Teun Voeten er fotograf og antropolog. Han opholdt sig i Paris under terrorangrebet i november sidste år. Det overraskede ham ikke at høre, at terroren var planlagt i bydelen Molenbeek i Bruxelles.
Som han selv siger: Den virkelige overraskelse var, at de belgiske myndigheder erklærede sig chokerede over, at terroren havde sit udspring i Molenbeek.
Nu er Molenbeek igen kommet i fokus i forbindelse med terroren i Bruxelles tirsdag i sidste uge. Flere af de involverede er forbundet med bydelen.
Pionerer for det multikulturelle samfund
Teun Voeten har selv boet ni år i Molenbeek. I en artikel fra november har han beskrevet, hvordan bydelen udviklede sig til et muslimsk parallelsamfund. Præget af lukkethed, intolerance og radikale ideer.
Voetens artikel viser europæerne, hvad der er i vente. Der er stor risiko for, at muslimske parallelsamfund som dette vil blive stadig flere, stadig stærkere og stadig mere fjendtlige over for det omgivende frie, demokratiske samfund.
Teun Voeten flyttede til Molenbeek i 2005. Det var det eneste område i Bruxelles, hvor han havde råd til at bo. Boligerne var billige, fordi området allerede på det tidspunkt var stærkt domineret af muslimske indvandrere, især fra Marokko.
Andre unge og veluddannede belgiere gjorde ligesom Voeten. De flyttede ind fulde af god vilje. De følte sig som en slags pionerer fra Det Vilde Vesten i kampen for det multikulturelle samfund.
Forhåbningerne
Udlejeren hed Hassan og var marokkaner – det syntes de unge belgiere var vældig spændende. De forestillede sig, at deres børn og indvandrernes børn en dag ville lege lykkeligt med hinanden.
De håbede, at der en dag ville være mindre affald og mindre småkriminalitet i gaderne, og de troede også på det. Måske kunne det også blive til et trendy kunstgalleri eller en ditto bar i kvarteret.
Virkeligheden
Men virkeligheden skulle vise sig at blive en ganske anden.
Hassan var en svindler, der forduftede med over 700.000 kr., som var hele det beløb, beboerne havde indbetalt til renovering.
Området viste sig at være alt andet end multikulturelt. Det var tværtimod ekstremt ensrettet. I de ni år, hvor Voeten boede der, blev intolerancen stadig mere udbredt. Det blev næsten umuligt at købe alkohol. På den nærliggende metrostation søgte fanatiske mænd at presse kvinder til at gå med islamisk tørklæde.
Islamiske boghandler bredte sig. 30 procent af beboerne var arbejdsløse. Småkriminalitet, frustrationer og aggressioner florerede blandt de unge, som jævnligt spyttede på de belgiske mænds kærester og kaldte dem ”beskidte ludere”.
Hvis man tog til genmæle, blev man lynhurtigt kaldt racist. Bøsser blev gennemgående chikaneret. Jødiske forretninger måtte lukke, fordi de blev terroriseret.
I 2014 fik Teun Voeten nok. Den konkrete anledning var en salafist (rabiat islamist), der stoppede ham på gaden og ville have ham til at konvertere til islam.
Han kalder Molenbeek for Europas centrum for jihadister (hellige krigere). Ligesom guerilla-soldater i andre lande skjuler sig i junglen, kan de hellige krigere skjule sig i lokalmiljøet her.
Politisk korrekthed
Hvorfor er det gået så galt i Molenbeek?
Voeten ser en del af forklaringen i, at et tosprogede Belgien er et land, der ikke hænger ordentligt sammen, og derfor er der ikke styr på tingene. Terrorangrebene i Bruxelles har da også afsløret udbredt uduelighed hos belgiske myndigheder.
Men hovedårsagen til Molenbeeks mareridt af et parallelsamfund er det, som Voeten kalder en ”fornægtelsens kultur”. En politisk korrekthed hos myndigheder og medier, der afviser selv de mest åbenlyse problemer og slår hårdt ned på alle, der afslører virkeligheden.
Dette fordummelsens mønster er velkendt i andre lande, herunder Danmark. Det er bare endnu stærkere i Belgien. Stine Bosse x 10.
Tilsværtning
Voeten fortæller blandt andet om en belgier af marokkansk afstamning, Hind Fraihi, der gav et realistisk billede af forholdene i Molenbeek. Hun blev kaldt en ”forræder” i det marokkanske miljø, mens de ’progressive’ belgiske medier kaldte hende en ”spion” og en ”pige med personlige problemer”.
Teun Voeten har selv været udsat for en lignende tilsværtning i medierne. Han skriver:
”Jeg har altid betragtet mig selv som forsvarer for menneskerettigheder og menneskelig værdighed hinsides opdelingen i venstrefløj og højrefløj. Nu blev jeg pludselig fremstillet som en ballademager fra højrefløjen. For nogle mennesker blev jeg en ’udstødt’, og jeg mistede sågar venner, der nægtede at tale med mig.”
Voeten understreger, at han også har mødt mange ordentlige mennesker i Molenbeek. Og ved flere lejligheder er lokale repræsentanter gået i en civiliseret debat med ham.
Men han giver et usminket billede af de enorme problemer i dette parallelsamfund. Problemer, som blev udstillet for hele verden i forbindelse med terrorangrebene tirsdag i sidste uge.
(”Molenbeek broke my heart”, Politico 21.11.15)
