I løbet af mandag aften og natten til tirsdag oplevede Holbæk hele fem brande, der ifølge politiet er påsatte.
I alle fem tilfælde er der tilsyneladende sat ild til containere.
Vagtchef Lars Mogensen ved Midt- og Vestsjællands Politi siger til Ritzau:
”Ved en af de tre første brande var der vidner, der har set en person løbe væk fra stedet. Det er selvfølgelig mistænkeligt, da ild normalt tiltrækker folk.”
Signalement
Politiet har udsendt et signalement af den mulige gerningsmand, der blev set løbe væk:
Han beskrives som en mand på mellem 17 og 22 år, 170-180 centimeter høj, spinkel til slank af bygning og mørk i huden. Han har desuden sort hår, der er klippet kort i siderne, men som er længere i toppen.
Han var iført cowboybukser samt en mærk jakke med hvide skuldre og to brede striber i farverne grøn og blå.
Politiet kan kontaktes på 114.
Pyroman?
Ifølge politiet er det efter alt at dømme en pyroman, der er på spil. En pyroman vil sige et menneske med en sygelig trang til at sætte ild på noget.
Og det kan da også bare være det, der er på spil. En mand, der af uforklarlige grunde føler en dyb tilfredsstillelse ved at sætte noget i brand.
Det kan jo også være, at den seneste tids mange bilbrande er påsat af folk, der alle er pyromaner. De gør det bare, fordi de kommer i en sygelig ekstase, når de sætter biler i brand.
Men det var dog en frygtelig masse pyromaner, vi pludselig har fået i Danmark. Over 100 biler alene inden for den seneste måned er blevet sat i brand!
Det er vist ikke kun, fordi de har lidt psykiske problemer
Måske skulle man overveje, om der er andet og mere på spil end pyromani.
Måske bunder container-brandene i mere end bare end sygelig trang til at se ild. Måske er det ikke nogen tilfældighed, at container-brande florerer i visse indvandrertætte boligområder.
Måske er der også andet og mere end sygelig trang til ild bag bilbrandene.
Vi ser lidt det samme mønster på det større plan, i forbindelse med terrorangreb. Her er der også en tendens til at man skynder sig at udnævne gerningsmænd til ”psykisk ustabile”. Som om deres terror kun handlede om, at de ikke har det så godt.
Men terroren udspringer jo af meget mere af det. Den er motiveret af had til vores samfund.
Måske skyldes bilbrandene og container-brandene heller ikke bare, at vi pludselig har fået mange pyromaner. De kunne jo også hænge sammen med fjendtlighed mod vores samfund.
Det må man ikke sige
Hvis man er lidt for emsig med bare at gøre det hele til ”pyromani”, så lukker man en debat, som er nødvendig.
Det samme gælder med de sten, der bliver kastet på motorvejene. Det kunne man også udråbe til at skyldes en ”sygelig trang til at kaste med sten mod biler”. Det vides ikke, om der findes et fint fremmedord for det.
Vi må se i øjnene, at vi har fået problemer i vores samfund, der rækker ud over, at nogle mennesker bare sådan er lidt tilbøjelige til at kaste med sten eller sætte ting i brand.
Men det må man helst ikke sige, hvis man skal være politisk korrekt. Så skal den slags debatter lukkes med det samme.
Han er bare pyroman – basta!
http://www.tveast.dk/artikel/fem-paasatte-brande-rammer-holbaek-politiet-jagter-ung-mand