Familiesammenføringerne er ude af kontrol: Antallet er mere end femdoblet siden 2013

Foto: Steen Raaschou

Én ting er, hvor mange asylansøgere, der i løbet af et år får opholdstilladelse i Danmark. Noget helt andet er konsekvenserne i form af alle dem, der i kraft af familiesammenføringer følger efter.

 

 

Alene sidste år blev der givet familiesammenføringer til 6.400 personer. Det skal ses i forhold til, at 10.856 personer det år fik asyl og dermed opholdstilladelse i Danmark.

 

 

Det svarer til at de flygtninge, som kommunerne skal skaffe boliger til og integrere på bekostning af deres sociale budgetter som for eksempel ældreforsorg med videre, sidste år blev forøget med 59 procent.

 

 

Radikalt færre familiesammenføringer tidligere

I 2014 ser fordelingen noget anderledes ud. Her fik ialt 6.144 bevilget asyl og dermed opholdstilladelse samtidig med, at der ifølge Danmarks Statistik blev familiesammenført ialt 2.400 personer.

 

 

Det svarer til, at antallet af flygtninge, der skal sendes ud til kommunen, med at slag blev forøget med 39,1 procnt.

 

 

For 2013 lå antallet endnu langt lavere hvad angår familiesammenføringer i forhold til antallet af opholdstilladelser. I det år fik 3.889 asylansøgere opholdstilladelse, hvilket medførte, at ydeligere 1.200 personer kom til Danmark og blev familiesammenført.

 

 

Syrerne står for langt hovedparten

Hvad angår 2015, hvor 6.400 personer fik opholdstilladelse ud over de 10.856 peroner, som i forvejen havde fået asyl, viser det sig ifølge Danmarks Statistik, at langt hovedparten af familiesammenføringerne var syriske.

 

 

Således var 80 procent  samtlige 6.400 familiesammenførte i 2015 ifølge Danmarks Statistisk syriske statsborgere.

 

 

Der er her tale om en gruppe, der er endnu sværere at integrere end somaliere, hvis man skal vurdere ud fra deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

 

Syrere har ingen uddannelse og er på kontanthjælp

Hidtil har det været somaliske flygtninge, der har været betragtet som de sværest integrerbare og uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

 

Den rolle har syrerne nu tilsyneladende overtaget. Opgørelser har vist, at omkring kun tre procent af de syriske flygtninge, der nu dukker op i Danmark, har noget, der ligner en uddannelse.

 

 

Ifølge tal fra Danmarks Statistik topper syriske mænd i alderen 30 -59 år de sociale statistikker med hele 74 procent på offentlig forsørgelse i 2014 med somaliske mænd i samme aldersgruppe på andenpladsen med 69 procent.

 

 

Samme forhold gør sig gældende hvad angår kvinder. Her er 84 procent af samtlige syriske kvinder i aldersgruppen på offentlig forsørgelse, mens det tilsvande tal for somaliske kvinder er 81 procent.

 

 

Men problemerne er som bekendt overladt til kommunerne, som blandt andet må placere boligsøgende danskere nederst på listen, da eksempelvis syriske flygtninge i modsætning til danskerne har krav på en bolig.

Del på Facebook