Folketinget besluttede med energiaftalen af marts 2012, at Danmarks energiforbrug i 2050 skal dækkes af vedvarende energi.
Hvordan det teknisk skulle være muligt i f.eks. transportsektoren svæver i vinden, men det ligger stadig fast, at allerede i 2020 skal 50 pct. af det danske elforbrug dækkes af vindstrøm.
Og nu er organisationerne i energisektoren nu så småt ved at erkende, at situationen er helt ude af kontrol.
http://www.business.dk/energi/snigende-elkrak-har-kostet-milliarder
Urealistiske forudsætninger
De forudsætninger, der lå til grund ved indgåelsen af energiaftalen i 2012 var i væsentligt omfang baseret på udbredte forventninger om stigende priser på fossile brændsler.
I 2012 vurderede Det Internationale Energiagentur, IEA, at prisen på en tønde olie i 2015 ville ligge på 124 USD (2014 priser). To år forinden havde IEA skønnet, at prisen for en tønde olie i 2015 ville være på 107 USD (2014 priser).
Det var to meget forskellige skøn med få års mellemrum. Og begge skød helt ved siden af den faktiske pris, som ved udgangen af 2015 lå på omkring 30 USD pr. tønde og medio 2016 er prisen på omkring 44 dollar pr. tønde.
Den grønne omstilling i Danmark og generelt investeringerne i energisektorerne i Europa har – baseret på forventninger om høje oliepriser – været betragtet som en god investering.
Mulighederne for fortjeneste her og nu var ikke til at modstå, og på sigt ville GreenTech-sektoren have mulighed for at tjene store summer på eksportmarkederne.
De eneste lukrative områder er de store anlæg med vedvarende energi – og kun fordi især Danmark, Holland, Tyskland og UK har ydet massiv offentlig støtte til investeringer, der ud fra enhver betragtning – miljø- og klima såvel som samfundsøkonomisk – er fejlallokeringer.
Danske el-forbrugere hænger på regningen
Danske el-forbrugere – husholdninger og virksomheder – hænger i de næste mange år på regningen for de allerede foretagne fejllinvesteringer.
Vi taler om 7 – 8 mia. kr. om året der i øjeblikket betales over den såkaldte PSO-afgift, men som overvejes optaget på finansloven og finansieret gennem en forhøjelse af bundskatten.”