Dramatisk video viser, at Hillary Clinton bliver hjulpet væk fra højtideligheden 11. september og falder om – ny debat om hendes helbred

Der har været en del rygter om Hillary Clintons helbred.

 

Disse rygter fik i går ny næring i forbindelse med højtideligheden 11. september.

 

Hillary Clinton blev dårlig under ceremonien og måtte hjælpes væk.

 

På vej ind i den ventende bil falder hun om og holdes kun oppe af de omkringstående.

 

Der foreligger intet om, hvorvidt det var et almindeligt ildebefindende eller noget alvorligere.

 

a

https://www.washingtonpost.com/news/the-fix/wp/2016/09/11/hillary-clintons-health-just-became-a-real-issue-in-the-presidential-campaign/

 

Senere på dagen besøgte Hillary Clinton sin datter. Hun smilede og vinkede og sagde: “Jeg har det fint”.

 

 

Mandag morgen kommer der en ny melding fra Hillary Clinton.

 

Ritzau:

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

Sygdomsramt Hillary Clinton aflyser valgmøder

Præsidentkandidaten Hillary Clinton dropper to dages valgtur til Californien på grund af en lungebetændelse.

 

Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, har aflyst de kommende dages valgmøder i Californien. Det oplyser hendes kampagnestab natten til mandag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

 

Meddelelsen kommer, efter at hendes læge timer forinden havde fortalt, at Hillary Clinton er ramt af lungebetændelse.

 

Den 68-årige Clinton skulle mandag have rejst fra sit hjem i delstaten New York til Californien på et to dage langt besøg.

 

Her skulle hun blandt andet deltage ved møder med henblik på at rejse penge til sin kampagne samt holde en tale om USA’s økonomi.

 

– Clinton vil ikke rejse til Californien i morgen eller på tirsdag, siger talsmand Nick Merrill.

Læs også
Video: Hvalpen skal møde sin far for første gang – og så kommer overraskelsen

 

Talsmanden giver ingen oplysninger om Clintons møder senere denne uge.

 

Som følge af et ildebefindende måtte Clinton søndag forlade en mindehøjtidelighed for ofrene for angrebene i New York 11. september 2001.

 

En videooptagelse fra Manhattan viser, at præsidentkandidaten vakler på benene, og hun må hjælpes ind i sin bil. Flere vagter i jakkesæt stiller sig op omkring hende, så man ikke kan se for meget af hændelsen.

 

Hendes læge, Lisa Bardack, forklarede efterfølgende, at Hillary Clinton var ved at besvime på grund af dehydrering.

 

Bardack kom søndag til Clintons hjem i Chappaqua i New York for at undersøge hende efter episoden tidligere på dagen.

 

– Clinton har oplevet flere hosteanfald på grund af allergi. Fredag blev hun diagnosticeret med lungebetændelse under en lægelig opfølgning på disse hosteanfald, sagde Bardack.

Læs også
Video: Hunden risikerer sit eget liv for at redde sine hvalpe ud i live

 

Det blev samtidig oplyst, at lægen havde anbefalet Hillary Clinton at slappe af og ændre sine planer.

 

Clintons lungebetændelse kommer på et ubelejligt tidspunkt i opløbet frem til kampen om Det Hvide Hus mod Republikaneren Donald Trump.

 

Den første af tre dueller mellem de to før valget 8. november finder sted 26. september.

 

Donald Trump har tidligere sagt, at Hillary Clintons helbred ikke er stærkt nok til at håndtere jobbet som præsident.

 

Søndag afviste Trump at kommentere rivalens helbred, skriver Reuters.

 

/ritzau/

Læs også
Den vrisne kat skubber fjernbetjeningen på gulvet – da ejeren råber stop, ryger den næste ting ned …Først skubber Video: Katten gør som det passer den, selv om ejeren protesterer højlydt

 

ritzau telegram fra i nat:

Læge forklarer Clintons vaklende ben med dehydrering

Lægen Lisa Bardack har undersøgt Hillary Clinton i præsidentkandidatens hjem. Hun var dehydreret, siger lægen.

 

Hillary Clinton var ved at besvime på grund af dehydrering.

 

Sådan lyder forklaringen fra Clintons læge om de dramatiske minutter, da den demokratiske præsidentkandidat søndag var ved at dratte om. Det skete i forbindelse med en mindehøjtidelighed for ofrene efter angrebene i New York 11. september 2001.

 

Læge Lisa Bardack siger, at Clinton “er i god bedring”.

 

Clinton var heller ikke helt frisk, da hun mødte op til ceremonien på Manhattan. Hun blev fredag diagnosticeret med lungebetændelse, oplyser en ansat i hendes politiske kampagne.

 

Læs også
Video: Hun opdager, at hendes mand er hende utro, så gør hun noget uventet, der jager elskerinden på flugt

Bardack kom søndag til Hillary Clintons hjem i Chappaqua i staten New York for at undersøge hende efter episoden tidligere på dagen.

 

En videooptagelse fra Manhattan viser, at præsidentkandidaten vakler på benene, og hun må hjælpes ind i sin bil. Flere vagter i jakkesæt stiller sig op omkring hende, så man ikke kan se for meget af den dramatiske hændelse.

 

– Clinton har oplevet flere hosteanfald på grund af allergi. Fredag under en lægelig opfølgning på disse hosteanfald blev hun diagnosticeret med lungebetændelse, siger Bardack i en udtalelse fra kampagnen.

 

Præsidentkandidaten har nu fået antibiotika. Lægen anbefaler hende at slappe af og ændre sine planer.

 

Episoden har sat fornyet fokus på 68-årige Hillary Clintons helbred her to måneder før præsidentvalget.

 

Især hendes rival, republikaneren Donald Trump, har gentagne gange hævdet, at Clinton ikke har styrken til at fungere som præsident.

 

I december 2012 fik Hillary Clinton en hjernerystelse, og kort efter blev hun diagnosticeret med en blodprop.

 

Donald Trump har ligeledes været under pres for at offentliggøre oplysninger om sit helbred og sin sygdomshistorie.

 

Det er dog ikke sket.

 

I stedet skrev Trumps læge i et offentligt brev i december, at Trumps blodtryk og testresultater fra laboratoriet “var usædvanligt flotte”, og at han ville blive “den sundeste person nogensinde valgt til præsidentembedet”.

 

/ritzau/Reuters

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…