I torsdags krævede Europa-Parlamentet, at EU afbryder forhandlingerne med Tyrkiet om medlemskab. Begrundelsen er præsident Erdogans vedvarende krænkelser af borgernes rettigheder.
Det udløste en voldsom reaktion fra Erdogan. I en tale fredag truede han EU: ”Pas på! Hvis I går videre, vil vi åbne grænseovergangene. Det skal I bare vide!”
Erdogan erklærede sig altså parat til at åbne for en ny stor asylstrøm fra Tyrkiet, hvis EU ikke bliver mere villigt til at imødekomme hans krav.
Den tyrkiske præsident ved godt, at Europa-Parlamentet ikke bestemmer, hvad der skal ske i forhandlingerne med Tyrkiet. Det gør regeringerne i Ministerrådet.
Men han bruger Parlamentets vedtagelse som en anledning til at spille med musklerne over for EU for at presse politiske indrømmelser igennem.
Det er absolut ikke første gang. Mere og mere tyder på, at Erdogan hele vejen igennem bevidst har brugt asylstrømmen til politisk afpresning af de europæiske lande.
Myndighederne bidrog bevidst
Tyrkiet fik lavet en asylaftale med EU i marts i år. Ifølge aftalen skal Tyrkiet tage imod illegale asylansøgere fra Grækenland. Til gengæld skal EU modtage syriske asylansøgere fra Tyrkiet. Og så skal Tyrkiet have et større beløb fra EU for ulejligheden.
Denne aftale blev til, efter at Erdogan havde lagt voldsomt tryk på EU.
Den tyske avis Die Welt giver eksempler, der tyder på, at de tyrkiske myndigheder bevidst så gennem fingre med en kolossal trafik af asylansøgere fra Tyrkiet til Grækenland i 2015. En trafik, som var organiseret af menneskesmuglere.
Tidligere har en udsendt medarbejder fra samme avis beskrevet, hvordan han oplevede lokale myndigheder i Tyrkiet, der vendte det blinde øje til smuglernes aktiviteter.
Denne praksis var efter alt at dømme godkendt på højeste sted – altså præsident Erdogan.
Da asylansøgerne blev ved med at vælte over fra Tyrkiet til Grækenland, endte forbundskansler Angela Merkel med at blive mør. Hun var ivrig efter at få lavet den aftale med Tyrkiet, som så blev indgået i marts.
Erdogans modstandere i Tyrkiet, blandt andet det prokurdiske parti HDP, hævder, at Erdogan ligefrem gav sine myndigheder ordre til at organisere den massive asylstrøm for at presse Merkel og resten af EU. Andre har kredset om den samme tanke. Men der foreligger ingen beviser.
Bag menneskesmuglerne står uigennemskuelige kapitalstærke kræfter. Om den tyrkiske stat kan have været en del af dette, henstår i det uvisse.
Visumfrihed
Under alle omstændigheder fik Erdogan sin aftale med Merkel og EU i marts. Men det stillede ham ikke tilfreds.
Hans egentlige mål rakte nemlig videre: Han ville opnå, at tyrkiske borgere fik visumfrihed til EU.
Det vil han stadigvæk. Men visumfriheden er indtil videre ikke kommet i hus, blandt andet på grund af Tyrkiets terrorlovgivning. Erdogans massive udrensninger efter, hvad han kalder kupforsøget, har ikke just gjort sagen bedre.
Så visumfriheden er i første omgang blev udskudt, og den ser ikke ud til at blive en realitet lige med det første.
Derfor prøver Erdogan at spille sit flygtninge-våben endnu engang.
Bliver Merkel mør igen?
Han vil måske ikke gå så vidt som til aktivt at sende en masse asylansøgere fra Tyrkiet til Grækenland. Men mindre kan også gøre det. Han kan endnu engang vælge at lukke øjnene for, at menneskesmuglere i stort omfang fragter asylansøgere over.
De kan så hobe sig op i Grækenland, fordi de ikke kan komme videre op gennem Balkan på grund af lukningen af Balkan-ruten.
Erdogan bruger asylstrømmen i et kynisk magtspil. Han har tidligere været i stand til at gøre Merkel mør.
Man kan frygte, at det sker igen.
