækenland. Knap landet i Luxembourg forlangte de 30 udvalgte at blive fløjet til Sverige eller Tyskland.
Andre migranter, som blev fløjet til Portugal, er allerede forsvundet.
Ikke alle kan vente at få jackpot som de 19 eritreanske mænd, der endte i Luleå i Sverige. Og selv om vi gik og troede, at flygtningene ville være lykkelige for at have undsluppet massakrer og tortur, så er det åbenbart at trække en nitte at blive sendt til Bulgarien og andre østlande, så dér står pladserne tomme. Slovakiet er parat til at tage rigtig godt imod 200 syrere – men de skal være kristne.
Den franske regering, som nu også er imod tvungne kvoter, erklærede i september at ville tage imod 20.000 – men har i skrivende stund kun 900 pladser til rådighed.
Hot-spots – håbløst
EU vil oprette 11 såkaldte ”hot-spots”, hvor migranterne skal registreres og sorteres og derfra fordeles til de 17 EU-lande, som er med i omfordelingen.
Men kun tre hot-spots er blevet oprettet i Italien og Grækenland, og ingen af stederne får migranterne taget fingeraftryk, hvis de nægter, og rejser uhindret videre mod nord. Og hvad skal hot-spots i øvrigt gøre godt for, når migranterne ikke vil bo i Italien, Portugal og Polen men i Danmark, Sverige og Tyskland?
Vi bliver forsikret, at med en ”europæisk løsning” får migranterne ikke lov at asyl-shoppe. Naturligvis gør de det. De asylansøgere, som trækker en nitte i fordelingen, vil lænke sig til lygtepæle, sultestrejke, true med at tage livet af sig samt deres børn, indtil vi giver efter og lader dem vælge frit.
Mange er slet ikke flygtninge
Menneskeretsdomstolen ECHR i Strasbourg slår nu nye jobs op, fordi den forudser en strøm af sagsanlæg fra asyl-shoppere, som ikke vil sendes til bestemte EU-lande. Indtil nu har 24 af dem, som ikke vil til Ungarn, fået fri proces.
Forleden sagde, EU-kommissionens vicepræsident Frans Timmermans, hvad enhver godt vidste: at seks ud af ti migranter ikke flygter fra andet end et liv, som er dårligere end livet i Europa, derfor de mange pakistanere, marokkanere, tunesere, algeriere, gambianere, ghanesere og nigerianere – og for den sags skyld afghanere og irakere.
Tusinder af falske syriske pas er i omløb. Men længe før digerne brast sidste år, blev kun 39 procent af de afviste asylansøgere udvist fra EU. Resten nægter at rejse – eller deres hjemland nægter at tage imod dem, hvis de bliver tvunget – men især fordi migrationen er de rådne landes ventil til at slippe af med sit overskud af unge mænd i lediggang.
I december blev 30 pakistanere sendt hjem fra Grækenland, men i Islamabad ville de pakistanske myndigheder ikke lade dem komme af flyet, de havde nemlig spist deres rejsedokumenter, og hvem kunne nu sige, om de var pakistanere? Nu har Pakistan ophævet aftalen fra 2010 med EU og vil kun tage imod borgere, som er bevisligt kriminelle eller terrorister.
Den enorme tilstrømning fortsætter
Alt imens fortsætter de uendelige karavaner; over 55.000 indvandrede til Europa alene i januar. Tyskland modtager 2.000 om dagen. IMF mener, at 1,3 millioner vil rejse til Europa om året, men Tysklands udviklingsminister Gerd Müller siger: ”Otte-ti millioner migranter er stadig på vej.”
For øjeblikket har EU én eneste opgave, som afgør EU’s hele berettigelse: at oprette et massivt forsvar af Europas ydre grænser. I stedet bliver europæerne forsøgt holdt hen med en desperat og håbløs plan.
Morten Messerschmidt, medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti.
