Lægen behandlede den muslimske kvinde som alle andre – så slæbte hun ham i retten

En kvinde havde fået en kosmetisk øjenoperation hos en plastikkirurg i Malmø. To år senere skulle hun til efterkontrol hos lægen, som skulle sikre sig, at alt var som det skulle være.

 

Det udløste en retssag. Kvinden var muslim, og hun gik med islamisk tørklæde. Hun påstod, at lægen havde diskrimineret hende. (expressen 11.6)

 

Lægen havde bedt hende tage tørklædet af inden hun var kommet ind i behandlingsrummet.

 

Da kvinden ankom blev hun bedt om at tage frakken  og tørklædet af, inden hun blev kaldt ind i det rum, hvor hun skulle behandles. Hun skulle altså stå uden islamisk tørklæde et sted, som hun betragtede som det offentlige rum.

 

Det oprørte hende så meget, påstod hun, at hun senere stævnede lægen for diskrimination.

 

Det var nemlig i strid med hendes religion, at hun skulle vise hår, hals og nakke i det offentlige rum. Han skulle dømmes, og hun ville have en erstatning på 20.000 kroner.

 

Men lægen afviste pure. Han og lægesekretær sagde, at hun var blevet behandlet som alle andre. Hun havde slet ikke havde protesteret eller sagt noget om, at hun var utilfreds. Hvis hun havde bedt om det, havde hun uden videre kunne vente med at tage tørklædet af, til hun var kommet ind i behandlingsrummet.

 

Hun havde desuden booket en ny tid hos lægen.

 

Den muslimske kvinde tabte retssagen.

 

Retten mente ikke, at lægen havde behandlet den muslimske kvinde anderledes eller dårligere end alle andre.

 

Læs også
Likvideringen af 31-årig kvindelig læge i Malmø: Hun fik det dræbende skud, da hun lå på jorden – en medgerningsmand er anholdt

 

Muslimske organisationer bruger retssager til at presse muslimske særkrav igennem
Antallet af muslimer vokser i Europa. Det samme gør presset for at få gennemført muslimske særkrav.
Mange muslimer vil ikke bare behandles som alle andre borgere. De vil have særbehandling som muslimer.
Ofte bliver det nægtet af institutioner eller enkeltpersoner.
For at få dem til at makke ret bliver retssaget jævnligt benyttet.
I flere europæiske lande er der nærmest en hel industri af advokater og muslimske organisationer, som lægge sag an for muslimer, der siger, de føler sig krænkede.
Det kan være en effektiv metode til at lukke munden på dem, der går ind for, at muslimer skal følge samme regler som alle andre.
I denne sag var det organisationen “Malmö mod diskriminering” som førte sagen for den muslimske kvinde.

 

Ofte vinder muslimerne og de organisationer, som fører deres sager.

 

Men i denne sag afviste retten altså stævningen, og lægen fik betalt sine omkostninger af “Malmö mod diskriminering”.

 

http://www.expressen.se/kvallsposten/kvinna-ombads-ta-av-sloja–stamde-lakare/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…