EU griber ind i forhold til dansk udlændingepolitik: EU-dom kan betyde, at flere tyrkere kan flytte til Danmark som familiesammenførte

You Tube

For 10 år siden fik en ung mand fra Tyrkiet afslag på familiesammenføring med sin far i Danmark. Men nu har EU-domstolen underkendt den danske afgørelse.

 

Det sker på trods af, at faderen ikke er flygtning. Han er blot flyttet til Danmark for at arbejde.

 

Han kan frit flytte tilbage til Tyrkiet for at bo med sin søn, som iøvrigt har sin mor og bedsteforældre i Tyrkiet.

 

Men sådan tænker EU åbenbart ikke. Her laver man regler, hvor de europæiske lande i vidt omfang skal tilsidesætte egen politik af hensyn til indvandrernes ønsker. Og landene har accepteret reglerne.

 

Derfor er Danmark nu i et dilemma.

 

Skal man tage konsekvensen af de regler man selv har været med til at beslutte, eller skal man fastholde at Danmark også her selv fastlægger sin udlændingepolitik?

 

Sagen

Sagen handler om den tyrkiske statsborger Caner Genc, der er født i 1991. Han har boet hos sine bedsteforældre i Tyrkiet siden sine forældres skilsmisse i 1997, hvor hans far, der har forældremyndigheden over ham, flyttede til Danmark for at arbejde.

 

Faderen fik sine to sønner til Danmark. Men Caner fik afslag i 2006 med den begrundelse, at han ikke har mulighed for at blive ordentligt integreret, da han ikke taler dansk og sjældent har set sin far.

 

Den danske begrænsning af tyrkeres ret til familiesammenføring med deres børn træder i praksis i kraft, hvis ansøgningen om familiesammenføring bliver indgivet mere end to år efter, at faderen eller moren har fået permanent opholdstilladelse i Danmark.

 

Men EU-Domstolen skriver i sin afgørelse, at det er svært at forstå, hvorfor det lige netop skulle være vanskeligere at sikre en vellykket integration efter de to år.

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

 

Sådan en tidsfrist behøver ikke at sige noget meningsfuldt om forældrenes evne til at sikre, at deres barn bliver ordentligt integreret i Danmark, mener domstolen.

 

EU-Domstolen fastslår derfor, at der i hver eneste sag skal foretages en konkret vurdering af barnets mulighed for at blive ordentligt integreret.

Dommen bygger på EU-landenes associeringsaftalen med Tyrkiet. Ifølge den må de ikke indføre nye begrænsninger for vilkårene for adgang til beskæftigelse for tyrkiske arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der har opnået opholds- og arbejdstilladelse i et EU-land.

 

Ud af den blå luft

Danmark har et sæt regel for familiesammenføring. Men der er oprindelig slet ikke basis for at familiesammenføre familiemedlemmer fra Tyrkiet. Det siger EU-ekspert Peter Starup fra Syddansk Universitet. (TV2 News)

 

Men EU skabte regler for tyrkere ‘ud af det blå’, siger han. Reglerne blev knæsat gennem forskellige domme. Og til sidst følte Danmark sig nødsaget til at spørge i EU.

 

Det førte til dommen ved EU-domstolen i dag tirsdag.

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

Aftalen med Tyrkiet blev indgået, inden det danske retsforbehold blev vedtaget, men det betyder ifølge Martin Henriksen Dansk Folkeparti ikke, at det to ting ikke kan blandes sammen.

 

Dansk Folkeparti er kritisk

Martin Henriksen mener, at det er problematisk, når EU stik imod danskernes beslutning om at fastholde retsforbeholdet, vil bestemme, hvilke udlændinge der skal have lov til familiesammenføring i Danmark.

 

“Danskerne har den opfattelse – det har de i hvert fald tilkendegivet ved en folkeafstemning – at udlændinge- og retspolitiken skal ligge i Folketinget, og når Folketinget har vedtaget nogle regler, som et poltisk flertal mener er rimelige, så synes jeg da, at det er et demokratisk problem. I hvert fald et demokratisk dilemma. Det må selv de EU-positive partier da give mig ret i”, siger Martin Henriksen til TV2 News.

 

Dommen fra EU-domstolen kommer til at få betydning for omkring 200-300 mennesker.

 

Lovgivning lempes eller strammes

Peter Starup siger, at dommen betyder, at Danmark må lempe sin lovgivning.

 

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

Martin Henriksen vil nu rette henvendelse til Inger Støjberg med henblik på at få lavet stramninger, der kan imødegå dommen, men også for at få undersøgt mulighederne for at få genforhandlet aftalen med Tyrkiet, som han kalder ”gammel og utidssvarende”.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…