Danske betjente kan ikke længere færdes frit alle steder i landet. I dag oplever politiet, at der er udsatte boligområder og ghettoer, hvor de kan risikere at blive angrebet. Her er betjentene nødt til at have ekstra bemanding, når de rykker ind. Sådan er det for eksempel i Værebroparken. Det siger flere af politiforbundets lokalformænd til Ekstra Bladet (11.5).
Formanden for Politiforbundet Claus Oxfeldt siger, at han er bekymret for sine betjentes fremtid.
Svensk politi har netop advaret
Svensk politi har netop advarer om, at der er områder, hvor de reelt har mistet kontrollen. Der er i dag 186 indvandrertætte områder, hvor situationen er særdeles alvorlig. 55 af dem bliver kaldt direkte farlige. Områderne kaldes direkte lovløse. Der er mange våben og der bliver flere af dem. Politiet er blevet beskudt og angrebet med håndgranater. (Den Korte Avis 9.4)
Når politiet kører ind i store beboelsesområder, hvor flertallet af beboerne har indvandrerbaggrund, ved betjente aldrig, hvad der kan ske. Det kan være farligt og betjentene er udsatte. I Danmark er det også helt galt flere steder, omend fænomenet ikke er så voldsomt som i Sverige.
Politiet bliver lokket i baghold
Flere svenske betjente fortæller i et TV-indslag om deres barske forhold. (NRK)
De oplever at der bliver ringet efter dem, men at det er falsk alarm. De skal lokkes i baghold for at blive angrebet med sten. De kalder det police-fishing. (NRK)
Som i Sverige kender politiet i Danmark også til fænomenet ”police-fishing”, hvor det handler om at lokke politiet i baghold.
Foruden almindelig verbal chikane og hærværk mod bilerne er formålet at vise, hvad man mener om det danske system, for eksempel hvis politiet for nylig har foretaget arrestationer, eller hvis man er utilfreds med kommunens dispositioner.
”Nogen gange sætter de unge ild til affaldscontainere i området og venter på, at politiet kommer. Det er en slags baghold, og det sker, hvis de er ‘pissed’ over noget. Det kan f.eks være, hvis kommunen har lukket en klub i området. Det handler om at have fingeren på pulsen for at vide, hvilken stemning der er i området, før man tager derud,” siger Jørgen Jensen fra lokalpolitiet på Københavns Vestegn. (Ekstra Bladet)
Man må altså forstå, at politiet er blevet klogere på hvornår de skal rykke ud, politiet har fået en bedre fornemmelse for, hvordan der er tale om et ”baghold”.
Jørgen Jensens betjente arbejder blandt andet i Værebroparken. Boligområdet er berygtet, fordi indvandrerbanden “Værebros Hårde Kerne” i flere år har domineret området.
Samtidigt bliver udfaldene mod politiet værre og værre.
Kun fantasien sætter grænser
Det er naturligvis ikke nyt, at store områder i Danmark er præget af den klan- og stammekultur, som beboere med indvandrerbaggrund har bragt med sig. Det betyder ikke, at alle der, bor i parallelsamfund/ghettoer, er en aktiv del af dét, men de er underlagt de selvbestaltede lokale magthaveres spilleregler.
I parallelsamfundene er normen så vidt muligt at holde danske myndigheder ud. Det siger sig selv, at kriminelle har interesse i det, desværre bakkes de ofte op af ledende religiøse autoriteter, imamerne.
Ifølge formanden for Politiforbundet Claus Oxfeldt er Vestegnen da også langtfra det eneste område, hvor det er nødvendigt for politiet at køre frem med mere end to mand i en patruljevogn ad gangen. (Ekstra Bladet 11.5)
”De kriminelle ønsker ikke politiet i områderne. Derfor forsøger man at jage politiet ud. Man gør det så besværligt som muligt for betjentene. Der er risiko for, at patruljebiler bliver smadret, når betjentene bevæger sig ind i områderne for at løse opgaver. Desuden udsættes de ofte for trusler og chikane. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad betjentene kan udsættes for,” siger Claus Oxfeldt formand for Politiforbundet til Ekstra Bladet.
Claus Oxfeldt mener der er tendens til, at der bliver flere parallelsamfund, hvor politiet ikke kan operere frit.
Man får det indtryk, at politiet bruger samme strategi, selv om problemet ikke bliver mindre men værre. Betjentene får ikke de beføjelser der skal til for at få skovlen under de kriminelle og afsporede bandemedlemmer. Betjentene risikere, at få deres rolle begrænset til en slags dialog-spioner, der kan holde øje med, hvornår politiet ikke skal køre frem
Hvis politiet ikke få øgede beføjelser og viljen til at bruge dem, så vil bandernes magt i boligområderne efter alt at dømme vokse, og der vil blive flere og mere farlige baghold for politiet.
Hvis man er i tvivl kan man bare se til Sverige og lytte til det svenske politis erfaringer.
