En voldsom bølge af folkelig mistillid ryster EU i sin grundvold – selv i de lande, der har været kernen i samarbejdet, er protesterne stærke

Foto: Privat

EU knager mere og mere i fugerne. I land efter land slår den folkelige mistillid til samarbejdet stadig stærkere igennem.

 

I Danmark så man det i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet, som endte med et nej. I Storbritannien er der i øjeblikket næsten dødt løb i meningsmålingerne op til folkeafstemningen om britisk medlemskab.

 

I en række lande oplever EU-kritiske og indvandringskritiske partier stærk fremgang. De seneste eksempler er Frihedspartiets sejr ved første runde af præsidentvalget i Østrig og den voksende opbakning til Alternative für Deutschland (AfD) i Tyskland.

 

Især den tyske udvikling understreger, at protestbølgen blandt vælgerne ikke bare rammer lande, som traditionelt har været præget af EU-skepsis. EU har i dag meget alvorlige problemer i de lande, der fra starten udgjorde kernen i samarbejdet.

 

Opsigtsvækkende meningsmåling

En aktuel meningsmåling understreger denne udvikling. Den er lavet af det britiske institut Ipsos Mori i otte EU-lande.

 

Målingen viser en opsigtsvækkende kritisk holdning til EU. Den afspejler sig i ønsket om at få nationale folkeafstemninger om medlemskabet af EU. Og den afspejler sig i selve holdningen til EU.

 

På begge fronter er mistilliden til EU udtalt i store gamle kernelande i det europæiske samarbejde som Italien og Frankrig. I begge lande ønsker et flertal en folkeafstemning om medlemskabet.

 

Blandt italienerne ville 48 procent af vælgerne stemme nej ved en folkeafstemning. Blandt franskmændene er det 41 procent.

 

Selv i Tyskland, som af historiske grunde har ønsket om et meget tæt europæisk samarbejde, er der nu hastigt voksende folkelig skepsis. Ikke mindre en hver tredje tyske vælger (34 procent) ønsker i dag at træde ud af EU.

 

Havde man forudsagt noget i den retning for et par år siden, ville man være blevet anset for vanvittig.

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

 

I nyere medlemslande som Polen og Spanien er der væsentligt færre, som ønsker at komme ud af EU. 22 procent i Polen og 26 procent i Spanien. Danmark er ikke med i målingen.

 

Første forklaring

Der er formentlig tre hovedforklaringer på den store skepsis:

 

For det første har de tonegivende kræfter i EU gennem årene arbejdet målrettet på at indskrænke den nationale selvbestemmelse til fordel for fælles EU-regler. Det har været et mål i sig selv at få mere og mere Europa og mindre og mindre nationalstat.

 

Befolkningerne har fået oplevelsen af, at EU har blandet sig på stadig flere områder, hvor nationalstaterne har haft deres egne traditioner og løsningsmodeller med folkelig opbakning.

 

Arbejdskraftens fri bevægelighed har været brugt som begrundelse for mange af disse indgreb. Man har også slået landene i hovedet med det såkaldte unionsborgerskab, der ellers blev solgt til danskerne som noget rent symbolsk.

 

Læs også
Tjek udløbsdatoen på dit EU-sygesikringskort inden sommerferien

EU-Domstolen har spillet en stor og meget politiserende rolle i denne udvikling.

 

Nu kræver vælgerne i stigende grad, at EU koncentrerer sig om nogle hovedopgaver i stedet for systematisk at underminere den nationale frihed.

 

Anden forklaring

For det andet har EU’s voksende problemer med at skabe vækst og velstand tæret på velviljen hos borgerne. Først var der krisen fra 2008. Nu er der fortsat lave vækstrater og store problemer for euroen – ikke mindst med det tilbagevendende cirkus i Grækenland.

 

Tredje forklaring

For det tredje har EU været en tordnende fiasko i håndteringen af den ikke-vestlige indvandring og specielt den massive asylstrøm, der satte ind sidste år. Pivåbne grænser, handlingslammelse og en katastrofal undervurdering af de problemer, som tilstrømningen fra især muslimske lande medfører.

 

Asylkrisen

I dag hænger EU’s folkelige krise først og fremmest sammen med asylkrisen.

Læs også
Hvad betaler Danmark til EU,  ansatte i EU og vanvittig regel-tsunami fra EU

 

Da den store folkevandring for alvor bragede igennem sidste år, konstaterede borgerne, at EU overhovedet ikke havde styr på sine ydre grænser.

 

Samtidig stod det klart, at EU-toppen var mere optaget af at bruge situationen til at øge EU’s magt end til at løse de konkrete problemer. Det gjaldt Angela Merkel med hendes luftkasteller om europæiske kvoter, og det gjaldt de ledende skikkelser i EU-systemet.

 

Meget hurtigt blev der anrettet uoprettelig skade på de europæiske samfund med Tyskland, Sverige og Østrig i spidsen. Tilstrømningen var så omfattende, at den for altid vil forandre landene i mere muslimsk retning.

 

Samtidig kunne de europæiske befolkninger konstatere, at de eneste effektive indgreb mod asylstrømmen kom fra nationalstaterne. Først og fremmest den stribe af lande, der blev enige om at lukke Balkan-ruten.

 

Det styrkede bestemt heller ikke den folkelige vilje til at overlade opgaven til EU.

 

Protestbølgen er ikke toppet

Læs også
Europa forsøger at legitimere Irans regime

Siden har man så fået asylaftalen mellem EU og Tyrkiet. Den kunne blive et værdifuldt supplement til lukningen af Balkan-ruten. Men allerede nu er der stor fare for, at denne aftale bryder sammen.

 

Den tyrkiske præsident Erdogan vil ikke acceptere EU’s betingelser.

 

Nu leder Merkel og andre så desperat efter andre løsninger, som beskrevet i Den Korte Avis i går.

 

Vælgerne ser til med dyb skepsis. Formentlig er den folkelige protestbølge slet ikke toppet endnu.

 

Med politikere som Angela Merkel, Francois Hollande og Jean-Claude Juncker ved roret er det svært at se et vendepunkt for EU.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…