Cafeer og kantiner vil fjerne svinekød for ikke at støde muslimer – men nu er et oprør brudt ud

I januar måned vedtog et flertal i byrådet i Randers, at ingen offentlige institutioner i kommunen kan afskaffe svinekød.

 

Begrundelsen for beslutningen var, at man ikke skal fjerne almindelig dansk mad, fordi muslimer ikke bryder sig om den.

 

I en række institutioner havde man nemlig ladet islamiske regler ekspedere svinekød ud af menuen. Ikke fordi muslimer har krævet det. Men fordi politisk korrekte danskere tilsyneladende har et stort behov for at nedgøre deres egen kultur til fordel for indvandrernes.

 

Flertallet i byrådet i Randers førte en kamp mod ensretning af danskere. Men i de snakkende klasser blev beslutningen selvfølgelig fremstillet, som om det var en ensretning af muslimer. Til trods for, at ingen muslimer naturligvis er tvunget til at spise svinekød.

 

Slesvig-Holsten

Nu er ”frikadellekrigen” også brudt ud i Tyskland. Først og fremmest i Slesvig-Holsten.

 

Det tyske regeringsparti CDU rejser nu Slesvig-Holsten det samme krav som i Randers: Svinekød skal tilbydes regelmæssigt i de offentlige institutioner. Som det er naturligt i et land, hvor svinekød har samme centrale placering som i Danmark.

 

CDU’s gruppeformand i Landdagen i Kiel, Daniel Günther, siger til Flensborg Avis: ”Stadig flere kantiner, børnehaver og skoler tager svinekødet af spiseplanen for at vise hensyn til religiøs skik. Det synes CDU er forkert.”

 

”Indtagelse er svinekød er en del af vores kultur,” lyder det fra Günther (Deutsche Welle). Og det er jo en åbenlys sandhed.

 

Alligevel har denne holdning givet anledning til en del larm på de sociale medier.

 

Der er heller ikke udsigt til, at CDU-forslaget bliver vedtaget i den nuværende landdag. Her har de røde partier flertal med støtte fra det også ret venstreorienterede SSW, det danske mindretals vælgerforening.

Læs også
Muslimer kræver nye pasregler – muslimske kvinder må ikke vise deres ører

 

Bløddyr

CDU’s reaktion mod ensretningen af maden i de offentlige institutioner er sikkert også inspireret af mediehistorier om, at stadig flere cafeer i Tyskland tager svinekødet af menuen. For ikke at støde muslimer, som det hedder.

 

Filosofien bag dette er meget enkel, for ikke at sige primitiv: Muslimer må gerne afgøre, hvad tyskere må spise. Men tyskere må ikke afgøre, hvad muslimer må spise.

 

Man afliver klassiske dyder som frihed, stolthed og selvbestemmelse. I stedet arbejdes der vedholdende på at vi skal være hændervridende bløddyr, der ligner en undskyldning for os selv.

 

Flertallet i byrådet i Randers gjorde oprør mod denne udvikling. Man må håbe, at det samme oprør får fat på den anden side af grænsen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…