Nogle lande har valget mellem en diktator eller kaos – men hvad er bedst?

Vestlige demokratiske lande kan ikke forstå, at ikke alle lande går ind for demokrati og frie valg. Traditioner, kultur og religion står ofte i vejen og de vestlige lande støtter ofte de forkerte.

 

Hvis fred og forsoning i Syrien ikke opnås nu, vil det blive svært at hele sårene

Oprørerne – forskellige grupper – vil have Bashar al-Assad fra magten og støttes bl.a. af USA med våben, hvorimod Assad støttes af Rusland o.a. I realiteten kæmper Rusland og USA mod hinanden, hvilket er farligt og forlænger krigen. USA og Rusland bør være enige om at bekæmpe IS og skabe en fredelig løsning for Syrien.

 

Præsident Assad tilbyder amnesti til oprørerne, men problemet er, om oprørerne tror på forsoning og om de ønsker at dele magten med Assad, som holder på det sekulære, mens oprørerne måske går ind for en mere islamisk republik. Hvis man ikke får Assad med i en overgangsregering, vil der sikkert blive totalt kaos i landet, som man har set, da man fjernede Saddam Hussein i Irak og Moammar Gadaffi i Libyen. Bagefter efterlod man rodet til landene selv. Der kom ikke en Marshall hjælp, der efter 2. verdenskrig hjalp Europa.

 

I Iran blev Shah Mohammad Reza Pahlavi i 1979 styrtet med vestlig billigelse, men det var ikke en demokratisk ledelse, der tog over, men en islamisk republik ledet af Ruhollah Khomeini, hvilket betød stramme sharialove, der stadig knuger det iranske folk – især kvinderne.

 

Udenrigsminister Kristian Jensen anklager særdeles udiplomatisk Rusland for krigsforbrydelse efter de seneste bombardementer af Aleppo, uden at være helt sikker på, hvem der er den egentlige skurk. Han anbefaler nye sanktioner mod Rusland men vil ikke lukke gashanen fra Rusland, som giver forsyningssikkerhed til EU.

 

Indtil 1905 havde man i Danmark et krigsministerium, som blev til forsvarsministeriet, men vi burde måske igen have en krigsminister, da vi bliver involveret i flere krige, hvor resultatet er traumatiserede soldater med ar på krop og sjæl. Var Afghanistan en succes? Taliban har i dag indtaget områder i landet, som før var beskyttet af danske soldater.

 

Danmark har altid støttet USA, men vi burde i stedet arbejde mere for verdensfreden med hospitalsskibe o.l., for bomber kan sjældent skabe varig fred. Krig skaber hævn, som vi har set det i Columbia, hvor der efter 52 års borgerkrig blev lavet en fredsaftale med oprørsgruppen FARC. Folk i Columbia kan dog ikke glemme deres 220.000 døde og har stemt nej til fredsaftalen, der var for gunstig for FARC medlemmer, der ligefrem skulle indgå i regeringen. Columbias præsident Juan Manuel Santos, der har spillet en stor rolle i fredsprocessen, får Nobels fredspris for 2016, men der skal dog flere forhandlinger med FARC til, før fredsaftalen kan godkendes af folket, der ikke så let glemmer de døde og 6 mio. fordrevne mennesker igennem konfliktens 52 år. Sår skal heles!

 

Mahatma Gandhi i Indien er god som rollemodel

Gandhi fik – trods Englands Winston Churchills skepsis over den lille mand i lændeklæder – på fredelig vis skabt fred og uafhængighed mellem kolonimagten England og Indien. Mahatma Gandhi viste, at det gennem fredelige demonstrationer kunne lykkes at opnå både magt og forsoning. Gandhi var tålmodig og sagde: ”Først ignorerer de dig, så gør de dig til grin og bekæmper dig, og så vinder du.” (”First they ignore you, then they ridicule you, then they fight you, and then you win.”)

 

Krig er tåbelig i en tid, hvor der bør være fokus på den globale opvarmning med klimaændringer, der gør verden mindre beboelig. Der bruges store summer på våben, der kun gør tingene værre. Er der ikke et fornuftigt menneske blandt verdens ledere, der kan stoppe galskaben?

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…