Filmanmeldelse: MARGUERITE – Portræt af en passion

***** 5 stjerner ud af 6

 

MARGUERITE er en film om en kvinde, der vil leve og dø for sin passion: Musik og opera. Filmen deltog i hovedkonkurrencen på Venedig Film Festivalen og vandt ved årets César-uddeling en pris for bedste kvindelige hovedrolle.

 

Både komedie og tragedie

Genremæssigt placerer fortællingen sig mellem komedien og tragedien. Dramaet er instrueret af franske Xavier Giannoli (født 1972) og inspireret af Florence Joster Jenkins’ historie. Florence Joster Jenkins (1868-1944) var en meget rig amerikansk society-kvinde og passioneret musikelsker og amatør-opera-sopran, der desværre bare var ubevidst om sit ringe stemmemateriale. Men eftersom hun optrådte for de samme mennesker i de samme snævre cirkler, var der aldrig nogen, der vovede at fortælle hende sandheden: At hun ikke kunne synge.

 

Handlingen

Marguerite Dumont (Catherine Frot) besidder en enorm passion for musik og opera, og så har hun i årevis sunget i sit storslået udstyrede slots-hjem for en lukket musikklub. Deltagerne viser sig imidlertid kun at være til stede under seancerne, fordi de ønsker at nyde godt af hendes store rigdom. Hvad Marguerite ikke ved er, at hun synger forfærdeligt, for ingen har – af vidt forskellige grunde – fortalt hende sandheden. End ikke hendes højtelskede ægtemand George (André Marcon). Hun lever derfor i illusionen om at være en stor sangerinde.

 

En dag lykkes det imidlertid to unge anarkister, en journalist og digter, at forcere muren til slottet og snige sig ind til en af Marguerites lukkede optrædener. De får hende overbevist om, at hun skal synge offentligt, ja, i selve operaen, som hun jo har de økonomiske midler til at leje. Det store spørgsmål er nu: Hvad vil der ske, når eller hvis illusionen om hendes talent og evner brister?

 

Tid og sted

Instruktøren har valgt at placere handlingen i 1920’rne tilskyndet af en række fotografier af store operadivaer fra denne epoke hentet i Pariseroperaens bibliotek. Et vigtigt bidrag til portrætteringen af Marguerite udgøres nemlig af de fotos, hendes chauffør og tjener Madelbos (Denis Mpunga) tager af hende i storladne, iscenesatte opera-højdepunkter i slottets kælder.

 

En film, der hele tiden overrasker

Noget af det bedste ved denne film er, at den hele tiden overrasker. Fra scene til scene er det umuligt at forudsige, hvad der vil ske. Ikke mindst fordi hovedpersonerne og de vigtigste bipersoner træder frem som facetterede mennesker, der udfolder og udvikler sig i samværet med Marguerite. Hun er latterlig, men samtidig fuld af sødme og rørende i sin passion, og netop fordi hun er så dedikeret, kan hendes omgivelser ikke lade være med at tage positiv farve af hende. Selv kynikeren Lucien (Sylvain Dieuaide) bliver et bedre menneske. Marguerites oprigtighed, kompromisløshed og parathed til at ofre alt for musikken aftvinger respekt. Selv hos den utro ægtemand.

 

Store temaer

Store temaer er i spil: Ensomhed, (skuffet) kærlighed, passion og ikke mindst de illusioner, vi mennesker hyller os i for at udholde livets smertepunkter. Alt serveret i et humoristisk – undertiden grotesk-surrealistisk – men samtidigt dybt alvorligt plot, hvor de forskellige handlingsstrenge bliver flettet smukt sammen i en følgerigtig afslutning.

 

Læs også
NY FILM: Kemikaliefabrik truer landmand – så går en opofrende advokat i aktion

En film med meget på hjerte – og noget at have det i.

 

Længde: 129 minutter

 

•  Medvirkende: Catherine Frot, André Marcon, Michel Fau, Denis Mpunga, Sylvain Dieuaide m.fl.

•  Manuskript: Xavier Giannoli

•  Instruktør: Xavier Giannoli

•  Premieredato: torsdag d. 28. april 2016

•  Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…