Ung socialdemokrat hadede Dansk Folkeparti – så flyttede han til en indvandrer-ghetto, og nu har han helt ændret holdning

Foto: Steen Raaschou

Kaare Dybvad er Socialdemokrat. Da han for nogle år siden var formand for DSU, hadede han Dansk Folkeparti for deres indvandringskritiske politik.

 

Men nu har han ændret holdning. I dag har han mere til fælles med DF’s formand Kristian Thulesen-Dahl end med den radikale leder Morten Østergaard.

 

Det siger han til Laura Friis Wang. Hun har skrevet en artikel om unge socialdemokrater i DSU, som har rykket sig fra at være slappere til strammere i udlændingepolitikken.

 

Socialdemokratisk Ungdom har traditionelt stået for at være den absolutte venstrefløj i socialdemokratiet. Men det har ændret sig.

 

DSU har ikke protesteret over Socialdemokratiet mere positive holdning til Dansk folkeparti.

 

“Tværtimod vedtog DSU i januar en ny flygtningepolitik, der er strammere end partiets. For eksempel ønsker DSU at genforhandle flygtningekonventionen og lukke for spontan migration ved grænserne.”

 

Det skriver Laura Friis Wang, som vil vide hvorfor, holdningen til en stram udlændingepolitik er blevet mere positiv.

 

Kaare, der i dag er 31 år, fortæller, at han som ung hadede Dansk Folkeparti:

 

»Vi hadede dem. Jeg tror endda, at vi gik med badges, hvor der stod, at vi ikke stemte på DF,« siger han.

 

Men så flyttede han til en “Nørrebro-ghetto”, og så så han det fra en anden side.

 

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

Her oplevede han personligt, hvor meget indvandringen har forandret samfundet. Den truer med at ødelægge den sammenhængskraft og det fællesskab, som socialdemokrater altid fremhæver som noget af det mest fundamentale i et samfund.

 

Helt personligt oplevede han at bliver underlagt muslimer krav til indretning af samfundet med adskillelse af mænd og kvinder.

 

Han måtte opleve den tort, at han skulle sidde adskilt fra sin kæreste ved et beboermøde. Sikkert i et almennyttigt boligselskab, som er en af kronjuvelerne i socialdemokratiet.

 

Journalisten spørger: Hvad så du?

 

Kaare svarer:

 

»Al den opdeling og problemer, som multikulturalisme skaber i praksis, og som risikerer at ødelægge vores sammenhængskraft. Jeg var til et beboermøde, hvor de krævede, at min kæreste og jeg skulle sidde i forskellige sider af lokalet, fordi mænd og kvinder ikke måtte sidde sammen. Der tænkte jeg, at der er nogle værdier, vi ikke må gå på kompromis med,« siger Kaare.

 

Læs også
Sidst S havde magten, betød det en langt slappere udlændingepolitik – det kan meget vel ske igen

Andre har fået den samme holdning

Laura var selv med i DSU som helt ung. Nu er hun ikke politisk aktiv. Men hun er taget med til Socialdemokrateit kongres. Her taler hun med flere af de yngre socialdemokrater, som hun kender fra sin egen til i DSU. Hun sidder sammen med en håndfuld af dem:

 

Rundt om bordet forklarer de, at tiden er en anden i dag end op gennem 00’erne. At Socialdemokraterne bliver nødt til at forholde sig til en ny virkelighed, hvor en stor del af befolkningen er bekymret for indvandringen, og hvor globaliseringen har medført, at presset på de nationale grænser er blevet større.

 

»Tiden, hvor de rene slappere dominerer DSU, er heldigvis slut,« siger 22-årige Frederik Vad Nielsen. Han er medlem af forretningsudvalget, der lægger den politiske linje i DSU.”

 

»I mange år var DSU så forblændet af raseri mod DF, at vi kom til at svigte vores egne vælgere. Stram udlændingepolitik er ikke højreorienteret. Det handler om at kæmpe for lønmodtagerne og for vores velfærd,« siger 24-årige Morgan Krüger fra Roskilde, der er næstformand i DSU.

 

 

Flere af dem mener, at multikulturalismen er en trussel mod velfærdsstaten.

»Du kan ikke have et velfærdssamfund, hvor du er klar til at betale til din nabo, hvis du ikke stoler på ham«, siger Kaare.

Læs også
De Radikale angriber Socialdemokratiets udlændingepolitik og sender Mette F. i krise

— Kan man ikke stole på folk, der kommer fra en anden kultur?

»Der er forskning, der viser, at man har mindre tillid til fremmede folkeslag. Det handler ikke om, at de skal spise den samme mad og gå i det samme tøj, men om at de skal købe ind på grundlæggende danske værdier,« uddyber Kaare.
»Mange af de diskussioner, vi tager i DSU i dag, kunne vi ikke tage for bare tre og fire år siden. Så på den måde har vores bevægelse flyttet sig,« siger Frederik.

 

— Og hvad er det for nogle diskussioner?

»Det er for eksempel diskussionen om det personlige ansvar, når vi taler integration, og at kultur spiller en rolle, når vi skal integrere folk. I mange år har der været en tilgang, der handlede om, at hvis man bare gav folk en bolig, en uddannelse, et arbejde og et turpas til foreningslivet, så ville alle integrationsproblemer blive løst på et knips.«

 

— Hvis du ikke længere mener, at det er nok at skabe rammerne, hvad skal man så gøre?

»Vi skal stadig skabe rammerne, men vi skal også slå ned på religiøse fri- og privatskoler, som åbenlyst praktiserer et andet værdisæt end det, vi står for. Jeg går for eksempel ikke ind for kønsopdelt svømmeundervisning. Jeg synes, at det er et problem, hvis mennesker med en anden kulturel baggrund bliver fritaget for religionsundervisning i folkeskoler og på gymnasier, og at vi accepterer, at piger ikke må komme med på lejrture i folkeskolen. Jeg synes, at vi i mange år i DSU har vendt det blinde øje til den sociale kontrol, som finder sted mange steder i de her miljøer,« siger Frederik.

— Var det forkert af DSU at være så meget imod DF i 00’erne og begyndelsen af 10’erne?

»Ja.«

 

 

https://www.information.dk/mofo/tiden-rene-slappere-dominerer-dsu-heldigvis-slut

Læs også
Udlændingespørgsmålet er nøglen til dansk politik – derfor står Morten Østergaard og fryser i kulden

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…