Mette Frederiksen har som ny leder lagt Socialdemokratiets politiske kurs om. Centralt i den forbindelse står en tilnærmelse mellem hendes parti og Dansk Folkeparti.
De to partier lægger op til et samarbejde i den økonomiske politik, herunder skatte- og velfærdspolitikken.
Samtidig er Mette Frederiksen rykket tættere på Kristian Thulesen Dahl i udlændingepolitikken. Engang var hun en hård kritiker af en stram kurs, men nu har hun bevæget sig en del – ikke mindst inspireret af partiets gruppeformand Henrik Sass Larsen.
I weekenden skulle ledelsens nye kurs så hente opbakning fra de delegerede på partiets kongres i Aalborg.
”Stuerene, det bliver I aldrig!”
Mette Frederiksen kom igennem uden større problemer. Men der var røster på kongressen, som havde det svært med Socialdemokratiets tilnærmelse til Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken.
Én af dem var det tidligere partiformand og statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
Det var trods alt Nyrup, der i 1999 sagde de berømte eller berygtede ord om Dansk Folkeparti: ”Stuerene, det bliver I aldrig!”
Nu skulle han så til at bakke op om, at Socialdemokratiet tager noget af Dansk Folkepartis tankegods til sig. Det var svært.
Poul Nyrup sendte da mildest talt heller ikke klare signaler på kongressen. Han virkede som en mand, der var rundt på gulvet.
Hvad var det egentlig, han sagde?
Nyrup gav klar opbakning til, at Socialdemokratiet samarbejder med Dansk Folkeparti i velfærdspolitikken.
Han gav derimod ikke sin opbakning til et samarbejde i udlændingepolitikken. Men han gik faktisk heller ikke direkte imod.
Han erklærede, at der er grænser for, hvor mange flygtninge Danmark kan modtage. Men straks efter kritiserede han, ”at det fylder så meget, når man spiller frygt og angst”.
Ja, det var ikke nemt for Nyrup. Det var heller ikke nemt for os andre at finde ud af, hvad det egentlig var, han sagde.
Et spørgsmål, der ikke gav mening
Det blev ikke bedre, da den tidligere statsminister hægtede sig på TV-journalisten Clement Kjærsgaard, der er en markant repræsentant for den politisk korrekte fordummelse.
I torsdagens udgave af TV-programmet ”Debatten” havde Kjærsgaard fået en gymnasieelev ved navn Jens Philip Puriya Yazdani i studiet. Hans far er iraner.
Kjærsgaard afkrævede så Dansk Folkepartis Martin Henriksen et svar på, om den unge mand efter hans opfattelse var dansker. Yazdani er venstreekstremist, så han var mere end parat til at deltage i Kjærsgaards spil.
Henriksen skulle svare på et spørgsmål, som ikke gav nogen mening. Han sagde, at han ikke kunne svare, da han ikke kendte noget til gymnasieeleven.
Tilstrømningen
Dansk Folkeparti har selvfølgelig aldrig givet sig af med at gå rundt og sætte etiketter på hver enkelt borger i Danmark: Du er ”dansker”, du er ikke ”dansker”. Det har Mette Frederiksen med hendes nye, strammere kurs selvfølgelig heller ikke.
Stramningerne drejer sig om at forhindre en massiv tilstrømning fra især de muslimske lande, der vil have vidtrækkende indflydelse på vores befolkning, samfund, kultur og økonomi.
Spørgsmålet er, om det danske samfund kan holde til en årlig tilstrømning som den, vi fik sidste år, eller mere. Svaret er nej. Det er derfor, at reglerne skal være meget stramme.
Men dette højrelevante spørgsmål kunne den venstreorienterede studievært ikke finde på at stille. Han var ude i et helt andet ærinde. Og Poul Nyrup løb med i sin tale på S-kongressen:
”Jeg vil sige personligt, og jeg håber, at jeg kan sige det på vegne af alle socialdemokrater her. Til den dreng, Jens Philip Yazdani: Du er lige så dansk som alle andre drenge i Danmark.”
Hellig
Når Nyrup nu bliver så voldsomt forarget over Martin Henriksen, hvorfor opfordrede han så ikke den socialdemokratisk kongres til at tage konsekvent afstand fra Dansk Folkepartis stramme politik?
Svaret er vel: Han er klar over, at det kan koste mange vælgere. Den danske befolkning har fået nok af massetilstrømning.
Nyrup vil gerne spille hellig. Men han vil også gerne have mange vælgere til Socialdemokratiet.
Det er svært. Ja, det er faktisk til at blive helt rundt på gulvet af.
