Ifølge Skatteministeriets budgetter vil 4,9 millioner skattepligtige danskere inklusive pensionister og overførselsindkomster i år tjene i alt 1.368 milliarder kroner, og af dem regner staten med at få en indtægt på i alt 761, 8 milliarder kroner.
Det vil sige lidt over halvdelen af danskernes indkomster.
Indtægterne fordeler sig i to hovedgrupper, personskatter og afgifter.
I personlig beskatning regner statskassen i år med at høste 382,2 milliarder kroner på indkomst og ejendomsværdiskat plus 83,5 milliarder kroner i arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag), eller i alt 465,7 milliarder kroner
På afgiftssiden forventer staten i år at indkassere 296.057 milliarder kroner i moms og afgifter, der direkte eller indirekte rammer alle de produkter, der er en del af danskernes hverdag.
MOMS og energiafgifter trækker det store læs
Af de nævnte 296.057 milliarder kroner, staten i år regner med at få ind i afgifter, udgør momsen broderparten med 191.700 milliarder kroner. Herefter følger energiafgifter på 33.700 milliarder kroner, og hvor afgiften på EL med 11.200 milliarder kroner udgør den største enkeltpost.
Afgifter på motorkøretøjer er sat til 31.514 milliarder kroner og er for staten den tredje største indtægt på afgiftsområdet, og her er det især registreringsaften med 18.870 milliarder kroner og vægtafgiften på 10.670 milliarder kroner, der vil komme til at skæppe godt i statskassen.
Lidt over 15 milliarder kroner på tobak og spiritus med mere
Under rubrikken ”Øvrige punktafgifter” regner staten i år med en indtægt på 15.080 milliarder kroner, og her er tobaksafgiften med 7.700 milliarder kroner langt den største enkeltpost.
På andenpladsen ligger afgiften på chokolade med 2.450 milliarder kroner efterfulgt af afgiften på vin med 1.775 milliarder kroner. Indtægterne fra spiritusaften er beregnet til 1.200 milliarder kroner, medens afgiften på øl er nede på 925 millioner kroner.
Miljøafgifterne, der optræder under en rubrik for sig selv, er samlet set sat til 7.883 milliarder kroner, hvoraf CO2-afgifterne udgør 3.660 milliarder kroner og vandafgifterne 1.662 milliarder kroner.
I tinglysningsafgift kalkulerer staten med en indtægt i år 6.200 milliarder kroner.
Alt i alt er der lagt afgifter på ikke færre end 44 forskellige elementer. Det gamle ord om, at mange bække små gør en stor å, giver her staten en beregnet indtægt for i år på i alt 296.057 milliarder kroner i moms og afgifter.
Kommer til at mangle 70 milliarder kroner i afgifter
Efter at EU-Kommissionen har erklæret den danske PSO- afgift på EL for ulovlig, vil regeringen frem til 2025 stå med et hul på små 70 milliarder kroner i statskassen. Det var således beregnet, at PSO-afgiften i perioden 2016-2025 skulle indbringe 69,2 milliarder kroner
PSO står for Public Service Obligation, altså offentlige forpligtelser, og anvendes til fremme af miljøvenlig EL-produktion fra vindenergi, biomasse og den slags samt til forskning og udvikling inden for området.
EU-Kommissionen erklærede ordningen for ulovlig, da støtten udelukkende tilfaldt danske virksomheder og ikke udenlandske virksomheder i Danmark. Afgiften vil blive afskaffet ved årets udgang.
PSO’en fastsættes kvartalsvis af Energinet.dk og er her i tredje kvartal fastsat til 20,3 ører per KWH, men kan dog både stige og falde i forhold til den fastsatte takst.
Falder EL-prisen med to øre, stiger PSO-afgiften med én øre. Stiger EL-prisen omvendt med to øre, falder PSO-afgiften med én øre. Sagt på en anden måde, så opkræves der lav PSO i perioder med høje priser, fordi produktionen af såkaldt vedvarende energi i de perioder kun behøver et mindre tilskud for at være rentabel.
Og altså omvendt, når EL-priserne falder. Så må forbrugerne betale endnu mere for en energipolitik, der i bogstavelig forstand blæser i vinden.
