Skulle nogen stadig være i tvivl om, hvilken magt EU-Domstolen til stadighed tiltager sig ved uden tøven at forkaste de love, der er vedtaget her i landet, må de nu have fået syn for sagn.
EU-Domstolen har bestemt, at en tyrkisk mand, Caner Genc, der er nægtet familiesammenføring i henhold til vores nationale love, alligevel skal familiesammenføres til Danmark.
Selv om regeringen ikke behøver rette sig efter Domstolen, da vores love er vedtaget i overensstemmelse med Grundloven, og selv om Inger Støjberg er “ærgerlig” over dommen, har regeringen ikke i sinde at underkende Domstolen. Man vil i stedet stramme op på anden vis.
Javel så, hvorefter Domstolen igen vil desavouere en lov, vedtaget af Folketinget.
Grundloven og retsinstanserne
Højesteret ønsker at være klassens duks og foruddiskonterer derfor Domstolens afgørelser og dømmer i henhold til, hvad man tror og mener, at Domstolen kan godkende.
Østre Landsret vil dog gerne på forhånd vide, hvordan Domstolen ønsker, man i Danmark skal afgøre sager med tyrkiske familiesammenføringer. På rettens vegne sendte Justitsministeriet derfor den 27. marts 2015 en forespørgsel til Domstolen i Genc-sagen. Selv om man vel skulle tro, at vores to højeste retsinstanser ville tage udgangspunkt i de love, politikerne vedtager i overensstemmelse med Grundloven, synes en afgørelse, der måtte være i strid med Domstolen at bekymre mere end et brud på Grundloven.
Genc-sagens forhistorie
Indvandrerstoppet, der blev vedtaget i november 1973, har dårligt været det papir værd, det er skrevet på. Det tog dog først rigtigt fart, efter at “verdens bedste asyl- og udlændingelov” blev vedtaget i 1983, og stort set hele verden fik et retskrav på at bosætte sig i Danmark.
Udlændinge, der ville til Danmark, fandt hurtigt en mulighed for at gennemhulle loven. Nemlig gennem hurtig skilsmisse i hjemlandet, hurtigt arrangeret ægteskab i Danmark inden turistvisaet udløb – og så ægtefællesammenføring.
Jo, politikerne var skam opmærksom på, at proformaægteskab med det formål at skaffe en udlænding opholdstilladelse i Danmark florerede. Men det skulle jo bevises, at der var tale om et skinægteskab. Og så længe der officielt var tale om “to, der elsker hinanden” (udtryk lånt fra Det Radikale Venstre), blev der givet opholdstilladelse til udlændingen.
1997 december kommer Yasar Dogu Genc til Danmark på turistvisum, og skilsmissen fra drengenes mor er en realitet lige efter hans ankomst. Vejen er nu åben for ægteskab med en dansk eller herboende kvinde. Ægteskabet effektueres hurtigt, og allerede 8 måneder efter i
1998 august får han på grundlag af ægteskabet tidsbegrænset opholdstilladelse.
2001 april har han været gift i 3 år og opnår dermed (dengang: automatisk) kronen på værket: den tidsubegrænsede opholdstilladelse. Han er derfor ikke længere afhængig af samliv med sin danske kone for sit ophold i Danmark og kan ansøge om skilsmisse. Ved enighed går det stærkt, og i
2001 oktober er han blevet skilt fra sin herboende kone og kan påbegynde de planlagte familiesammenføringer.
Det kronologiske årstalsmønster, der sås i utallige sager, især fra Tyrkiet og det afrikanske kontinent, har måske givet lidt panderynker hos udlændingemyndighederne, men ellers lod man bare 5 og 7 være lige.
Som det ses, følger Genc-sagen nøjagtigt årstalsmønsteret.
Familiesammenføringerne
Da der i henhold til udlændingelovens § 9, stk. 16 skal søges om familiesammenføring senest 2 år efter opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, søgte Yasar Genc snart om at få sine to ældste sønner, Sener og Taner, til Danmark. I maj 2003 fik drengene opholdstilladelse.
Først i januar 2005, altså 4 år efter at have fået tidsubegrænset opholdstilladelse, søgte Yasar Genc om også at få sin yngste søn, knapt 14-årige Caner, familiesammenført. Caner fik afslag med begrundelsen, at han ikke kunne integreres, selv om kun børn, der er fyldt 15 år betragtes som uintegrerbare. Den korrekte begrundelse må vel være, at faderen søgte om familiesammenføring for sent.
Men ifølge EU-Domstolen strider det mod EU’s associeringsaftale med Tyrkiet, at Danmark kun giver tyrkere familiesammenføring senest to år efter, at den herboende forælder har fået permanent opholdstilladelse i Danmark.
Denne sag – som så mange andre – har vist, at Folketinget nok kan vedtage love, men at EU-Domstolen efterfølgende kan forkaste dem.
Så nu venter vi bare på, at en 24-årig tyrker, der ikke taler dansk og efter sigende kun sjældent har set sin far, bliver familiesammenført med ham – i strid med dansk lovgivning.
