En 27-årig mand i Helsinge i Nordsjælland blev udsat for noget helt uhørt, da han opholdt sig ved terrassen til et rækkehus på Vestergade i Helsinge.
Der blev affyret otte skud på cirka 13 meters afstand mod ham. Heldigvis blev han ikke ramt.
Drabsforsøget skete den 18. april i år klokken 20.58, hvor de otte skud, ifølge tiltalen, blev rettet direkte mod den 27-årige.
I dag står en kun 17-årig dreng af anden etnisk herkomst tiltalt for drabsforsøg og våbenbesiddelse.
Anklagemyndigheden kræver den 17-årige udvist af Danmark for bestandigt. Det skriver eb.dk 5.12.
Politiet mener, at den 17-årige affyrede de otte skud fra en knallert, der blev fundet efterladt ved rækkehuset.
Den 17-årigenægter sig skyldig.
Under varetægtsfængslingen truede den 17-årige en politiassistent, lyder tiltalen.
Den 17-årige ringede til betjenten og udtalte: – Når jeg bliver løsladt, kommer du ikke til at have det godt, lede hund, svin, skriver eb.dk.
Hidtil har politiet kun oplyst, at der var tale om uoverensstemmelser i det lokale miljø. Men mere vil komme frem under retssagen, skriver eb.dk.
Et par timer før skyderiet begik den 17-årige, ifølge tiltalen, hærværk mod en personbil på adressen, hvor der blev kastet sten mod bilen, som fik en bule i bagklappen og bagruden blev smadret.
Våbnet, der blev brugt til skyderiet i Helsinge, er angiveligt ikke fundet.
Hvis nævningetinget ikke finder den 17-årige skyldig i drabsforsøg, har anklagemyndigheden rejst en sekundær tiltale efter straffelovens § 252 om at have udsat den 27-åriges liv og førlighed for nærliggende fare ved at have affyret de otte skud op mod husets terrasse.
http://ekstrabladet.dk/112/dreng-tiltalt-for-drabsforsoeg-affyrede-otte-skud-mod-raekkehus/6437523