For Dansk Folkeparti har det været en mærkesag i asylpolitikken, at asylansøgere, der kommer fra sikre lande, skal kunne afvises ved den danske grænse. De skal slet ikke ind i landet. Liberal Alliance har fremført tanker i samme retning.
Sikre lande er lande, hvor asylansøgere ikke risikerer overgreb. Langt de fleste asylansøgere til Danmark kommer fra vores sikre naboland Tyskland.
Nu bliver den samme idé lanceret af en gruppe toppolitikere fra de to partier i Tyskland, som udgør kansler Angela Merkels bagland: CDU og CSU – den såkaldte Union.
De indenrigspolitiske ordførere for de to partier i Forbundsdagen og delstaternes parlamenter holdt en konference i sidste uge. Fredag udsendte de en fælles erklæring, der har fået navnet ”Saarbrücken-erklæringen”.
Den er stærkt opsigtsvækkende.
Omfatter næsten alle
Toppolitikerne kræver ”tilbagevisning af asylansøgere, der vil rejse ind fra et sikkert tredjeland” – det kan for eksempel være Østrig. Disse migranter ”skal nægtes indrejse i overensstemmelse med gældende ret”.
Dette er et meget vidtgående forslag, eftersom næsten alle, der vil søge asyl i Tyskland, kommer fra sikre tredjelande. Ligesom tilfældet er i Danmark.
Unionens indenrigspolitiske talsmand Thomas Blenke siger, at man hele tiden (siden 1993) har haft denne mulighed for afvisning ved grænsen i den tyske grundlov.
Det er dog blevet overtrumfet af EU-retten, der har overtaget reguleringen af asylområdet. Her har man den såkaldte Dublin-regel: En asylansøgers sag skal tilbage til behandling i det land, hvor vedkommende først kom ind i EU.
Men nu står man i en helt ny situation, fordi Dublin-systemet er brudt sammen, siger de borgerlige tyske toppolitikere. Asylansøgerne bliver stort set ikke sendt tilbage til det første land, de kom til.
I stedet må man afvise asylansøgere fra sikre lande ved grænsen, mener disse politikere – i lighed med Dansk Folkeparti herhjemme.
Nu er det lettere for Danmark
Hvis Tyskland kan gøre dette, kan Danmark også. Der er ikke nogen konventioner og vel heller ikke nogen dansk lovgivning, der forhindrer det.
Når regeringen og Folketingets flertal har været helt afvisende over for Dansk Folkepartis forslag har det været af politiske grunde.
Regeringen har frygtet en konflikt med Tyskland, hvis man begyndte at sende asylansøgere tilbage dertil.
Men ”Saarbrücken-erklæringen” gør det nu meget lettere for Danmark at gå i den retning.
Tyskland vil næppe lige med det første gennemføre en ordning, hvor man på grænsen sender migranter tilbage til sikre lande. Men det er trods alt ikke hvem-som-helst, der er kommet med forslaget. Og hvis asylpresset igen tager til, vil et sådant krav vokse.
De er ikke flygtninge
Så tiden er inde til at gøre det til en målsætning for dansk asylpolitik, at asylansøgere fra sikre lande skal kunne sendes tilbage.
Det vil være et særdeles effektivt middel til at få styr på fremtidens asylsituation i Danmark – i kombination med kontrollen ved EU’s ydre grænser. Kun få asylansøgere vil så kunne komme ind.
Når man kommer til Danmark fra et sikkert land, kan man ikke med rimelighed kaldes flygtning. Så kommer man hertil for at få bedre levevilkår end i andre sikre lande, som man allerede er rejst igennem. Det er ikke en gyldig grund til asyl.
Før eller siden vender det massive asylpres tilbage. Før eller siden bliver vi nødt til at gøre langt mere for at kontrollere tilstrømningen.
Den situation må forberedes nu.
Banen er kridtet skarpt op af tyske toppolitikere.
