Ministeren deltog i et talkshow på TV om asylkrisen, og hver gang han svarede, klappede en tilhører begejstret – til sidst fik TV-værten nok …

Tysklands socialdemokratiske justitsminister Heiko Maas deltog søndag i et populært politisk talkshow på TV-stationen ARD, der har Anne Wills som vært.

 

Maas startede med at formulere Merkel-regeringens grundholdning til asylpolitikken: Lukning af EU’s indre grænser er ikke en holdbar, langsigtet løsning.

 

Dette udløste øjeblikkelig et meget kraftigt bifald hos en mand, der var en del af programmets publikum.

 

Justitsminister Maas gik så videre med at sige, at Tyskland ville presse på for en fælles europæisk løsning, selv om den var svær at opnå. Endnu engang var der stormende bifald fra den samme tilhører.

 

Med denne stærke opbakning i ryggen slog ministeren fast, at den bedste måde at klare asylkrisen på er at bekæmpe årsagerne til, at folk flygter.

 

Igen kom der en entusiastisk reaktion på ministerens banale bemærkninger fra hans kæmpefan blandt publikum.

 

Sarkastisk TV-vært

Så havde TV-værten Anne Wills fået nok. Med tommetyk sarkasme sagde hun:

 

”Vi byder også velkommen til Heiko Maas’ talsmand, der hele tiden klapper højest.”

 

Kameraet drejede over på ministerens spindoktor, der sad og så ret fåret ud. I resten af programmet klappede han knap så rasende som før.

 

Senere i showet fik Heiko Maas faktisk bifald fra publikum til noget, han sagde. Det fik Anne Wills til at bemærke: ”Hr. Maas, denne gang fik De stort bifald – og det var ikke kun fra Deres presserådgiver.”

Læs også
Video: Vera Lynn holdt modet oppe hos sodaterne under Anden Verdenskrig – hør hende synge: “We will meet again”

 

Sådan kan det gå, når en minister og hans spindoktor ikke kan styre sig. Men man må medgive de to herrer, at de var på en temmelig vanskelig opgave. De skulle forsvare Angela Merkels asylpolitik …

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…