Rasmus Alenius Boserup er hårdt ramt. Han har i de sidste 12 år levet af og for den arabiske verden. Siden Boserup i 2003 var amanuensis ved Københavns Universitets Carsten Niebuhr Institut er han blevet finansieret af midler fra Udenrigsministeriet. Han har ikke mindst nydt godt af det såkaldte Arabiske Initiativ, DAI, som siden starten i 2003 har kostet skatteborgerne den nette sum af 350 millioner kr. om året.
Forudså ikke det arabiske forår
Rasmus Alenius Boserup har gennem årene på Udenrigsministeriets bekostning etableret sig som ekspert i arabisk politik og samfund. Hans forskning fokuserer på modstands- og oprørsbevægelser i den Arabiske Verden samt på arabiske regimers autoritære styreformer. Hans ekspertise skulle i særdeleshed dække egyptisk og algerisk politik, samfund og moderne historie. Boserup var leder af Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i Cairo fra 2008 til 2011 og han er nu seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.
Da det arabiske forår brød ud i begyndelsen af 2011 fik Rasmus Boserup, Ole Wæver og andre såkaldte Mellemøsten-eksperter pludselig travlt med at udbrede sig om omvæltningernes og revolutionernes årsag og virkning. Det værste er, at vi har måttet høre på Boserups og Wævers tirader lige siden.
Det oprørende er, at de samme eksperter ikke inden det arabiske forår havde den mindste mistanke om, at noget var i gære. Hvis Boserup og de andre virkelig havde været eksperter på egyptisk, algerisk og Mellemøstlig politik, hvorfor var der så ingen af dem, der forudså noget som helst inden det skete? Den eneste undskyldning er, at tilsyneladende heller ikke andre – end ikke den organiserede arabiske opposition eller de samme landes efterretningstjenester – forudså omvæltningerne.
Det arabiske initiativ
Rasmus Boserup har i flere artikler i Altinget [1] betegnet det Arabiske Initiativ som Danmarks mest visionære udenrigspolitiske tiltag i Mellemøsten, og det er dér vi bør investere vores udenrigspolitiske kapital: I en virkelighed, hvor demokratiseringen ikke bare kommer af sig selv – og måske slet ikke kommer – skal vi være der for dem, der vil og tør tage opgøret med det autoritære på en fredelig vis. Det er det, vi har DAI til.
Udredning om udenrigspolitikken
På opdrag fra Løkke Rasmussen-regeringen arbejder ambassadør Peter Taksøe-Jensen på sin udenrigspolitiske udredning, der planlægges færdig inden 1. maj 2016. I Politiken 19. januar og ved et offentligt møde samme dag i tænketanken EUROPA har han løftet sløret for nogle af sine kommende vurderinger. Der lægges op til at vores primære udenrigspolitiske interesser redefineres med større vægt på nærområder og temaer, hvor vi har udsigt til at kunne gøre en forskel. Der lægges op til anbefalinger om til gengæld at begrænse indsatsen og tilstedeværelse mange andre steder i verden, såsom f.eks. Mellemøsten.
Idémanden bag Det Arabiske Initiativ, tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, erkender i et indlæg i Berlingske Tidende den 21. januar 2016 [2], ”at Danmark ikke fik skabt fred i Mellemøsten, ikke fik forhindret islamismens vækst og ikke fik forhindret flygtningestrømmene fra Afrika.”
Der er således udsigt til, at Rasmus Boserup fremadrettet må imødese betydelige vanskeligheder med at få finansieret forskningen i modstands- og oprørsbevægelser i den Arabiske Verden samt på arabiske regimers autoritære styreformer. Surt, men her stopper det ikke:
Udflytning af DIIS
Den onde regering vil flytte 3900 statslige arbejdspladser fra København til kommuner rundt om i landet. Det skal skabe en bedre balance mellem hovedstaden og provinsen. Blandt de institutioner, der skal flyttes er Dansk Institut for internationale Studier, DIIS, med sine omkring 120 arbejdspladser i København.
Instituttets medarbejdere støttet af tidligere udenrigsministre, pensionerede medarbejdere i Udenrigsministeriet og andre medlemmer af den københavnske forening af ”vi, der ved bedst” har i Politiken, Weekendavisen og Information slået alarm. Nationale interesser er på spil [3], hvis ikke Dansk Institut for Internationale Studier får lov til at forblive i København.
Som det hedder: En flytning til Århus vil ikke kun medføre en forringelse af instituttets kompetencer, men også begrænse københavneres mulighed for at få del i DIIS’ ekspertise, ligesom møderne vil gå glip af indsigtsfulde indlæg fra eks. det diplomatiske korps og den tidsligere nævnte gruppe af prominente pensionister.
Vi vil med andre ord gå glip af vigtig indsigt i internationale forhold – og værre endnu – verdenssamfundet unddrages indsigt i dansk udenrigspolitisk tænkning!
I Berlingske Tidende den 27. januar 2016 er der et satirisk indlæg med overskriften ”Boserup er sur” [4]. I indlægget anføres det, at Boserup er ”sur over ”karikaturkrisen” og sur over folkeflertallet og sur over Venstre, og så kan enhver fortsætte. Vi har ligesom hørt de banale klicheer før.
Og hvorfor er han sur? Så De ordet ”DIIS” (Dansk Institut for Internationale Studier)? Stakkels Boserup skal flytte til Aarhus. Flygtninge kan man godt fordele rundt om i landet, men forskere. Det er noget andet. De bliver sure.”
Kaster alle hensyn over bord
Rasmus Boserup har tydeligvis indset, at han ikke i den nuværende regerings levetid kan forvente bevillinger fra Udenrigsministeriet. I hvert fald har han i dagbladet POLITIKEN i en kronik den 27. januar 2016 [5] kastet alle hensyn over bord og i stærke vendinger kritiseret regeringen for at ”spille hasard med Danmarks renommé”. Det er efter Boserups opfattelse ikke kun Danmarks generelle omdømme, der står på spil, når vi i disse dage beskrives negativt i alverdens medier. Den negative omtale risikerer også at øge terrortruslen i Danmark.
