Hvorfor er kirken så usanselig?

Har vi lutheranere et anstrengt forhold til den kirkelige æstetik? Altså det, der handler om fantasi og udsmykning. Måske. Hvad det skyldes, får vi nu en kort forklaring på. Men kort betyder ikke hurtigt læst. I den ottende bog i serien Om reformationen… fra Eksistensen skal man virkeligt holde ørerne stive.

 

Religionens ”affortryllelse”

Dorthe Jørgensen er professor i filosofi og idéhistorie ved Aarhus Universitet. Hun har hele tre doktorgrader: i teologi, filosofi og idéhistorie. Hun er altså en meget lærd dame. Men kan hun også formidle vanskeligt tilgængeligt stof? Jo, hvis læseren vil investere tid og energi.

 

Bogen tager udgangspunkt i den tyske sociolog Max Webers teori om religions ”affortryllelse”, hvor den traditionelle religiøse tankegang er trængt i baggrunden af den moderne rationalitet.

 

Det er så påstanden, at Luther var medskyldig i denne udvikling. Reformationen medførte nemlig en sekularisering af kunsten, som frigjorde den fra kirken, men begrænsede dens motivverden.

 

Luther forkastede på ingen måde den kirkelige æstetik, sådan som en anden af reformatorerne, den strenge Jean Calvin gjorde, men kunsten skulle først og fremmest anvendes som pædagogisk virkemiddel over for børn og analfabeter.

 

Billedstormen og Luther

Luther skrev en mere systematisk redegørelse for sin billedforståelse i ”Mod de himmelske profeter, om billeder og sakramenterne” fra 1525. Få år tidligere havde billedstormen i Wittenberg fundet sted. De mere rabiate reformatorer begyndte simpelthen at ødelægge billederne i kirkerne, og Luther måtte gribe ind over for det, han anså som galskab. Sværmernes galskab. Deres store fejl var, at de ville ophæve skellet mellem det himmelske og det jordiske.

 

Det er velkendt stof for de fleste. Men nu begynder bogen virkelig at stille krav til læseren. Vi føres gennem antikkens fantasiforståelse – Planton og Aristoteles og forskellen mellem afbildning og forestilling. Den religiøse praksis efter reformationen blev mindre sanselig. Det æstetiske blev udstødt af teologien. Hos Kierkegaard blev det skønne forstået som blot og umiddelbar nydelse – noget lavere end det etiske og religiøse stadie. En moderne teolog som K.E. Løgstrup savnede forståelsen for det æstetiske som noget værdifuldt i sig selv.

 

Den skønne tænkning

Forfatteren taler for, at æstetik og teologi igen mødes. Det første skridt er, at man overvinder uvidenheden om hinanden. Selv har hun bidraget med et større værk, Den skønne tænkning (2014). Vi må komme ud over forestillingen om, at kun forstanden er pålidelig, hvorimod troen er fantasteri. Der findes nemlig et alternativ til ”forstandsmæssigt bogholderi”. Det projekt lyder både spændende og frugtbart.

 

Dorthe Jørgensen, Hvorfor er vi så fantasiforskrækkede? Om reformationen og æstetikken

Læs også
Elisabeth Gjerluff Nielsen: En lillesøster taler ud om opbrud i familien – den fortjener anerkendelse

Eksistensen 2017, 70 sider, 50 kroner.

Torsten Dam-Jensen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…