Hun ‘vågnede op’ efter otte års isolation – en solstrålehistorie om demens

Modelfoto / Colourbox

I denne tid er der drøftelser bl.a. på Marienborg om demens, som er en trist lidelse, der rammer de fleste familier på den måde, at et familiemedlem ikke længere kan huske og langsomt mister kontakten til omgivelserne.

 

Der er mange former for demens, og nogle udvikler sig hurtigere end andre, så man kan ikke sammenfatte sygdommen under et, men der bliver flere demente i dag, og de skal behandles korrekt og ikke udsættes for eksperimenter. De kan jo ikke så let protestere.

 

Jeg er ved at nå alderen, hvor demens indtræder, og der er flere i familien og bekendtskabskredsen, der lider af sygdommen i mere eller mindre grad.

 

Vågnede op efter 8 år

I den nære familie er der en dame på 90 år, der de sidste ca. 8 år har levet indelukket i sin egen skal på et godt plejehjem – støttet af familie, men nu pludselig er vågnet op. Det skete, da man fjernede medicinen mod demens. De to forskellige og ret dyre præparater havde tilsyneladende holdt hende indespærret i egen krop, så hun skulle have hjælp til det meste, og det værste var, at samtalen gik i stå og blev til enstavelsesord.

 

Jeg var forbi en dag og forsøgte, som man har gjort i Japan, med at bede hende lægge små regnestykker sammen på et stykke papir, og det klarede hun bedre end mange, der i dag forlader folkeskolen. Der var god forstand inde i hovedet, men ellers blev det en envejs kommunikation.

 

Da den sløvende demensmedicin nu ikke længere holder hende indelukket er hun vågnet op, taler med en forundret familie, spørger, snakker og klarer flere ting selv – og danser endda med personalet. I sine unge år var hun en fremragende danser, og det glemmer man ikke.

 

Øger demensmedicinen antallet af demente?

Man har på fornemmelsen, at lægerne eksperimenterer med de ældre, og det kan jo være, at vi bliver flere demente, fordi vi fodres med demensmedicin – en slags doping med modsat virkning!

 

Selvfølgelig bliver man træt og kan ikke huske så godt, når man fylder 90 år, men man kan stadig være en del af familien, hvis man kan tale, drikke kaffe og danse. Mit familiemedlem er blevet mere snakkesalig og meget tyder på, at demensmedicinen har påvirket hendes tilværelse gennem en del år.

 

Det er rystende for familien at skulle forholde sig til men dejligt at se, at blikket nu er klarere, så på den måde er der sket et lille mirakel – en rigtig solstrålehistorie.

 

Det er en tilfældighed, at hun holdt op med demensmedicinen, som hun fik hovedpine af – hvilket hun tilkendegav ved at holde sig til hovedet. Det fik lægen til at foreslå, at hun skulle holde op med medicinen, da den kunne have en sådan bivirkning. Lægen sagde også, at var det hans egen bedstemor, ville han fjerne demensmedicinen!

 

Medicin kan hjælpe mod meget men skal gives med omtanke!

 

Del på Facebook