Manden skulle passe børnene, men så kastede sønnen op, og derfra gik alt bare galt – det endte med, at politiet blev involveret

Facebook via Daily Mail

Ben Patterson fra Burlingame, Californien, aftalte forleden med sin kone Stephanie, at han skulle passe børnene, mens hun besøgte nogle venner.

 

Tilsyneladende hører det til de absolutte sjældenheder, at han står for børnepasningen. I hvert fald kom situationen hurtigt ud af kontrol, og han blev mere og mere hjælpeløs.

 

Men selvironi har manden i hvert fald. Han har lagt en stribe meget morsomme sms’er ud på nettet, som han sendte til sin kone i et fortvivlet forsøg på at få hendes assistance.

 

Konen besvarede dog ingen af den nødstedte mands beskeder. Hun har sikkert været meget besluttet på, at hun ikke ville forstyrres, når hun endelig var ude på egen hånd. Og så har hun måske også tænkt, at manden havde godt af at få noget træning i børnepasning.

 

Så kastede sønnen op …
Det begyndte med, at sønnen Decan kastede op ud over sig selv i bilen. Faderen tog et billede af det og sendte det til sin kone, fordi han ikke anede, hvad han skulle gøre. Intet svar.

 

Så forsøgte han at tørre sønnens bræk op. Men det gik så galt, som det nu kunne – hvilket fremgår af denne stribe sms-beskeder:

 

”Dette er netop sket” (billede af Decan med det hele ud over sig)

 

”Jeg er lige kørt ind til siden og prøver at undgå at kaste op selv – Ring til mig”

 

”Jeg har netop kastet op, mens jeg prøvede at gøre ham ren – Det lugter SÅ FORFÆRDELIGT”

 

Men det skulle blive endnu værre.

 

Ben var holdt ind til siden ved en kvindes hus for at kaste op. Da kvinden så ham i færd med dette, kom hun stormende ud af huset og anklagede ham for spirituskørsel med børn i bilen! Derefter ringede hun til politiet. Det gav anledning til følgende stribe sms-beskeder:

Læs også
Politiet advarer mod mand – ved to skoler har han lokket elever med slik: Kom med mig hjem

 

”Jeg står i vejkanten og kæmper med kvalmen, jeg kan ikke engang være i bilen, det er så frygteligt”

 

”Jeg ved alvorligt talt ikke, hvad jeg skal gøre, jeg brækker mig, hver gang jeg prøver at gøre ham ren”

 

”Jeg kaster op på en eller anden dames græsplæne i Burlingame, og hun kommer ud for at spørge mig, om jeg er fuld, mens jeg kører med børnene – Jeg prøver at forklare hende, at jeg er en medfølende opkaster, der ikke kan klare lugten – Dette er SÅ FORFÆRDELIGT”

 

”Oooog nu ankom politiet – Fordi de ikke har noget bedre at tage sig for i Burlingame”

 

”Ooooog nu en alkotest – DU SKYLDER MIG SÅ MEGET”

 

Her slutter Bens komiske beretning om sine trængsler. Det kunne ellers have været interessant at høre, hvad ægtefællerne sagde til hinanden, da Stephanie vendte hjem …

Læs også
Tidligere præst i Tømmerup har erkendt seksuelle overgreb på børn og unge – her forklarer psykolog, hvad der kan ligge bag

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…