En venstreorienteret kvinde blev sexoverfaldet af en flygtning – så skrev hun: ”Jeg beder om undskyldning for, at du krænkede mig seksuelt”

Facebook

Selin Gören er medlem af en venstreekstrem politisk ungdomsorganisation i Tyskland. Den hedder Linksjugend Solid, og den er forbundet med det venstreorienterede parti Die Linke.

 

Hun anmeldte et seksuelt overfald, som hun havde været udsat for den 27. januar. Men hun havde et frygteligt problem i den forbindelse: Gerningsmanden var flygtning. Det kom helt på tværs af hendes ekstreme politiske korrekthed.

 

I første omgang havde hun forsøgt at løse problemet med en politianmeldelse, der gik på, at hun var blevet overfaldet af ”tre til fire mænd, både fremmede og tyskere”. Men denne anmeldelse viste sig at være falsk – hun havde simpelt hen opfundet det med, at der var tyskere involveret.

 

Sådan er det med de politisk korrekte. De er hele tiden nødt til at lave om på virkeligheden for at få pengene til at passe.

 

 

Hun gav sin overfaldsmand en undskyldning

Nu kom sandheden så frem om gerningsmanden, der var flygtning. Det fik Selin Gören til at skrive en lang opdatering på Facebook, hvor hun gav gerningsmanden en undskyldning.

 

Hun undskyldte for, at hans sexoverfald på hende kunne bære ved til racisme!

 

Hendes opdatering på Facebook var skrevet som et brev til hendes overfaldsmand. Det indledes med ordene: ”Kære mandlige flygtning …”

 

Hun beskrev, hvordan hun selv havde oplevet flygtninges nød i Kurdistan. Til overfaldsmanden skriver hun: ”Jeg er lykkelig og glad for, at det lykkedes dig at nå hertil.”

 

Men alligevel er hun bekymret både på hans og hendes vegne. ”For os begge er jeg frygtelig ked af det,” som hun skriver. Og hun fortsætter:

 

”Du, du er ikke i sikkerhed her, fordi vi lever i et racistisk samfund.”

 

”Jeg, jeg er ikke i sikkerhed her, fordi vi lever i et sexistisk samfund.”

 

Det hele er samfundets skyld

Når hun blev sexoverfaldet, var det altså ikke den pågældende flygtnings skyld, må man forstå. Nej, det er samfundets skyld – fordi det er sexistisk.

 

Gerningsmanden fritages for ethvert ansvar for sit modbydelige overfald på hende, for han er jo flygtning og dermed per definition et offer.

 

Hokus-pokus – sådan får man pengene til at passe i det politisk korrekte univers. Når en flygtning begår sexovergreb, kan han ikke gøre for det.

 

Det er ikke nemt at være politisk korrekt

Kulminationen på denne utrolige omskrivning af virkeligheden lyder sådan her:

 

”Men hvad der virkelig gør mig ked af det, er, at de omstændigheder, som har ført til, at jeg blev ramt af de sexistiske og grænseoverskridende handlinger, betyder, at du bliver plaget af tiltagende og aggressiv racisme.”

 

Øeh, kunne vi lige få den igen? Det kan dårligt siges mere kringlet.

 

Men sådan er det, når man skal forsøge at bortforklare den simple kendsgerning, at den kvindeforagtende flygtning bare tog for sig af retterne, fordi han var stærk nok til at tvinge hende. Han havde tilsyneladende ingen moralske skrupler.

 

Hun forsikrer sin overfaldsmand: ”Jeg vil ikke se passivt til, når racister og bekymrede borgere kalder dig et problem. Du er overhovedet ikke problemet, du er slet ikke noget problem.”

 

Det er ikke nemt at være politisk korrekt venstreorienteret. ”Undskyld, at du krænkede mig seksuelt!”

(Breitbart)

Del på Facebook