Vattenfall har vundet udbuddet om kystnære vindmøller – men måske bliver møllerne droppet, fordi de er for dyre, og fordi de skæmmer naturen

I går blev det oplyst, at den svenske energikoncern Vattenfall havde afgivet det laveste bud på etableringen af kystnære havvindmøller i Danmark.

 

Med en tilskudspris på 47,5 øre pr. kWh er Vattenfall billigere end Hofor/Wpd og European Energy, mens Dong Energy åbenbart ikke har ønsket at deltage i konkurrencen.

 

Spørgsmålet er om Vattenfall overhovedet får lov til at opføre møllerne. Siden entreprisen blev udbudt, har regeringen støttet af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance foreslået at droppe den planlagte opstillinger af kystnære havvindmøller.

 

Beslutningen er kontroversiel, og det er vanskeligt at forudse udfaldet af det politiske slagsmål, der nu forestår.

 

Baggrunden for slagsmålet om kystnære vindmøller

I den famøse energiaftale, som den daværende radikale energiminister Martin Lidegaard i marts 2012 fik lokket samtlige partier undtagen Liberal Alliance med på, indgik opstillingen af 450 MW kystnære havvindmøller i 2020. Størrelsen blev ved vækstaftalen i 2014 reduceret til 350 MW, fordi hensynene til fredede sortænder kom i vejen på et af de planlagte lokaliteter i Sejrøbugten.

 

På de øvrige 5 udpegede lokaliteter er modstanden også massiv. Lokale beboere og politikere fra alle partier kalder det tåbeligt at ødelægge unik natur med risiko for nedgang i turistindustrien, og dermed arbejdspladser. Samtidig er det påpeget, at der i stedet kunne opsættes nogle flere møller på Horns rev, hvor der er god plads, og infrastrukturen er på plads.

 

Ikke mindst i de områder, hvor Vattenfall ønsker at opføre vindmøllerne i områderne ved Vesterhav Syd og Vesterhav Nord ved Holmsland Klit og ved Thyborøn er den lokale modstand intens.

 

Økonomien

Udover lokale hensyn til turismen, til den landskabelige æstetik og hensyn til dyrelivet er der store problemer med finansieringen af vindmøllerne, og i det hele taget udbygningen af vedvarende energi som led i den grønne omstilling.

 

Problemet er at strømmen fra havvindmøller er dyr – langt dyrere end markedsprisen på strøm. Elproduktionen fra DONGs havvindmøller ved Anholt skal subsidieres med 1,05 kr. pr. kWh i de næste 12 år. Fra Vattenfalls Horns Rev 3 er tilskuddet på 0,77 kr. i de kommende 11-12 år og tilskuddet til strømmen fra de kontroversielle kystnære møller vil være på 0,48 kr. pr. kWh i de næste 11-12 år, hvis de skal bygges af Vattenfall. Disse priser skal sammenlignes med, at den alm. strømpris ligger på 0,20 – 0,25 kr. pr. kWh.

 

Læs også
Før ny energiaftale: Hvad gør vi, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner?

EU-problemer med PSO-afgiften

Forskellen mellem markedsprisen og prisen på vindmøllestrøm dækkes af offentlige tilskud, der dækkes af den omstridte PSO-afgift, der betales over elregningen af private elforbrugere og virksomheder. EU-Kommissionen har erklæret afgiften traktatstridig, fordi eksempelvis udenlandske vindmølleproducenter ikke får del i støtten, selv om de sælger strøm til Danmark.

 

PSO-afgiften løber op i alt 70 milliarder kroner over de næste ti år – penge, der skal findes på en anden måde, hvis PSO-afgiften skrottes.

 

Regeringens forslag

Regeringen har foreslået en gradvis udfasning af afgiften, men endnu er der ikke fundet en løsning på finansieringsproblemet, og hele sagskomplekset indgår i forhandlingerne om 2025-plan og finansloven for 2017 m.v.

 

I mellemtiden har regeringen støttet af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance foreslået at droppe den planlagte opstillinger af kystnære havvindmøller for at lette finansieringsproblemet.

 

I forening med bl.a. et loft over strømprisen fra de kommende havvindøller på Kriegers Flak vil det frem mod 2025 gøre PSO-regningen syv milliarder kroner mindre.

 

Læs også
Kæmpe vindmøllepark på havet: Skal Doggerbanken være et nyt Atlantis?

Politiske forhandlinger

De Konservative på Christiansborg prøver desperat at tiltrække sig opmærksomhed som blå bloks ”grønne” parti. Partiet er – på trods af betydelig lokal konservativ modstand – indstillet på at holde fast i de aftalte kystnære møller for enhver pris.

 

Den 9. august sagde partiets energiordfører Mette Abildgaard, der er valgt i Nordsjælland, til netmediet Altinget, at hun ikke over sommeren var blevet overbevist om at skrotte de kystnære møller: “Vi ser frem til, at potentielle bydere afgiver bud 1. september.

 

Det er nu, der skal afgives bud. Vi har allerede udskudt udbuddet en gang, og vi kan ikke være bekendt over for de virksomheder, der allerede har investeret tocifrede millionbeløb i forberedelserne, at udskyde det én gang til.”

 

Vindmølleindustrien kæmper indædt for vindmølleudbygningen, og ud af det blå er der overraskende produceret et sparekatalog, der i ét hug skærer 2,2 mia. kr. af prisen på Kriegers Flak-havmølleparken, og samlet leverer besparelser på 7,3 mia. kr.

 

Uden nærmere overvejelse har de konservatives finansordfører Brian Mikkelsen, der selv bor på Hambros Allé i Hellerup, ifølge dagspressen den 12. september 2016 benyttet Vindmølleindustriens udspil til at opfordre klima- og energiministeren til straks at indgå en koncessionsaftale med svenske Vattenfall, der med laveste pris har vundet udbuddet af de kystnære havmøller.

 

Regeringens problem er, at regeringen ikke alene med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kan forhindre, at et flertal i Folketinget gennemtvinger opstillingen af dyre vindmøller i sårbare kystområder.

Læs også
300 har klaget over kystnære havvindmølleparker – nu laver Energiklagenævnet groft benspænd for borgerne

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…