Sent i regeringens forrige regeringstid (2001-2011) indførtes en skærpelse af udvisningsreglerne, der betød, at kriminelle udlændinge skulle udvises, medmindre det i den konkrete sag ”med sikkerhed” ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, dvs. konventionen der forpligter Danmark til at tage mere hensyn til kriminelle udlændinge end til danske ofre for udlændinges kriminalitet.
I januar 2012 fjernede daværende justitsminister Morten Bødskov i S-RV-SF regeringen på opfordring fra EU’s justitskommissær de to små ord ”med sikkerhed”. Denne EU-opfordring, som regeringen straks efterkom, skyldtes hensynet til de kriminelles retssikkerhed. Dermed forsvandt de danske ofres retssikkerhed.
Selv om en del kriminelle igennem årene er blevet udvist, har alt for mange kunnet forblive i Danmark og har kunnet fortsætte deres kriminelle løbebane.
Kriminelle borgere fra tredieverdens lande
Vi huser i øjeblikket cirka 120 kriminelle, der er udvist, og cirka 64, der er på tålt ophold. Hver anden af disse udøver kriminalitet efter deres udvisningsdom.
De 120 kan selv bestemme, om de vil hjem eller blive i Danmark, for deres respektive lande vil ikke modtage dem, medmindre de rejser frivilligt. Og det har de bestemt ikke tænkt sig at ville.
De 64 på tålt ophold hævder at kunne risikere de samme rædsler i hjemlandet, som de udsætter danske ofre for. Og ifølge Menneskerettighedskonventionen er det bedre med flere danske ofre for vold, voldtægt, (hjemme)røveri og andre grusomheder, end at de udviste og uønskede efter at have valgt en kriminel løbebane kommer til skade i hjemlandet.
Er de uden netværk i Danmark, bor de i Sandholmlejren. Ellers kan de bo, hvor de vil og har blot meldepligt. Hvis de altså gider overholde denne pligt. De har absolut intet at miste, så eventuelle sanktioner kan de blæse højt og flot på.
Danmark må hverken sende forbrydere på tålt ophold hjem eller frihedsberøve dem. Det havde nær kostet en kvinde og hendes 16 måneder gamle baby livet. Hensynet til en forbryder vejer langt tungere end befolkningens liv og lemmer, når bare forbryderen klynkende kan overbevise dommeren om, at det er synd at udvise ham.
Det er alt for hårdt at være på tålt ophold, mener de to organisationer Dansk Institut mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder. Og heri giver Ombudsmanden dem ret.
Derfor bør perioden, forbryderne er på tålt ophold, sættes til et bestemt antal år og ikke være tidsubegrænset. Får disse organisationer magt, som de har agt, kan enhver forbryder regne ud, at det er bare om at holde ud, til opholdstilladelsen er i hus.
Uanset meldepligten, som hverken forbryderne eller myndighederne tager særligt højtideligt, kan man skam godt slippe for den. Den rørende omsorg for forbrydere kommer nogle af dem til gode. Således Elias Karkavandi, der ved en højesteretsdom undgik yderligere meldepligt i Center Sandholm.
Udrejsecentre
Det nyligt oprettede åbne udrejsecenter i Jylland skal rumme de, der ikke kan få asyl, ikke kan få opholdstilladelse eller er kriminelle. Så personer, der skal udrejse af Danmark, kan bevæge sig frit blandt den danske befolkning, som det passer dem. De kan gå under jorden eller erhverve sig ved kriminalitet.
De uønskede ønsker bestemt ikke at blive overført fra Sjælsmark til et center, der er placeret ”ude på landet”. Så med hjælp fra venstrefløjen har de kunnet formulere deres krav. Det kan virke lidt komisk, at man er uønsket i landet, og så alligevel opstiller elleve krav, som vel fremsættes, fordi de forventes imødekommet.
1. Vi vil ikke overflyttes til et nedlagt fængsel i Ikast, Jylland.
2. Vi er ikke kriminelle – og derfor skal Kriminalforsorgen ikke bestemme over os.
3. Danmark skal indstille tvungne hjemsendelser – vi er flygtninge, vores lande er ødelagt af krig.
4- Vi vil have ret til at arbejde.
5. Vi kræver ordentlige indkvarteringsforhold – med varmt vand.
6. Vi vil have medicin og lægebehandling, når vi har brug for det.
7. Vi vil have asyl i Danmark.
8. Mere gennemsigtighed i sagsbehandlingen – vi aner ikke hvem, vi kan spørge, og hvor lang tid vi skal vente i Sjælsmark?
9. Danmark skal stoppe med at behandle os ydmygende og umenneskeligt.
10. Vi vil have ret til at gå, hvor vi har lyst – have ret til at have rettigheder.
11. Alle lejre, der er beregnet for afviste asylansøgere, skal lukkes.
Kriminelle EU-borgere
Kriminelle unionsborgere er et kapitel for sig. De omfatter såvel andre EU-landes indfødte borgere som personer fra tredieverdens lande, der har permanent opholdstilladelse i et EU-land.
Det er nok et fåtal, som udøver kriminalitet blandt de indfødte EU-borgere, der benytter sig af arbejdsmarkedet fri bevægelighed. De kommer til et andet EU-land for at arbejde.
Anderledes ser det ud med personer, der er ude af stand til at skaffe sig det simpleste ufaglærte arbejde. Årsagen kan være høj alder eller handicap. De klarer de sig ved at tigge, selv om det er ulovligt, eller som flaskesamlere. Andre har altid ernæret sig ved kriminalitet og fortsætter den kriminelle løbebane.
Når det gælder unionsborgere, skelnes der ikke mellem dem, der arbejder og de kriminelle. Er de fra et EU-land, forbyder EU os at udvise dem, medmindre kriminaliteten er ualmindelig grov.
”Grov kriminalitet” er dog ikke defineret og er dermed op til dommerens skøn. Det så vi i sagen med Malene Duus, hvor hun kun ved et mirakel overlevede sin ekskærestes ekstreme vold og mordforsøg, der har handicappet hende for livstid. Ekskæresten er marokkaner med fransk pas, og dermed anses han som unionsborger.
To ting reddede ham fra udvisning: at et mordforsøg slet ikke er groft nok til, at en unionsborger kan udvises, og at han har et barn i Danmark. Han er dermed beskyttet af tre magtfulde organer: EU-reglerne, Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om ”familiens enhed”, og udlændingelovens §26 om ”tilknytning til Danmark”. § 26 kaldes også ”hensynsparagraffen” og har reddet mange kriminelle fra at blive udsendt af Danmark.
Skal de kriminelle ud af landet?
De fleste partier mener, at kriminelle udlændinge ikke har noget at gøre i Danmark. Ikke desto mindre synes en del at tøve, når der skal sættes handling bag ord.
Selv om der er et bredt flertal til en strengere udvisningslov er integrationsminister Inger Støjberg imod, at også kriminelle unionsborgere udvises, hvilket er DF’s ønske.
Støjbergs begrundelse er, at ”vi”, dvs. politikerne, ”har nogle forpligtelser, som vi selv har skrevet under på, at vi vil leve op til.” Dette ”vi” udelukker en stor del af befolkningen, som kun er interesseret i at slippe af med så mange kriminelle som overhovedet muligt.
Endvidere var Venstre stærkt imod den forrige regerings lempelse og lovede de to små ord ”med sikkerhed” genindført, såfremt partiet igen kom i regering. Nu ser det imidlertid ud til, at selv om skatteminister Kristian Lauritzen og justitsminister Søren Pind støtter forslaget, så tøver Inger Støjberg. Dermed er genindførelse af skærpelsen er blevet et stridsspørgsmål i regeringen.
Støjberg vil efter sommerferien komme med sit eget forslag, som så skal diskuteres og tre gange til behandling i Folketinget. Med lidt held kommer der måske en god lov inden årets udgang. Så indtil da må alle bare tålmodigt vente.
