For beboerne i Fjerritslev og omegn er der nu et begrundet håb om, at den serie af pyromanbrande, der har hærget området siden oktober, nu omsider har fået en ende.
Efter i alt 21 påsatte brande siden oktober anholdt Nordjyllands Politi i går den 28. november klokken 16:30 en 33-årig mand, som nu er sigtet for pyromanbrandene.
Der er tale om en lokal mand, som vi her i avisen i går efterlyste med foto, og ligeledes bringer foto af i dag.
Foto førte politiet på sporet
Ifølge en pressemeddelelse fra Nordjylland Politi er det enslydende henvendelser fra lokale i området, som har genkendt manden på billedet, der førte til anholdelsen og sigtelsen af den 33-årige.
Den 33-årige vil i dag klokken 16:30 blive fremstillet i lukket grundlovsforhør ved retten i Hjørring.
”Der er tale et større efterforskningsarbejde, vi skal i gang med. Blandt andet skal vi have fastlagt mandens færden. Af hensyn til efterforskningen kan vi ikke sige mere nu,” lyder det i en pressemeddelelse fra visepolitiinspektør Frank Olsen, Nordjyllands Politi.
En 89-årig kvinde var ved at brænde inde
Pyromanen har især antændt brande i udhuse og tomme sommerhuse samt halmstakker, men lørdag den 19. november om aftenen udvidede han sit repertoire.
På Thistedvej i Fjerritslev satte han ild til et stråtækt hus, der var beboet af en 89-årig kvinde.
Kvinden, der er svagt gående og bruger rollator, blev i sidste øjeblik reddet ud af flammerne af familiemedlemmer, som hun havde alarmeret telefonisk.
Efterfølgende brænde huset ned til grunden.
Kan føre til fængsel på livstid
Bliver den 33-årige tiltalt og efterfølgende dømt for brandstiftelserne, bliver det en alvorlig, da der i så tilfælde vil være tale om forsøg på mordbrand.
Indtil straffelovsrevisionen i 1866 var der dødsstraf for mordbrand.
I dag kan ildspåsættelse, hvor pyromanen er bevidst om, at han udsætter andres liv for fare, ifølge straffelovens paragraf 180 medføre fængsel på indtil livstid.